NorthSide afslører seks internationale navne til 2026

NorthSide afslører seks internationale navne til 2026
Jack White. (Foto: James Swanson)

Da NorthSide i sidste uge annoncerede Aphaca som første hovednavn til 2026, lød det, at festivalen snart var klar med en ny musikpakke.

Det viste sig at holde stik. I dag kan NorthSide nemlig afsløre yderligere seks kunstnere til næste års program, og denne gang er der udelukkende tale om internationale navne.

Næste år får festivalen blandt andre besøg af rockikonet Jack White, som i 2024 vendte tilbage til garagerock-rødderne med det fremragende soloalbum ‘No Name’. Samme år lukkede den tidligere The White Stripes-frontmand Syd For Solen med en forløsende lålå-fest.

Blandt dagens annonceringer finder vi også Father John Misty, der senest udgav albummet ‘Mahashmashana’, samt grime-ikonet Skepta, der tilbage i august spillede en stærk koncert på AiaSound.

De resterende navne er Baxter Dury, Ashnikko og den irske countrypop-sanger CMAT, der spiller en udsolgt i koncert i Store Vega til marts.

NorthSide 2026 finder sted fra 4.-6. juni. Billetsalget er i gang.

Alle dagens annonceringer:
Jack White
Skepta
Father John Misty
Ashnikko
Baxter Dury
CMAT

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af