Vores Cannes-ønskeliste: 10 film, vi vil se i kamp om Guldpalmen

På torsdag den 17. april offentliggør Cannes-festivalen, hvem der skal kæmpe om Den Gyldne Palme. Her er de film, vi håber kommer i spil.

Ryan Gosling

’How to Catch a Monster’ (Ryan Gosling)

Gosling har foreløbig penduleret mellem indieproduktioner (bl.a. i samarbejde med Nicolas Winding Refn og Derek Cianfrance) og bredere studiefilm. Han har på den måde oparbejdet en aura af kant og integritet og som hjerteknuser med stort filmstjernetække.

Begge hans Refn-film fik premiere i Cannes, så det er ikke utænkeligt, at Goslings debut som manuskriptforfatter og instruktør kan opnå samme ære. Filmen om en enlig mor, der drømmer sig væk i en mørk fantasiverden, har en rollebesætning, der består af Christina Hendricks (’Mad Men’), Ben Mendelsohn, Saoirse Ronan og Goslings kæreste, Eva Mendes.

Alejandro-Gonzalez-Inarritu

’Birdman’ (Alejandro Gonzalez Iñárritu)

Iñarrítus seneste film var ’Babel’ og ’Biutiful’, barske film om globaliseringens bagsider, men hans kommende sigter angiveligt mod et større mainstreampublikum: ’Birdman’ er en sort komedie om en tidligere Broadway-stjerne, der prøver at genvinde fordums popularitet.

Den mexicanske auteur prøver sig af i Hollywood med et bemærkelsesværdigt stjernecast bestående af Naomi Watts, Emma Stone, Edward Norton, Zach Galifianiakis og Michael Keaton. Iñarrítu leverer næppe en decideret blockbuster a la sine venner og landsmænd Alfonso Cuarón og Guillermo del Toro. Men mon ikke det knudrede og kryptiske passer ham perfekt?

Paul Thomas Anderson

’Inherent Vice’ (Paul Thomas Anderson)

At instruktøren bag ’Boogie Nights’, ’There Will Be Blood’ (billedet) og ’The Master’, Paul Thomas Anderson, er lige så kendt under akronymet PTA siger en del om hans unikke status i det amerikanske filmlandskab. Hans kommende film er baseret på amerikansk litteraturs grå eminence Thomas Pynchons roman af samme navn med et cast, der kan få enhver filmfans mundvand til at løbe over: Joaquin Phoenix, Josh Brolin, Benicio Del Toro, Reese Witherspoon og Owen Wilson. ’Inherent Vice’ står med garanti øverst på rigtig manges ønskeliste over potentielle Cannes-premierefilm, og dens udtagelse står og falder nok primært med, om den når at blive færdig.

Roy Anderson

’A Pigeon Sat on a Branch Reflecting on Existence’ (Roy Andersson)

Den enigmatiske svensker er snart tilbage med sin lange karrieres blot femte film. Andersson, der visuelt og tematisk er sin helt egen, skal forsøge at leve op til det tableautunge mesterværk ’Sange fra anden sal’, der vandt juryens pris (festivalens andenpræmie) i Cannes i 2000.

Den nye film med den svenske titel ’En duva satt på en gren och funderade over tillvaron’ lyder lovende og byder på samme tragikomiske tableau-stil som både ’Sange fra anden sal’ og hans seneste film, ’Du levende’ fra 2008. Og når nu man er så grundig og selektiv med sine projekter som Andersson, mon så ikke man satser på en verdenspremiere på den størst tænkelige scene?

Rosetta

’Two Days, One Night’ (Jean-Pierre og Luc Dardenne)

En film, der med 99 procent sikkerhed, vil figurere i Cannes: De belgiske brødre er om nogen kæledægger på Croisetten. Deres film bliver altid udtaget til hovedkonkurrencen, og de har vundet Den Gyldne Palme to gange, for de mesterlige ’Rosetta’ (billedet) og ’Barnet’.

Ofte benytter brødreparret sig af ukendte (hvis ikke ligefrem amatør-) skuespillere, så man spærrer øjnene op, når de i deres nye film præsenterer et af europæisk films største navne, Marion Cotillard, øverst på plakaten. Det bliver interessant at se, om Cotillards star power er et godt miks med brødrenes ofte humanistiske socialrealisme.

Foxcatcher-Channing-Ttatum-Mark-Ruffalo-Copy

’Foxcatcher’ (Bennett Miller)

Miller er garant for seriøse film med en forholdsvist bred publikumsappel. Efter de Oscar-nominerede ’Capote’ og ’Moneyball’ blev ’Foxcatcher’ trukket ud af sidste års tætpakkede Oscar-kapløb i sidste øjeblik. Cannes kunne derfor passende fungere som et udstillingsvindue med oscar-buzz til følge før en evt. efterårspremiere i USA. Vanessa Redgrave, Channing Tatum, Mark Ruffalo og Steve Carell – castet imod type som en excentrisk rigmand, der på fatal vis skyder penge i USA’s olympiske brydningsteam – udgør det iøjnefaldende cast.

Michel Hazavanicius

’The Search’ (Michel Hazavanicius)

Hazavanicius vandt for to år siden en Oscar for ’The Artist’ (billedet), en pastiche over stumfilmæraens stilgreb og fortællefacon, godt hjulpet på vej af Harvey Weinsteins vanligt aggressive kampagneindsats. Filmen er siden blevet affejet af mange som letbenet: Det kan i sandhed give bagslag at vinde filmverdenens største hæder.

Man glemmer derfor næsten, at ’The Artist’ faktisk blev modtaget med bragende klapsalver i Cannes’ mekka for den fineste filmkunst. Hazavanicius har meget at bevise med sin opfølger, hvilket måske har smittet af på det alvorlige emne: krigen i Tjetjenien. Med Berenice Bejo og Annette Bening.

Olivier Assayas

’Cloud of Sils Maria’ (Olivier Assayas)

Assayas er et af Frankrigs hotteste navne efter arthouse-succeser som ’Sommertid’ (billedet) og ’Efter revolutionen’ foruden den ambitiøse og storroste tv-miniserie ’Carlos’ om en af den kolde krigs mest myteomspundne terrorister. I sin nye film forsøger Assayas sig på engelsk med Kristen Stewart og Chloë Grace Moretz i større biroller. Det bliver spændende, om han kan finde nye sider frem i dem over for en af europæisk films grande dames, Juliette Binoche, der spiller hovedrollen som en skuespillerinde, der slår sig ned i en lille schweizisk by.

A most violent year

’A Most Violent Year’ (JC Chandor)

JC Chandor er et af de mest spændende nye instruktørnavne i amerikansk film, og hans alsidighed afspejles i hans foreløbigt to film (ingen af hvilke har fået premiere herhjemme): Wall Street-dramaet ’Margin Call’, hvis manuskript, han blev Oscar-nomineret for, og strandet-på-åbent-hav-dramaet ’All Is Lost’ med Robert Redford tavs som graven.

I sin nye film vender Chandor tilbage til New York, men med en historie placeret i 1981, hvor storbyens kriminalitetskurve toppede. Oscar Isaac (’Inside Llewyn Davis’) og vor tids bedste bud på en ny Meryl Streep, Jessica Chastain, har hovedrollerne.

Goodbye First love

’Eden’ (Mia Hansen-Løve)

Apropos Assayas: Hans kæreste gennem en længere årrække, Mie Hansen-Løve – der trods sit danskklingende navn er ærkefransk – fik megen ros i Cannes i 2009 for sin film ’Father of My Children’, og det lavmælte kærlighedsdrama ’Goodbye First Love’ (billedet) slog hendes navn fast som en interessant europæisk auteur.

At vi er nysgerrige efter at se ’Eden’ i Cannes, skyldes dog lige så meget hovedrolleindehaveren i hendes nye film: Det er nemlig den amerikanske indiefilm-dronning Greta Gerwig, der oven på succesen med ’Frances Ha’ kaster sin skæve charme over projektet om en dj, der pionerede den franske house-musikscene.

Læs også: Tre (halv)danske film på Cannes-ønskeliste

Læs også: Ny Cannes-juryformand: »Gem porcelænet væk!«

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af