’Ekstra Bladet – uden for citat’
»Hvordan fanden gør man lige det her uden at være det største svin i verden«, spørger en grøn praktikant på Ekstra Bladet sig selv, da hun skal ringe på hos forældrene til en toårig dreng, der er faldet i døden fra anden sal. Det er en af mange sigende detaljer i Mikala Kroghs nye dokumentar, der tilsammen danner et fascinerende dobbeltportræt af både en branches dødskamp og af den unikke tabloid-institution Ekstra Bladet.
I stil med den prisvindende amerikanske dokumentar ’Page One: Inside the New York Times’ fra 2011 har Mikala Krogh fulgt livet på en redaktion midt i papiravisernes tilsyneladende endeløse oplagsfald. Annoncerne var papiravisens guldkalv gennem det 20. århundrede, og de er sammen med de fleste af læserne flyttet på nettet. Ekstra Bladet har fra et oplag på 130.000 i år 2000 ramt 60.000 i år 2012 og mister yderligere 10.000 undervejs i filmen – og faldet ser ud til at accelerere.
Ekstra Bladet befinder sig nærmest diametralt modsat New York Times på pressens lødighedsbarometer, men udfordringerne er ikke så forskellige endda, og Mikala Kroghs film lægger sig stilmæssigt meget tæt opad ’Page One’: En blanding af facts, interviews og fluen-på-væggen-optagelser fra det daglige redaktionsarbejde – de to film begynder endog begge med optagelser af enorme papirruller på et avistrykkeri.
Det trækker dog ikke fra Mikala Krogs solide skildring af en nedturshistorie af de helt store. På trods af chefredaktør Poul Madsens insisterende optimisme er det på flere af de interne møder tydeligt, at modløsheden breder sig. En ny online betalingsdel præsenteres med papirtynd entusiasme, og det viser sig rigtig nok senere, at det mest populære indhold her ikke er den idealiserede dybdeborende journalistik, men hvad en desillusioneret journalist kalder »bare babser og en skør, skør verden«.
Og bare babser er der stadig en del af på Ekstra Bladet, som er en meget særlig arbejdsplads: Mens man forsøger at implementere nye idéer fra det eksplosivt succesfulde amerikanske netmedie Huffington Post, fotograferes der stadig Side 9-piger på et skrivebord inde ved siden af.
Og mens Poul Madsen og hans graver-journalister lytter til en hjerteskærende telefonsamtale med de desperate gidsler Søren og Eddy – en sag, avisen ender med at få en alvorlig irettesættelse for – tager garvede telefondamer imod annoncer fra en »fræk brunette med hh-skåls bryster«, der »tilbyder alle blide former«.
Ekstra Bladet er ikke udelukkende usmageligt udnyttende, retfærdigt indigneret eller et lummert levn fra den snuskede del af 1970’ernes frisind. Avisen er det hele på en gang, og det hele er med i Mikala Kroghs underholdende undergangshistorie.
Kort sagt:
’Ekstra Bladet – uden for citat’ er en underholdende undergangshistorie om tabloidavisen, man enten elsker eller elsker at hade, og om en hel branche, der har mistet pusten.
Læs også: Mikala Krogh om filmene, der har defineret hende