Et meme er vakt til live: ‘Babygirl’-stjerne på ferie i København – se billederne

Et meme er vakt til live: ‘Babygirl’-stjerne på ferie i København – se billederne
'Babygirl'. (Foto: Scanbox)

I de københavnske memeuniverser er den britiske filmstjerne Harris Dickinson, som især er kendt fra ‘Triangle of Sadness’ og sin opsigtsvækkende rolle i ‘Babygirl’, allerede fast inventar i byen.

Hos memeprofilen cand.merc.memes bliver et billede af ham og ‘A Murder at the End of the World’-medspiller Emma Corrin jævnligt brugt som figur på det ultimative og småforfærdelige »Nørrebro-parret«, der altid husker at nyde livet, spise BMO’er, drikke naturvin på Autopoul og tage rigtig meget på ferie med dårlige undskyldninger for deres klimaregnskab.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men nu er et meme blevet virkelighed idet Harris Dickinson, sammen med sin faktiske kæreste, musikeren Rose Gray, har været et smut forbi vores danske hovedstad. Og den er blevet nydt med alt, hvad det indebærer af trappestens-hangouts (ved siden af… klud i kondibøtte?), orangevinsdrikning, smøger og cykelture til Holmen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

At dømme ud fra Rose Grays »Copenhagen edition«-photodump på Instagram, har hun og Dickinson hængt ud med venner og tilsyneladende været på både kajaktur ved Refshaleøen og selvfølgelig et smut på Noma, selvom de fleste billeder er af hende selv og deres andre rejsemakkere.

Sidste sommer var der besøg fra både ‘The Bear’-stjernen Jeremy Allen White, Reese Witherspoon, Frances McDomand og Joel Coen og Matt Damon, og mon ikke det kan blive stjernespækket igen i år.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af