SÅ DU DET? Der er intet, der er så slemt, at det ikke er godt for noget, og mens Trumps erobringstrang mod Grønland og horn i siden på Danmark har været dårligt nyt for eksporten af fedmemedicin og vindmøller, er der til gengæld kommet fornyet efterspørgsel efter et sjældent skandilokalt mineral: Danske satire.
For halvanden uges tid poppede Huxi Bach op med en video for New York Times, der er blevet set over en million gange på YouTube plus det løse andre steder.
Her ringede Huxi til Kongressen for at klage til manageren over Trumps opførsel og forsøgte at gå Jon Stewart i bedene med hurtige kontrastklip, en pædagogisk-munter introduktion til forholdet mellem Grønland og Danmark og belejlige jokes på hygge, og at Grønland faktisk slet ikke er særligt grøn.
Videoen var fint oplysende for det intetanende amerikanske publikum, men på komisk timing og skarphed bliver den slået hurtigere, end Lars Løkke kan løbe efter cigaretter, af det nyeste danske satirehit:
Adnan Al-Adhamis P3-sketch, der siden lanceringen i søndags er blevet set af intet mindre end 22 millioner gange på Instagram med 1,8 millioner likes til følge, and counting.
DR kunne mandag fortælle, at små 30 procent af dem, der har set videoen, kommer fra USA, mens blot syv procent er fra Danmark, og nogle gange forstår masserne altså bare what’s good.
Mens Huxi vandrer selvtilfredst rundt om Søerne og Kongens Have i København, har Adnan med anderledes ambition og ydmyghed taget turen til Grønland, hvor han nailer situationens underliggende komik med pointen om, at Trump har bragt Danmark og Grønland sammen i et sjældent hjertevarmt bånd mellem undertrykker og undertrykt.
Undervejs er der ICE på ice samt ordspil på peace og piece (of shit) plus No Balls Prize frem mod den fælles pointe fra Adnan og hans grønlandske venner, at Trump sgu fortjener den fredspris!
Adnan gør fædrelandet stolt med tempofyldte, veloplagte stikpiller af den slags, man gerne sender ud i verden som repræsentant for, hvordan vi som nation formår at tage hele redeligheden med ophøjet ro og glimt i øjet (right?). Og af den slags, der ved gud ikke er alt for meget af i øjeblikket på de traditionelle medieflader.
Ligesom Jon Stewart for tiden er akkurat så genial, som han var i storhedstiden i 00’erne, dengang George W. Bush føltes som USA’s undergang (vi anede ikke, hvad der ventede), har Danmarks ufrivillige indtræden på verdensscenen altså tvunget satiren ud af busken med et ægte vidensformidlende og afdramatiserende formål.
Så hvem bliver den næste til at give både Huxi og Adnan baghjul? Kom frit frem, for sjov og for verdensfreden!