Atmosphere & Brother Ali – som naglet til jorden

Jeg skulle allerede på toilettet under Brother Alis koncert. Du ved… En øl, to øl, tre øl og så er man der. Men albinoen Brother Ali holdt mig og resten af Lille Vega paralyseret. Han gik på, tog mikrofonen og stillede sig midt på scenen. Og der stod han så resten af koncerten.

Let foroverbøjet, med venstre hånd i brysthøjde for at illustrere hans insisterende flow, skridtede han de samme fire kvadratmeter af under hele koncerten, mens hans hypnotiserende rim fortalte publikum historier om kærlighed, indestængte følelser og livets mærkværdigheder.

Uden hypeman – naturligvis. Intet lir, intet pis, intet at gemme sig bag. Helt nådesløst. Bare en rapper, hans publikum og hans imponerende flow, der reducerede beatet til en rytmisk baggrund, man knapt bemærkede. Alt man hørte var ord i alle tænkelige farver, tempo og længder.

Brother Ali gik af scenen og ind kom en bassist. Dernæst en trommeslager, så en keyboardspiller og en guitarist. Til sidst gik rapper Slug fra Atmosphere på scenen. Dj og producer Ant var blevet hjemme, men Slug var i godt selskab med et veloplagt band, der straks slog tonen an.

Der stod jeg og skulle stadig træde af på naturens vegne, men jeg kunne ikke tage turen til toilettet. Jeg kunne ikke gå glip af en tone af keyboardspillerens stilrene, højtidelige keyboardspil. Eller trommeslagerens grimasser, der trofast fulgte hvert af de præcise lilletrommeslag. Eller bassistens stoiske, indadvendte brummen. Eller de energiske hop fra guitaristen, når et nummer ramte c-stykket. Eller Slugs hudløst ærlige tekster, teatralske mimik og varierede, hæsblæsende rap, der aldrig tager den nemme udvej, men altid overrasker. Uden hypeman selvfølgelig.

Efter to en halv time sagde konferencier Jøden tak for i aften og trancen blev brudt. Jeg turde nu forlade salen og finde mig et toilet. En meget stor musikoplevelse rigere.