Roskilde 05: Mugison – en sølvfarvet vridemaskine

Tre gange skulle Mugison klappes ind på scenen, før han dukkede op og tog plads foran en lille sølvfarvet æske på et stativ midt på scenen. Dagsordenen, fortalte han, var først et svært nummer, så et om kærlighed, og til sidst noget rock’n’roll. Svært så det ud. Islændingen finjusterede bittesmå skrueknapper på den sølvfarvede æske i takt med at den tætte regn af elektroniske lyde, snart beats, snart støj, landede i hovedet på de måbende tilskuere i Pavilion-teltet. Måbende, selvom de fleste med deres tilråb gjorde opmærksom på, at det her ikke var første live-oplevelse med det ét mand store elektroblues-band.

Det med kun at være én, er bare en del af det Mugison står for. Grundreglen er at få gjort ting. Ideen overfører han til alt. Hjemmesiden, pladecovers – og publikum, hvis “one, two, three, fuck yeah!”-råb kom en tur i den sølvfarvede vridemaskine og blev omdannet til endnu en lydbid, som kunne indgå helt naturligt i showet, sammen med lydbidder af hans egne ord.

Kærlighedsnummeret hjalp kæresten Rúna med i form af en sukkersød duet, og rock’n’ roll-delen kom helt naturligt fra publikum, som selv sang teksten til “Wild Thing” i andet og sidste ekstranummer. Den kendte Mugison nemlig ikke. Men han spillede den alligevel. Han fik gjort det.