’Boardwalk Empire’ sæson 5

»Nobody goes quietly« lyder taglinen for den afsluttende sæson af HBO’s prestigiøse gangsterserie, og allerede i første afsnit er der da også to brutale mord og et voldsomt selvmord på tapetet (bogstaveligt talt). Men hvad bliver eftermælet for ’Boardwalk Empire’ selv – stryger den ind i tv-seriernes kanon, eller går den ud med en sagte fis?

Terence Winter og Martin Scorseses serie er lige knapt blevet det ikoniske monument over forbudstiden, som HBO kunne have håbet på, og tidsskildringen har sommetider virket mere som et portræt af forestillingen om 20’ernes fordækte exces end som den autentiske virkelighed. Til gengæld har den udviklet sig til en voldsomt medrivende, klassisk gangsterfortælling om formationen af organiseret kriminalitet i USA, med afstikkere til både New York og Chicago, og inkarnationerne af legendariske gangsterkonger som Al Capone, Lucky Luciano og Arnold Rothstein har bibragt slagkraftig karisma.

I første afsnit af femte sæson tager ’Boardwalk Empire’ to dristige ture i tidsmaskinen. Vi er sprunget seks år frem i tid til 1931, hvor alkoholforbuddet er på nippet til at blive ophævet. Nucky er på Cuba for at sikre sig importrettighederne til Bacardi Rom, Chalky er racesegregeret straffefange, og Lucky Luciano lægger grundstenen for sit imperium i et herligt twist på ’The Godfather’. Mens Michael Corleone selv smuttede svedende på toilettet for at hente en gemt pistol, skjuler Lucky sig kujonagtigt samme sted, mens hans håndlangere ordner sagerne.

Det andet tidsspring fører os tilbage til Nuckys barndom, og sæsonen åbner med en overdådigt smuk slowmotion-sekvens af børn, der jager en guldmønt i vandet, mens en kvindestemme i lyrisk voice-over beder drengene om at være »honest and true«. Det er et kontroversielt valg at fordybe sig i en oprindelseshistorie, når en lang række handlingstråde nu skal nå et tilfredsstillende punktum, og selvom Winter fortjener skulderklap for at prioritere det symbolladede karakterportræt, skal der større afsløringer til end Mini-Nuckys mindreværdskomplekser, pengefascination og spirende forhold til Atlantic Citys tidligere alfader, Commodore Kaestner.

Så på tv-seriernes yderste dag må ’Boardwalk Empire’ formelig friste en tilværelse lige under HBO’s mesterstykker. Men den skal nu nok gå ud med et brag, man ikke glemmer lige foreløbigt.

 Anmeldt på baggrund af første afsnit af sæson 5.