Blood Orange

Fascinationen af 80’erne er fikspunktet for Devonté Hynes’ andet album under aliasset Blood Orange: Her er både bankende basgange, sensuelle synths og måneskinssaxofon. Tager man i tillæg pladens navn og cover, kunne det ligne lydsiden til en erotisk film, og er det næsten også. Hynes’ sofistikerede sensibilitet sørger imidlertid for, at pladens udtryk er præcist afbalanceret mellem det cheesy og det chikke – lyt for eksempel bare til ’Uncle Ace’ hvis Blaxploitation-tema opvejes af en spoken word-monolog, der kunne være Neil Tennant værdig.

På mange måder har Hynes mimet den amerikanske producerduo Jimmy Jam & Terry Lewis, som i sin tid antog britiske Human League og skabte deres hæderkronede ’Human’, hvis ærlighed og æstetik har flere ligheder med ’Cupid Deluxe’. Rundet af sit hjemlands New Romanticism og inspireret af den Minneapolis Sound, som Prince og hans følge mangfoldiggjorde, har den New York-bosatte brite skabt et fortættet lydunivers krydret med komplekse rytmestrukturer fra sit caribiske ophav og sin udkårnes, Samantha Urbani fra Friends, gennemgående vokal. Selv har Hynes angivet netop New York som sin referenceramme for albummet, og andre Brooklyn-socialites som Caroline Polachek (Chairlift) og David Longstreth (Dirty Projectors) lægger også vejen forbi.

Læs også: Top Track: Hør Blood Orange og Caroline Polacheks ‘Chamakey’

Den bedste gæsteoptræden skal dog findes på Kindness-duetten, ’On the Line’, der på resignerende vis stiller flere spørgsmål, end den giver svar: »Tell me baby, are you mine? Is our love on the line?«. Pladens vigtigste svar kræver tværtimod ikke længere noget spørgsmål: Devonté Hynes er en af sin samtids største – på begge sider af Atlanten.