The Dears – en stor stemme gemt bag støj

Det er altid skønt at lægge sine dyrebare ører til en sanger, der formår det, så få vokaler i indie-genren kan: at synge. Sanger i den canadiske indiepop-sekstet The Dears, Murray Lightburn, er en af de selekterede, der virkelig har vokale raffinementer at byde på. Dette gjorde bandets besøg i Lille Vega mandag aften til en af de aftener, hvor store forventninger ligger i luften ovenpå to foreløbige album midt imellem alternativ pop, rock og soul.

Men i luften fik forventningerne desværre lov at svæve rundt alt for længe, inden Murray Lightburn fandt formen og bandets overdrevne lydniveau blev sat ned til et menneskeligt niveau. De kære canadiere entrerede scenen med viljen til at blæse den lille sal omkuld i både lydstyrke og energiudfoldelse, som forestillede de sig at være et punkrock-monster. Forudsigeligt nok, fristes man til at bagkloge sig, var resultatet derfor mest af alt blot en rodet sammenblanding af energisk rockenergi og en druknet vokal i mængden.

Heldigvis har tiden det med at gå forlæns, og efter første halvleg var bandets åndedrag ikke længere så heftig, hvorefter der blev gearet ned, således at The Dears fik lov at indfri de forventninger, der endnu svævede et sted oppe under loftet. Fornemt i de besjælede ‘Lost In the Plot’ og ‘Ticket To Immortality’ trådte poppen frem på scenen i form af den soul-klingende vokal og de indbydende melodier, således at de seks canadiere endte med at virke ret så kære alligevel trods mange uforløste forventninger.