Tror du på spøgelser? I det bedste spøgelsesprogram er der heldigvis også plads til skeptikeren

Spøgelsesjægere skaber frygt på det store lærred i ’The Conjuring’-franchisen, mens reality-tv-versionerne altid har haft et blakket ry. Ét program er dog værd at se, fordi det krydrer troen på liv i det hinsides med dets absolutte modpol: Den dybe skepsis.
Tror du på spøgelser? I det bedste spøgelsesprogram er der heldigvis også plads til skeptikeren
Ryan Bergara i 'Ghost Files'. (Foto: Watcher Entertainment)

Hvem ringer du til, når der sker noget uforklarligt i dit nabolag? Vel ikke Ghostbusters?

Mange forbinder nok mest spøgelsesjægere med noget, der hører popkulturen til, men de findes – på en måde. I den virkelige verden kalder de sig selv for paranormale efterforskere, og for dem handler det knap så meget om at fange spøgelser og onde ånder. Det handler mere om at bevise, at det overnaturlige overhovedet eksisterer.

Der findes også en hel industri af underholdning – og en gren af reality-fjernsyn – som er båret af paranormal efterforskning som erhverv. Med infrarøde kameraer går de på jagt i forladte hospitaler og hjemsøgte huse i håb om at stå ansigt til ansigt med genfærd og det, der er værre.

Håbet eksisterer i form af knirkende døre, kugler af lys og hvisken, der måske eller måske ikke var der. Der findes et utal af historier fra vidner, der har kommunikeret med eller er blevet angrebet af kræfter fra det hinsides. Konkrete beviser er der dog langt imellem – og ethvert forsøg på at komme i kontakt med det overnaturlige bliver dissekeret ned til mindste detalje af dem på det andet hold. Skeptikerne.

Den moderne spøgelsesjæger

Men hvad gør de spøgelsestroende for at blive taget seriøst, når først verden har vendt sig imod dem? Nemt nok: De inviterer modstanderne med på holdet!

I 2016 skabte mediet BuzzFeed programmet ’BuzzFeed Unsolved’, der fik otte sæsoner og tiltrak en dedikeret fanskare, indtil de to værter, Ryan Bergara og Shane Madej, forlod mediet for at stifte deres eget selskab og deres nuværende serie, ’Ghost Files’.

På overfladen ligner begge programmer mange andre afarter i undergenren, fyldt med optagelser af stemmer, der måske, måske ikke er spøgelser, objekter i baggrunden, der måske, måske ikke bevæger sig, og et utal af steder, der måske, måske ikke er hjemsøgt.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men serien er blevet populær gennem den unikke dynamik mellem de to værter. Ryans mission er at bevise, at spøgelser eksisterer, og selvom tanken om det gør ham rædselsslagen, er der ikke noget, der kan stoppe ham i hans mission.

Shane, derimod, tror på intet af det. Han er selv én af skeptikerne. De to er venner, men Shane er også Ryans største kritiker. Serien handler mere om, at Ryan skal overbevise Shane om, at spøgelser findes, end os, der ser med. Og han er stadig ikke kommet i mål.

’Ghost Files’ fortsætter, hvor ’Unsolved’ slap. Ryan og Shane opsøger alle kroge af Amerika, overnatter i forfaldne hospitaler og fængsler, hoteller fyldt med mystiske dødsfald, huse bygget på massegrave, og konstant tager de pis på hinanden, sig selv og de spøgelser, der måske lytter med.

De udfordrer hinanden til at gå længere og længere ud, og så fylder de mørkets afkroge med charme og en komik, der er forfriskende i en genre, der ellers altid har kæmpet (for) hårdt for at blive taget seriøst.

Frygten som underholdning

I 00’erne var det amerikanske program ’Ghost Hunters’, lavet for kanalen Syfy, en frontløber i udbredelsen af paranormal efterforskning som både erhverv og underholdning. Det fangede en fascination blandt seerne efter at få svar på livet og dødens store mysterier.

Jagten var langt mere højteknologisk end som så. Det var ikke ouijabræt og spåkoner, der herskede, men en såkaldt videnskabelig tilgang, understøttet af apparater, der kan måle temperaturer og elektromagnetiske felter, infrarøde bevægelsessensorer og kameraer og timevis af lydoptagelser.

Her vægtes høj puls høj og intense intriger. Et program som ’Ghost Adventures’ fra slutningen af årtiet mestrer disse elementer, når holdet låser sig selv inde natten over. Værterne skriger af frygt og ængstelse, og de bliver fysisk syge af det, de bevidner. De to originale værter har hævdet, at de selv har været besat af ånder og andre »mørke energier« på deres eventyr, der spænder over mere end 20 sæsoner.

‘Ghost Adventures’ sæson 21. (Foto: HBO Max)

Zak Bagans fra ’Ghost Adventures’ mener, at han er særligt sensitiv over for den energi, spøgelser besidder. EMF-målere, som er et af de mest anvendte værktøjer for nutidens spøgelsesjægere, skulle virke som en antenne for ånder at kommunikere igennem. Denne maskine opfanger radiobølger for det område, den befinder sig i, som de derved har evnen til at manipulere.

På mystisk vis stopper kameraer og mikrofoner ofte med at virke, akkurat som det overnaturlige indtræffer, og deres forsøg i dagslys har ikke givet det store resultat. Spøgelser er sky væsener.

Tidligere medarbejdere på programmerne har berettet om, hvordan spøgelsesjægerne bruger special effects og Hollywood-magi for at få de resultater, de er efter.

The Conjuring-myten

Men fascinationen, der lever i et krydsfelt af frygt og håb, er urokkelig.

Legender og vandrehistorier om livet efter døden – og de døde, der vender tilbage – kan spores så langt tilbage som oldtidens Mesopotamien. Digtet om Gilgamesh fortæller om en konge, der hjemsøges af sin nyligt døde ven som en advarsel om det, der venter i underverden, hvis man skulle dø uden familie og elskede til at sørge over én.

Spøgelset er en abstrakt ide, der handler om forbindelsen til os, der stadig lever. Om det er en advarsel, en lærestreg, en hjælpende hånd eller hævn, om det er det gamle Egypten eller middelalderen, har menneskets uvished om, hvad der sker, når vi dør, hjemsøgt vores drømme, vores religion og kulturelle arv.

I populærkulturen går jagten på disse spøgelser tilbage til de berømte spøgelsesjægere Ed og Lorraine Warren, dæmonologen og clairvoyanten, der fra efterkrigstiden efterforskede over tusinde sager om hjemsøgelser og dæmoner. Deres eftermæle kendes fra det store lærred i ’The Conjuring’-franchisen, men den rigtige historie er knap så glamourøs og knap så uskyldig.

‘The Conjuring’. En af mange nyere gyserfilm, jeg ikke har turdet se.

Ed og Lorraine troede på, at dem, der ikke vedligeholdt deres tro på Gud, også var dem, der blev jagtet af og besat af de dæmoner, der kan finde vej ind i vores verden.

Smurl-familien, som er en af de sager, vi møder i filmfranchisen, kontaktede parret for at gøre noget ved de uroligheder, der holdt dem vågne om natten. Deres historie startede med mystiske lugte og ting, der forsvandt, og udviklede sig til skrig, stemmer og usynlige kræfter, der skulle have angrebet både deres hund og familiemedlemmer.

Flere præster besøgte deres hus og oplevede ingen overnaturlige hændelser. Omkring samme tid, som mærkværdighederne begyndte, undergik Jack Smurl en hjerneoperation, og trods familiens klager over pressens opmærksomhed sagde de ja til at forfatte en bog om deres oplevelser.

Warren-parret samarbejdede også selv om flere bøger om deres sager, blandt andet med forfatter Ray Gorton, som i mødet med manglende beviser og flere menneskelige end metafysiske forklaringer efter sigende fik dette at vide af Ed: »Brug hvad du kan og find på resten selv. Det er derfor, vi hyrede dig. Gør det uhyggeligt«.

Nu på TikTok …

I dag er det ikke kun eksorcister og clairvoyante, som søger efter sandheden. Nu kan alle på internettet kaste sig ud i den paranormale efterforskning.

TikTok er rig på amatør-spøgelsesjægere og såkaldte paranormale turister, der opsøger hjemsøgte lokationer i håbet om at stå ansigt til ansigt med de døde.

Det er et produkt af noget så menneskeligt som vores frygt for alt det, vi ikke forstår, ikke kender til, ikke kan se og måske slet ikke har lyst til at tro på. På trods af frygten opsøger vi det alligevel, for stærkere end frygten er nysgerrigheden efter svar.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I ’Ghost Files’ går den nysgerrige og skeptiske, som måske bor side om side i mange af os, hånd i hånd gennem Shane og Ryan på en ærlig og nærmest afslappet måde, som er sjælden for genren. I mange afsnit sker der faktisk slet ikke noget. De to mænd har overnattet på enhver hjemsøgt lokation i Amerika, du kan forestille dig, og Shane trodsede endda advarslerne og bankede Annabelle-dukkens glas.

Shane har kaldt Ed og Lorraine Warren for »bullshit«, og med venskabelige lege og seernes egne kommentarer skaber han og Ryan en særlig dynamik.

Heller ikke de har endnu kunnet finde den endegyldige sandhed om livet efter døden. Men de viser, at man kan begrave stridsøksen og knytte venskab og fællesskab, selvom man står på hver sin side af en afgrundsdyb kløft.

Og det er måske også vigtigere.

’Ghost Files’ kan ses på YouTube.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af