The Rakes – effektivt og larmende

Det kan godt være, at The Rakes har ‘Ten New Messages’ til publikum på det album, de just har smidt på gaden, og som er opfølger på deres succesrige ‘Capture/Release’ fra 2005. De ti nye budskaber var dog ikke lige sådan til at spore søndag aften i Lille Vega, og var man kommet for at høre gruppens tekster og den mere melodiøse lyd, bandet har tillagt sig på deres nye skive, fik man sig nok en overraskelse, da lyden var mere i retning af bulder, brag og snøvlen end knivskarp vokal og tekst.

At bandet yderligere havde valgt at skrue tempoet så højt i vejret, at finesserne undervejs led en krank skæbne, hjalp måske heller ikke synderligt på forståelsen. Men hvis man ser bort fra dette, så var det slet ikke så tosset endda, det The Rakes fik ud over scenekanten.

For det var svært ikke at blive overbevist af forsanger og frontmand Alan Donohoes energiske fremtoning. Han besad en befriende umiddelbarhed, der udmøntede sig i fægtende arme og hysteriske dansemoves, og alt dette blev kogt sammen med de resterende bandmedlemmers højeksplosive energiniveau, der bragede løs koncerten igennem. Og på den måde fik The Rakes trukket sig selv mere i retning af en punket lyd end den nye, poppede stil, gruppen har tillagt sig på deres seneste album.

Efter 51 effektive minutter, hvor bandet præsenterede både nyt og gammelt materiale, og hvor numre som ‘Suspicious Eyes’ og ’22 Grand Job’ var blandt højdepunkterne, nåede The Rakes at skyde fire hurtige ekstranumre fra hoften, inden weekenden kunne lukkes ned.