Uzi & Ari – knitrende intensitet
Måske var det den bidende vinterkulde. Måske var det rent image. I hvert fald mødte Uzi & Ari op på scenen med både huer og jakker. Og det på trods af en fremragende opvarmning af Creaky Boards, der nok mest – hvis ikke kun – er kendt for en sag mod Coldplay om, hvem der egentligt stod bag sidstnævntes single ‘Viva La Vida’.
Langt mere indadvendte lagde Ben Shepard & Co. ud med ‘Missoula’, men efterhånden som bandet fik spillet sig igennem deres seneste udspil ‘Headworms’, der fyldte størstedelen af setlisten, røg både jakker og støvler. Huerne blev på.
Det var svært, især i starten, at føle intensiteten i Ben Shepards kompositioner, da dele af koncerten led under ret blandede lydforhold. Samtidigt blev ethvert forsøg på intimitet sparket til jorden af en del småsnak af den mere højrøstede slags blandt publikum. Men Uzi & Ari kan også være et svært band at rumme – rent lydmæssigt – for Musikcaféen virkede både for lille til storheden, når der blev skruet op for postrocken, og næsten for stor til deres knitrende intensitet.
Dette gjorde også, at det i den første halvdel af koncerten blev svært for gruppen at komme ud over scenekanten, hvilket især lykkedes halvvejs med ‘Don’t Black Out’ fra deres 2007-album ‘It Is Freezing Out’, og derfra begyndte det da også at gå den rigtige vej.
Uzi & Ari virkede rigtigt godt sammenspillende med både violin, trækbasun, valdhorn, harmonika og klokkespil udover standardinstrumentationen. De skiftedes gladelig til at spille lidt af det hele, og bandet lukkede og slukkede den én time lange koncert med en åndssvag flot udladning postrock, der fik taget til at lette en smule, såvel som det gav ringen for ørene resten af aftenen. For når det lykkedes, så lykkedes det til fulde, men det gjorde det desværre ikke hele aftenen.
