The Raveonettes – støjende nostalgi
Fredag aften fejrede The Raveonettes 10-års jubilæum i Koncertsalen – men hvis man var kommet for at høre anekdoter og dvæle ved fortiden, så var man i den grad gået forkert.
Uden høflighedsfraser blev distortionpedalen nådesløst banket i bund, og hurtigt blev den mørklagte koncertsal indhyllet i et overvældende inferno af hvid støj og stroboskoplys i sådanne mængder, at det ville slå enhver epileptiker omkuld.
Det var annonceret, at koncerten skulle være en hyldest til 10-års jubilarernes første album, og det blev det i sandhed. Duoen brød igennem lydmuren og pløjede i et hæsblæsende tempo og med knivskarp præcision igennem ’Whip It On’s otte sange. Desværre var debuten mere end Koncertsalens akustik kunne klare, og til tider gik facetterne og vokalen tabt i støjen, der blev slynget rundt i salen.
Læs også: Hør The Raveonettes’ 10 vigtigste sange
The Raveonettes forlod efter de første otte scenen og vendte tilbage i en lidt mere afdæmpet og intim udgave. Først med en akustisk version af ‘Somewhere In Texas’ efterfulgt af den splinternye ‘Observations’, der såede store forventninger til duoens næste plade.
Intet jubilæum uden gæster, og The Raveonettes havde Steen Jørgensen og James Allen fra Glasvegas med til fest. Særligt sidstnævnte leverede en formidabel præstation, og satte med sin særegne vokal et stort aftryk på en storladen udgave af ‘Love Can Destroy Everything’.
Langsomt men sikkert vendte støjen tilbage, og denne gang spillede akustikken. Duoen havde støjen i deres hule hånd og lod roligt intensiteten stige, for til sidst at kulminere med næsten bedøvende trommer, gungrende bas og skrigende guitarer på ‘Aly Walk With Me’.
The Raveonettes kunne efter to timer løfte foden fra pedalen, tørre sveden af panden og kigge tilbage på en aften, hvor de på fornem vis tog publikum med på en rejse gennem 10 års nostalgisk støj.
