’Når dyrene drømmer’
I 2008 bjergtog svenske Tomas Alfredson alle og enhver med sit originale, mørkt socialrealistiske twist på vampyrgenren, ’Lad den rette komme ind’. Og man kunne umiddelbart frygte en omgang spekulativt medløberi på en hot tendens, som udlandet nemt har rubriceret som Nordic Twilight, når Danmark nu kommer med sin pendant, en varulvefilm med jordnært fodfæste i et vestjysk ø-samfund.
’Når dyrene drømmer’ kunne næppe eksistere uden ’Lad den rette komme ind’, men Jonas Arnbys debutfilm, der er udtaget til Cannes-sideprogrammet Critics’ Week, formår heldigvis i den grad at stå på egne ben. Det er en coming of age-film med visuelt talent, fortællemæssigt overskud og blik for kompleksiteten i sin hovedpersons brydsomme indre og ydre liv.
Denne hovedperson er 19-årige Marie (Sonia Suhl). Hun bor med sin far (Lars Mikkelsen) og handicappede mor (Sonja Richter) i et lille hus tæt ved havet. Hun tager arbejde på den lokale fiskefabrik, hvor hun må smides på hovedet i en fisketank med fiskestank, før hun kan blive en af ’drengene’. Men som ene unge pige i miles omkreds bliver hun også øjeblikkeligt genstand for nysgerrige blikke fra fabrikkens unge fyre: Den olmt skulende Esben (Gustav Giese), den lækkert empatiske Daniel (Jakob Oftebro) og den vennesælt lyttende Felix (Mads Riisom).
I sig selv et lidt banalt firkantsdrama, men med et helt andet lag end i den gængse ungdomsfilm. Det her er magisk realisme med tryk på både realismen og magien, og den forvandling, Marie undergår, er mildest talt voldsommere end den almindelige teenagetransformation. En stor, modermærkelignende og behåret plet trænger sig på under brystet, men landsbylægen forsikrer om, at intet er galt. Alle spiller tilsyneladende med på landsbyens velbevarede hemmelighed.
Maries metamorfose er naturligvis et billede på teenagealderens spirende seksualitet, og det tjener til filmens fordel, at den ikke holder sig tilbage i skildringen af aggression, lyst og død. Mange af tidens andre allegoriske teenagefortællinger – dem med vampyrer, for eksempel – er underligt bly og blufærdige, et hedt kys er som regel alt, hvad det kan blive til. Det hele skal i hvert fald se lækkert erotisk ud.
’Når dyrene drømmer’ er derimod pågående kropslig, både når det handler om Maries vrede og begær. Den tør dyrke grimheden og voldsomheden, og Arnby viser sig som en taktil filmskaber med blik både for det særlige blege lys i de vestjyske klitter (indfanget af fotograftalentet Niels Thastum, der nok skal blive til noget stort) og troværdig overnaturlig transformation på et lille budget.
Der er en usædvanlig modenhed i hans filmsprog og lydhørhed over for replikker og miljø. Det eneste sted, hvor debutantfilmen knirker, er i det skematiske drengetrekløver, som er katalysator for en god del af filmens fremdrift. Trods glimrende skuespilkræfter bliver bejlerne aldrig meget mere end remedier, som skal få plottet til at gå op.
Det ændrer dog ikke på, at ’Når dyrene drømmer’ er en imponerende film i øjenhøjde med sin unge målgruppe uden at tabe os andre på gulvet. Det er sjældent, man fremhæver en filmkonsulent i anmeldelser, men efter mange år, hvor film til børn og unge blev lavet ud fra trætte voksenforestillinger om, hvad målgruppen ville have, bør Det Danske Filminstituts børne- og ungekonsulent Rasmus Horskjær – som uddeler de livsvigtige budgetter til filmene – have en stor del af æren for, at der lige nu sker et ryk.
Film som ’Antboy’ og nu ’Når dyrene drømmer’ udnytter velkendte genreformularer, men bringer dem ind i en appetitlig dansk kontekst. Det er ikke leflen for Hollywood, men en forfriskende leg med genrerne. Og ’Når dyrene drømmer’ er en foreløbig kulmination.
Læs også: Se traileren til ‘Når dyrene drømmer’
Læs også: Cannes-anmeldelse – ‘The Salvation’