Det, Christopher formåede i Valbyparken, burde ikke kunne lade sig gøre
KONCERT. »Hvis jeg har haft mit moment«, sang Christopher i en ny, endnu uudgivet sang, som blev debuteret under hans udsolgte koncert i Valbyparken: »Så’ det okay / For jeg fik det hele med«.
Sangen blev iscenesat som en direkte kommentar til det øjeblik, han lige netop da delte med sit livs største publikum (35.000 mennesker, lød det fra hestens egen mund), men det var sjovt at tænke over, hvor markant anderledes, man kunne have tolket den for blot få år siden.
På et tidspunkt så det nemlig ud til, at Christopher faktisk havde haft sit moment, som han foretrækker at kalde det med vanlig forkærlighed for engelske gloser.
Efter i løbet af 2010’erne at have haft enorm succes med en række engelsksprogede ørehængere kunne man ved årtiets afslutning godt få indtryk af, at han allerede havde toppet, men med Netflix-filmen ’A Beautiful Life’ fra 2023 fandt han pludselig vej til et stort, internationalt publikum.
Senest har et nyt, dansksproget kapitel gjort ham til en af 2026’s største danske hitmagere. Det er muligt, at han aldrig nogensinde har været større, end han er lige nu.
Det mærkede man i Valbyparken, hvor publikum tog imod ham med en hengivenhed, man blev blæst fuldkommen omkuld af. »Hvad er det, der sker?« udbrød Christopher vantro, da tusindvis af fans pludselig hev papirskilte frem under den svulstige carpe diem-hymne ’Leap of Faith’.
»Tak for dig«, stod der.
Der var ikke den sætning, der ikke blev skreget tilbage til ham i overstadig fællessang, ikke den sang, der ikke blev kvitteret for med en ekstase, der kunne minde om besættelse.
Jeg selv fandt det også svært ikke at blive smittet af Christophers lysterapilampe af en tilstedeværelse, men selvom han vitterligt sang fremragende, havde det ikke altid meget med musikken at gøre.
Faktisk tænkte jeg flere gange, at det ikke burde kunne lade sig gøre at spille så god en koncert med så mange sange, der virkelig ikke er særligt gode.
Bevares, meget kan undskyldes, når man er drøncharmerende og spiller på alle poppens tangenter med det helt store udtræk af live-strygere, pigekor, fyrværkeri og konstant buldrende trommer.
Men altså: »Jeg fandt vejen uden backup / Fandt kvinden, der ville slow down med mig / Byggede et liv, og så det add up«, lød et omkvæd, der burde give en form for fængselsstraf, og som blev vist på en skærm bag hovedpersonen, så man kunne læse med, mens han sang.
Det tidlige hit og Justin Timberlake-pastichen ’Told You So’ – stadig hans bedste sang – besidder den flirtende kækhed og stærke kropslighed, der kendetegner Christopher som performer, og som man godt kunne savne, når han på den lykkekage-agtige ’Irony’ gik Lukas Graham i bedene eller trakterede med salvelsesfulde ballader af den slags, Lewis Capaldi er garant for.
Heldigvis forstår Christopher også, hvordan et show skal bygges op, og han er ekspert i at punktere højtideligheden, når sødsuppen bliver for tyk at sluge. For eksempel med 2010’er-kitschet EDM og besøg fra Brandon Beal på ’Twerk It Like Miley’ og ’CPH Girls’.
Eller den gamle, men stadig oprigtigt sjove kommentarfeltssatire og selvparodi ’First Like’ – »nurgh / cutio / knus med q og z / åh, jeg dør / OMG, du’ for lækker« – som blev leveret med fyrværkeri og påtaget overgjort indlevelse, der illustrerede, at Christopher har masser af selvironi.
Hans sange kan måske godt lyde, som kommer de direkte ud af det ultraglatte, amerikanske popmaskineri, men hans humor er tydeligvis dansk. Som da han spurgte, om der var nogen, der havde været til en Christopher-koncert før og – efter på jublen at have vurderet, at ja, det havde de fleste – tørt bemærkede: »Nå, men så kan jeg vist godt sige tak for i aften«.
Intet Christopher sagde kunne dog konkurrere med øjeblikket, hvor han – efter at have teaset sine imponerende overarme med alt fra en hvid tanktop til en skudsikker militærvest (?) – langt om længe stod i helt bar overkrop, og jeg overhørte en ung fyr forsikre sin kæreste om, at han starter i fitness i næste uge. R.I.P., bror.
Eller denne kommentar fra en kvinde bag mig: »Jeg er sgu fan. Jeg er stoffer-lover … ej, okay det lød forkert«. Men efter at have stirret ind i Christophers uimodståelige og næsten uvirkeligt hvide smil i to timer, havde jeg det på samme måde.
Kort sagt:
Med en fremragende vokal og en sprællevende, drøncharmerende tilstedeværelse på scenen var det svært ikke at lade sig smitte, da Christopher spillede for 35.000 ekstatiske fans i Valbyparken. Sangene er ikke alle lige gode, men han er en sand entertainer, der formår at forføre sit publikum.