CPH:DOX: ’112 Weddings’
Hvad er det egentlig, vi siger ja til, når vi indvilliger i at dele resten af vores liv med det menneske, vi elsker? Det er det simple spørgsmål, som ligger til grund for Doug Blocks indfølte og varme undersøgelse af den ægteskabelige institution.
Gennem tyve år har han ved siden af sit arbejde som dokumentarist haft en sidegesjæft som bryllupsfotograf. Han har gennem alle årene samlet en lang række indblik i det livsforandrende moment fyldt med lykke, nervøsitet og forventninger. Og nu sætter han sig for at undersøge, hvordan det sidenhen er gået de uspoleret lykkelige brude og brudgomme i deres videre liv.
Projektet er båret af en oprigtig nysgerrighed på og omsorg for de par, instruktøren har filmet. Et kamera kan afsløre de fineste nuancer af tvivl, sorg, omsorg og lykke, hvis personen bag kameraet forstår at bruge det med finfølelse. Og det gør Block. Han er ikke nogen stor æstetiker, men hans bryllupsvideoer fanger de små glimt i de kommende ægtepars dynamik. Og når han møder et udpluk af disse par mange år senere, formår han at skabe endnu en række særegne filmiske nedslag i deres liv.
Mellem disse to poler fornemmer man det lange og komplicerede forløb fra brylluppets naive ideal til ægteskabets realistiske hverdag. De ældede par fortæller sammen, hvordan det er gået dem – eller hver for sig, hvis de er blevet skilt. Bag deres ord fortæller deres ansigter og gestik om sorger, glæder og skuffelser, og det, de har svært ved at få sagt, er lige så sigende, som det, der kommer ud af munden på dem.
Block skaber et fortroligt rum, hvor der træder levende mennesker ud af de mere klichefyldte udsagn, som af og til truer filmens tone. Og hans evne til at hvile på pauserne, holde en tøven og klippe væk lige før et svar giver fortællingerne et lag, hvor beskueren selv digter med: Hos nogle par fornemmer man usagte sandheder, sorg og skuffelse mellem linjerne. Hos andre ligger kærligheden stadig som en mærkbar understrøm. Ikke den kridhvide, sorgløse kærlighed, men en kærlighed, der har overlevet årenes prøvelser og svære valg.
Det fungerer, fordi Block ikke prøver at romantisere sin fortælling. Han er ikke ude på at beskrive den altovervindende kærlighed, men på at fortælle, hvad der sker med de unge pars drømme, når de bliver til realitetstung virkelighed.
Samtidig bevarer han en respekt for dem, der tør kaste sig ud i ægteskabet, som statistisk set går i opløsning halvdelen af gangene. Det er måske ikke den dybeste fortælling, men den er rørende i al sin enkelthed og samtidig en ærlig hyldest til det heltemodige vanvid, brylluppet er.
Kort sagt:
En næsten banal idé bliver til en oprigtig og varm undersøgelse af brylluppets institution. Bryllupsfotografen og dokumentaristen Doug Block giver os små, fine indblik i, hvad der er sket med de brudepar, han har filmet, mange år efter at bryllupsfestens forblændende fremtidstro har lagt sig, og hverdagen er sat ind.