Du har allerede haft din monumentale tv-rolle som statsminister Birgitte Nyborg i ’Borgen’. Hvorfor sagde du ja til rollen som Luise Heiberg i ‘1864’?
»Jeg var slet ikke i tvivl. Jeg syntes, det var en fuldstændig fantastisk rolle, og der var så meget nyt i det. Jeg har aldrig tidligere spillet en virkelig person, men Luise Heiberg var en meget meget interessant skuespiller. Det var jo hende, der opfandt den moderne måde at spille på. Det var super fedt bare at dyrke hende og tilbringe noget tid med hende«.
Hvad fascinerede dig ved rollen?
»Jeg har læst hendes erindringer, som er meget præcist beskrevet. Hun er virkelig interessant, og jeg elsker hendes fortolkninger, som er meget moderne for hendes tid. Og så er hun fuld af kontraster. Hun var meget fremme i skoene og var i det hele taget et utrolig modigt menneske. Hun var stålsat og selvsikker, men samtidig havde hun også en underlig form for falsk beskedenhed i forhold til omverdenens reaktioner på hendes optrædener, og særligt i seriens udgave af hende er hun jo noget af en strigle«.
Du har for nyligt fået gode amerikanske anmeldelser af din præstation i ‘The Duke of Burgundy’, der blev vist ved årets filmfestival i Toronto. Var det ’Borgen’, der banede vejen til internationale tilbud?
»Den gjorde selvfølgelig, at jeg kom ud, og at der var nogle uden for Danmark, som så mig. Sjovt nok er jeg uddannet i Paris, men jeg har aldrig hørt fra franskmændene før efter ’Borgen’. Men nu skal jeg til Frankrig og lave film, og det er entydigt på grund af ’Borgen’. Det samme var tilfældet med ’The Duke of Burgundy’«.
Kan du sige noget om dit kommende projekt i Frankrig?
»Ja, det er et fransk retssalsdrama, hvor jeg ikke skal sige så meget. Det er meget lækkert. Det er med deres store stjerne Fabrice Luchini (’Selv i de bedste hjem’, red.), som jeg synes er ret fantastisk. Men jeg valgte rollen, fordi manuskriptet bare læste enormt godt og flydende. Men altså, vi er lige gået i gang, og jeg er lige gået i gang med at rette op på mit franske. Det er 20 år siden, så det skal vist lige genopfriskes«.
Har du fået tilbud fra Hollywood?
»Jeg er blevet tilbudt nogle småting, som ikke lige har passet med tiden. Men jeg er åben for det hele«.
Sidse Babett Knudsen i ‘The Duke of Burgundy’
Hvordan var det at arbejde sammen med instruktøren Peter Strickland, der foruden ’The Duke of Burgundy’ også har instrueret ’Berberian Sound Studio’?
»Det var virkelig fedt. Han er jo en rigtig kunstner, må man sige. Han var fuldstændig sikker på, hvad han ville have. Samtidig havde han også en meget særegen måde at kommunikere på. Selv om filmen foregår i en meget stærk intimsfære, så er han faktisk meget blufærdig. Det var ret sjovt. ’1864’ er også meget smuk, men jeg har jo aldrig været med i en film som ’The Duke of Burgundy’, hvis udtryk er meget gennemtænkt æstetisk og minimalistisk. Og i forhold til lydarbejdet så har jeg aldrig hørt noget lignende«.
Du spiller en dominerende kvinde i en omgang lesbisk rollespil. Det lyder som et meget modigt valg. Hvilke overvejelser havde du i forhold til det?
»Først ville jeg faktisk ikke lave filmen, da det simpelthen var for langt væk fra noget, jeg nogensinde havde prøvet før. Men da jeg så ’Berberian Sound Studio’, blev jeg så dybt fascineret, at jeg var nødt til at sige ja. Det slog mig under filmen, at alle lydvalg var helt exceptionelle og sindssyg detaljerede. Jeg havde det, som om det var første gang, jeg hørte en skuffe blive åbnet, hvor lyden ikke kommer fra et eller andet lyd-katalog. Så jeg mødtes med ham og fortalte ham om mine bekymringer om visse ting i manuskriptet, og så fandt vi ud af at løse dem. Jeg ville ikke have sagt ja til rollen, hvis ikke jeg havde følt mig tryg, og Peter endte med at gøre mig tryg ved situationen«.
På falderebet: Har du selv en yndlings periodefilm, som du har ladet dig inspirere af i dit arbejde på ’1864’?
»Nej, faktisk ikke, men jeg var bare vild med at spille i en periodefilm. Jo, så skulle det måske være Ang Lees ’Fornuft og følelse’ eller ’Jane Eyre’ med Mia Wasikowska. Især i ’Jane Eyre’ spiller de jo sindssygt moderne, men respekterer tiderne, koderne og tøjet. Det var også det, jeg forstod på Ole Bornedal, at han gerne ville have. For ’1864’ er jo melodrama og enormt storladen, hvilket jeg elsker, men der er stadig rum til mange detaljer og til noget mere nuanceret«.
Læs også: Se Sidse Babett-Knudsen som lesbisk i den roste ’The Duke of Burdundy’
Læs også: Ole Bornedal om ’1864’: »Syvende afsnit er fuldstændig forfærdeligt«
Læs også: Anmeldelse af ‘1864’