Tokischa ‘Amor & Droga’
Det er de færreste forundt at indspille samarbejder med blandt andre – og hold nu fast – Rosalía, Madonna, Arca, Bad Gyal, Sevdaliza, Ice Spice, ASAP Rocky og J Balvin allerede inden, man har udgivet sit debutalbum, men sådan er det altså at være den dominikanske rapper Tokischa.
Nu er det her endelig, debutalbummet, der har fået titlen ’Amor & Droga’, og man forstår godt, hvad ovenstående navne har set i hende.
For Tokischa har bare en tilstedeværelse, der er usandsynligt svær at modstå. Hendes hæse, flabede vokalstil er en eksplosion af karisma, og hendes kombination af reggaeton og hiphop er levende og energisk.
Samtidig er det heller ikke svært at høre, at Tokischa også har lært et trick eller to fra de stjerner, hun i løbet af de seneste år har plejet omgang med.
Den house-inspirerede ’Droga de diseñador’ emmer så meget af divaattitude, at Madonna ville være stolt, åbningsnummeret ’Mi novio’ er en eksplosion af elektroniske rytmer, som peger tilbage på Arca, og den storslåede ’Heroina’ er et episk drama af den slags, Rosalía er ekspert i. –RW
Raye ’This Music May Contain Hope’
Er Rayes teatralske, 73 minutter lange andet album – inddelt i fire distinkte akter baseret på årstiderne og fuldendt med Hollywood’ske rulletekster – lidt for meget af det gode?
Uden tvivl. Men det er altså også forfriskende, at en musiker af Rayes kaliber tør satse så stort, som hun gør det på ’This Music May Contain Hope’, der selvfølgelig også tæller orkestreringer fra selveste Hans Zimmer.
Som Soundvenues Morten Birkmose formulerede det i en seksstjernet (!) anmeldelse:
»I et mix af vanvid, tårnhøjt ambitionsniveau og tro på egne evner har Raye med ’This Music May Contain Hope’ lavet en smittende, poppet empowerment-fortælling, der kan få selv den største kyniker til at tro på det, når hun prædiker, at der nok skal komme ’happier times’«. –MH
Hvor Er Skygge ‘Drøm med øjnene åbnet’
Der er ikke rigtig nogen, der lyder som danske Hvor Er Skygge. Hans musik er et konstant oprør mod klassiske sangstrukturer og etablerede genrekonventioner. Hvem siger, at drømmende indierock ikke pludselig kan kollidere med en vilter klarinetsolo og et tropisk-klingende house-break?
Sådan var det på 2024-debuten ’Sommetider evig forårsregn’, og sådan er det også på ’Drøm med øjnene åbnet’.
Alligevel er albummet også en påmindelse om, at Hvor Er Skygge i høj grad mestrer den gode melodi. Sange som ’Gådefuld’ – »en sang om en poetisk pige«, som det lyder i sangen – og den tungt pulserende ’Regndanser’ kan ligefrem beskrives som endog meget iørefaldende popsange.
Det er denne vekselvirkning mellem det fremmedgørende og det imødekommende, der gør ’Drøm med øjnene åbnet’ værd at udforske. En vekselvirkning, der tydeligst eksemplificeres af den konstante kontrast mellem de følsomme tekster og den uvirkelige, kropsløse og stærkt manipulerede stemme, der leverer dem. –RW
Kneecap ’Fenian’
Kontroverserne omkring Kneecap har det med at overskygge musikken, og det er måske ikke helt uden grund.
Alligevel er der masser at komme efter på ’Fenian’, hvor den irske rapgruppe fortsætter deres kamp mod undertrykkelse med en kavalkade af fandenivoldske bangers, inden de til sidst river tæppet væk under én med en rørende hyldest til medlemmet Móglaí Baps afdøde mor.
Som Soundvenues Morten Birkmose formulerede det i en firestjernet anmeldelse:
»Et af de stærkeste øjeblikke får vi da også med afslutningsnummeret ’Irish Goodbye’, hvor de i selskab med den irske aktivist og musiker Kae Tempest lader politik være politik og i et følsomt øjeblik smider de benhårde parader for at sige farvel og tak til dem, der har forladt os«. –MH
Slayyyter ‘Worst Girl in America’
Slayyyter er en freak, og hun vil gerne fortælle dig alt om det. »He kisses me, it feels like cannibalism«, synger hun på ’Cannibalism!’ fra sit nye, fremragende album og lyder ikke som om, det på nogen måde er et turn-off.
»She pick up, then we fuck, I get so gay off that tequila / I need some dick for Tuesday, lеt me go put out some feelers«, forklarer hun på ’Crank’, mens omkvædet i ’Old Technology’ slet og ret lyder: »I’m doing drugs tonight!«.
Med ‘Worst Girl in America’ har Slayyyter begået noget af det sjoveste, mest beskidte dance-pop, der er udkommet i umindelige tider. Det er albummet, man sætter på, når der kun er de tætteste venner og en fremmed fyr, man gerne vil score, tilbage til festen.
Det er musik, der får væggene til at ryste og naboerne til at klage. Og det er så fedt, at man løber risikoen alligevel. –RW
Kacey Musgraves ’Middle of Nowhere’
Nogle gange kommer der gode ting ud af at være alene. Spørg bare Kacey Musgraves, der med ’Middle of Nowhere’ meget vel kan have udgivet sit bedste album siden hovedværket ’Golden Hour’.
Sjovt nok er det også hendes mest rendyrkede countryalbum siden da. Se bare på dets features, der foruden Willie Nelson tæller Miranda Lambert, med hvem hun klinker skårene på ’Horses and Divorces’, countrymusikkens svar på Charli XCX og Lordes ’Girl, So Confusing’.
Som Soundvenues Morten Birkmose formulerede det i en femstjernet anmeldelse:
»Med en smittende kærlighed til den texanske countrymusik, hun er vokset op med, finder Kacey Musgraves på ’Middle of Nowhere’ hjem til sine rødder. Mere selvsikker, selvironisk og tydeligt mere fri, end hun nogensinde har været«. –MH
Atusji ‘Indie’
Man kan let overhøre den for den udsøgte vellyd, man med det samme bliver omfavnet af, når man lytter til danske Atusjis fjerde album, ’Indie’, men pludselig er den der: smerten.
Løbende som en farlig understrøm under et veltempereret og på alle måder lokkende hav af vuggende trommer, legesyge saxofoner og drømmende guitarklange dukker den pludselig op og har evnen til at knuse ens hjerte, hvis man ikke passer på.
Ikke mindst på det filmiske højdepunkt ’Last Night in Paris’, hvor det tragisk og bittersødt lyder: »Hvis bare man giver sin tunge lov at vandre / Så har den så forfærdelig meget at sige / Ja, det sagde hun jo / Ja, hun sagde det / Varm luft over Rue De Rivoli«.
Det allerbedste ved ’Indie’ er Atusjis evne til skabe den slags sprællevende scenarier, hvor man pludselig er fluen på væggen i det, der lyder som små glimt af virkeligheden. –RW
Vil du have mere? Tjek også de bedste album, vi hørte i sidste måned.