Niki and the Dove – tro ikke (altid) hypen
Selv om de fleste var skyllet op på Langestrand, formåede electropop-duoen alligevel at samle et næsten fyldt Odeon. Men en kombination af lydproblemer og for store forventninger resulterede desværre i en rodet, uforløst koncert.
Niki and the Dove lagde flot ud med ‘Mother Protect’, der gik fra mørkemanende lydflager til imponerende ukitschet panfløjte. Man nåede lige at få en vellykket udgave af den på én gang euforiske og sørgmodige ‘DJ, Ease My Mind’, før problemerne satte ind. Forsanger Malin Dahlström er duoens karismatiske trumfkort, fistpumpende med pom pom som Stevie Nicks’ cheerleader-datter, men hendes vokal forsvandt ofte under bombasten. Efter et par vers med fremdrivende cello-sample på ‘The Fox’ gik strømmen, og duoen fortsatte herefter med at tabe pusten.
Læs live-anmeldelse: Malk de Koijn på Roskilde Festival
Et interaktivt vis-os-jeres-mobil-display-eksperiment under ‘The Drummer’ gik helt i vasken, da ingen havde downloadet det farvede display, duoen efterspurgte, men selve nummeret red hjem på de stødvise synths. ‘Under the Bridges’ blev live til en gumpetung oplevelse, og det afsluttende percussion-stykke imploderede fremfor at eksplodere. På vej ud af scenen ventede Dahlström forventningsfuldt på applaus og blev ved med at løfte pom pom’en som et signal til, at publikum skulle hylde hende, hvilket ærlig talt var lidt ufortjent. Det virkede ganske enkelt, som om Niki and the Dove tog deres egen hype lidt for alvorligt.
