Lykke Li fejrede Roskilde-triumf med en smøg og høj eurodance
KONCERT. Det er lidt ironisk, at omkvædet på Lykke Lis gennembrud ’Little Bit’ lyder: ”I think I’m a little bit in love with you”. For følelsesmæssig tilbageholdenhed er på ingen måde det, der dominerer hendes diskografi.
Hun er de store følelsers popbefrier, besynger af kærlighedens svimlende tinder og hjertekvalernes dybeste sorte Marianergrav, glubsk svælgende i drama og melankoli. På én gang håbløs og illusionsløs romantiker.
Koncerten på Eos blev da også slået an med blodrødt lys og højstemt synth. Så entrerede aftenens hovedperson stoisk scenen, og ’Hard Rain’ indledte midnatsseancen. Lykke Li sugede fra første moment opmærksomheden til sig med sin Grace Jones-skarpe profil og poserende performance.
At Li holdt de patosfyldte sange lidt ud fra kroppen, gjorde ikke indlevelsen hos publikum mindre. Når hun krøllede teatralsk sammen med hænderne for hovedet, vrikkede kroppen kantet rytmisk eller bankede knytnæven insisterende mod brystet, affødte det bølgegang i publikumshavet.
Når Lykke Li er bedst, kan hun noget af det samme, som gør Robyn genial: evnen til at ramme en følelse rent, både musikalsk og vokalt. Hvor landskvinden er dansegulvets befrier med en tåre i øjenkrogen, er Lykke Li nordisk mester i powerballade.
Det fik vi at føle med formfuldendte ’larger-than-life’-øjeblikke som ’I’ve Never Learn’, ’No Rest For the Wicked’, ’Highway to Your Heart’ og ’Possibilities’. Og så spillede hun ikke engang signatursangen ’Sadness is a Blessing’!
At Lykke Lis igangværende turné efter sigende markerer hendes afsked med musikscenen, gav en fornemmelse af, at cirklen blev sluttet. Det samme gjorde numrene fra farvelalbummet ’The Afterparty’, der er en præcis opdatering af hendes klassiske vindmaskinepop-dyder tilsat et klædeligt skud disco. Nye numre som ’Happy Again’, ’Sick of Love’ og ’Knife in the Heart’ gled således sømløst ind i flokken af bagkatalogsfavoritter.
En medrivende time blev afsluttet med en intenst stampende ’Get Some’ og ’I Follow Rivers’, hvor aftenens største og mest euforiske fællessang naturligt indfandt sig. Og hvor går man så hen derfra?
I Lykke Lis tilfælde smækkede hun eurodance-klassikeren ’Rhythm of the Night’ på, snuppede en smøg, skyggeboksede lidt, inden hun tog en sejrsrunde foran de forreste rækker – og så var hun væk. Hvis det var sidste gang, hun stod på scenen herhjemme, kunne man dårligt ønske sig en bedre afsked.
Find hele Soundvenues dækning af Roskilde Festival HER.