Apparat – inderlighed og yderlighed

Sascha Ring spiralerede lørdag nat ind og ud mellem inderlighed og yderlighed. Netop for at lade os mærke intimiteten, når den var der.

Han fyldte Koncerthusets Studie 1 med en akustisk fremførsel af sidste års ‘The Devil’s Walk’ med fuldt orkester og barfodede strygere, og koncerten var overordnet et pendul mellem primært de nye, følsomme produktioner og bagkataloget, der er anderledes udadvendt. Der er ingen tvivl om, at berlineren først og fremmest er producer, men han trådte i aften også i kraft som musiker og sanger.

Det tog dog de første tre numre at ramme zonen, både for Apparat og publikum. Sidstnævnte skulle måske lige vænne sig til at høre de stramme, detaljerede produktioner blive mere kaotiske og udflydende. Da det er lige ved at virke ligegyldigt, blæses rummet op af rødt lys, Sascha Ring smider guitaren og bliver fuldt tilstedeværende, imens den intense ‘Candil De La Calle’ fylder rummet. Apparat turde bruge stilheden, og påkrævede folks nærvær med et minimalistisk lysshow og ved at deeskalere enkelte numre ned til stilfærdige lydglimt.

Koncerten sluttede af med et gammelt muskulært nummer, som førte crowden op til overfladen og ydersiden igen med bastant bas og tunge guitardroner, der efterfølgende gled over i lyden af regn og trak os ind igen med ‘Black Water’.