Av Av Av satte et overraskende intimt punktum for karrieren
KONCERT. Efter 11 år sammen har den elektroniske supertrio Av Av Av valgt at trække stikket.
Lørdag aften afholdt de en stort opsat koncert i Poolen – gruppens største headliner-show til dato, men også deres sidste. Aftenen var i praksis en lille dj-festival, hvor fire både nye og gamle dj-grupper fik lov til at indtage pulten både før og efter hovednavnet.
Trods den store sal var intimiteten i højsædet. Publikum fik lov til at komme ganske tæt på dj-pulten – herunder adgang til en platform omme bag trioen. Det var som lidt af en tilsnigelse blevet markedsført som et 360-graders-show, men langt størstedelen af publikum var altså placeret foran gruppen.
Intimiteten bragte en vidunderlig grad af nærvær. A. Dixen delte både fistbumps og dåseøl ud til folk, og når DJ E.D.D.E.H. var rigtig tilfreds med det, gruppen havde gang i, var der både store armbevægelser og et dybt charmerende stank face. På et tidspunkt fik trioen øje på tre fans, der var kommet helt fra Irland, som de gav et skud ud fra scenen.
Selv da nummeret ‘Best Time’ faldt lidt til jorden, da de forsøgte at cutte i sangen for at skabe en fællessang, der ikke for alvor materialiserede sig, var det let at bære over med, fordi det fik DJ E.D.D.E.H. til at grine. Det føltes som om, de aldrig så sig hævet over deres publikum.
Men måske der var lidt for meget af det gode, hvad gjaldt intimiteten? Det føltes næsten for småt af et stort opsat afskedsshow at være.
Særligt var jeg overrasket over, at vi ikke fik besøg af én eneste af de mange gæstekunstnere, der har lavet musik med Av Av Av gennem årene. Ingen Jacob Bellens, Simon Jul, Silas Bjerregaard, Troels Abrahamsen eller Suspekt, der ellers ville have cementeret, at gruppen stoppede med et udråbstegn frem for med et punktum.
Prioriteten blev i stedet at dyrke lyden. Og det er jo her, Av Av Av virkelig excellerer. Ikke mange andre elektroniske grupper har gjort sig så store herhjemme ved ret beset at ignorere de kommercielle hitopskrifter og i stedet fokusere på teksturer og opbygninger.
Lige fra åbningsnummeret ‘Don’t Know What’, hvor Burial-agtige trommer, en euforisk leadlinje og Dixens dejligt knirkende modular mødtes i et hedt opkog, der førte til kolossale, wubwubbede drops, gik elektronisk nørdethed og bred appel flot i spænd.
Det skuffede derfor lidt, hvor mange sange, der blev kørt helt til ende, før en ny begyndte, rettere end at der var de overraskende overgange, elektroniske shows ellers kan blæse publikum omkuld med.
Når de var der, ramte de dog plet. Særligt da de hiphoppede numre ‘Gundam’ og ‘Facts 2.0’ gled ind i hinanden, føltes det så naturligt, at jeg i et øjeblik bildte mig selv ind, at de gjorde noget lignende på albummet – før det slog mig, at de er fra hver sin udgivelse.
Som det allersidste satte trioen gang i debutsinglen ‘All Good’, mens den ellers praktisk taget statiske skærm, der befandt sig bag medlemmerne, viste et slideshow af billeder fra de 11 år, trekløveret har haft sammen. Den ømme, til at starte med nærmest svævende synthlyd og de varme vokalsamples har i sig selv en sentimental aura over sig, men nummeret har næppe nogensinde været så rørende, som det var i Poolen lørdag aften.
Der kom næsten uoverskueligt mange lag på, uden at det melodiske fundament forsvandt. Det lød vitterligt som nogen, der spillede, som om de aldrig ville få chancen for det igen. Som om sangen ikke måtte stoppe, før de tre medlemmer havde fået alle påfund ud af systemet en sidste gang.
Kort sagt:
Intimiteten var i højsædet, da Av Av Av spillede deres sidste koncert nogensinde, hvor de cementerede deres store talent for at forene elektronisk nørderi med bred appel. Til tider blev det næsten for intimt til at føles som det udråbstegn, en finale gerne skal, men det gav afgjort pluspoint, hvor meget gruppen var i øjenhøjde med deres publikum.
