’Short Term 12’
Normalt kræver det en dokumentarmester som Frederick Wiseman at give et indblik i, hvad der foregår bag de amerikanske institutioners aflåste døre. Men det laver instruktørtalentet Destin Daniel Cretton om på med sin veldrejede festivaldarling ‘Short Term 12’, der ikke alene giver os ubegrænset adgang til opholdsstedet, som titlen refererer til, men også til de udsatte unge, der bor der, og de ildsjæle, der driver det.
Er det en dokumentar? Nej, ikke det, der ligner. Men Cretton har efter sigende selv været ansat på en lignende anstalt, og nogle gange kunne man mistænke ham for at have transskriberet faktiske samtaler fra fortiden fuldstændig ordret – så troværdig er dialogen, og så menneskelige føles filmens karakterer.
Brie Larson og John Gallagher Jr. gør det suverænt godt som de garvede specialpædagoger Grace og Mason, der formår at trænge igennem til selv de mest trodsige teenagere. I en af filmens stærkeste scener ser vi, hvordan den barske, sorte fyr Marcus, der normalt giver en fuck for alle andre end sin guldfisk Nas, åbner sig op, da han rapper sine egne tekster for Mason. Kameraet bevæger sig helt tæt på Marcus, efterhånden som han forsvinder ind i teksten: »Look into my eyes so you see what it’s like«, nærmest messer Marcus med en intensitet, der fuldstændig tager vejret fra én. Men selv om børnene på steder som Short Term 12 bærer rundt på en usædvanligt stor mængde mental baggage, svælger Cretton aldrig i elendigheden. I stedet undergraver han gang på gang de meget følelsesmæssigt tunge sekvenser med en kæk replik fra sidelinjen.
Nødvendigheden af dette greb bliver især tydeligt midtvejs i filmen, hvor Jayden (Kaitlyn Dever) flytter ind – en tålmodighedstestende, Avril Lavigne-lignende ung pige med problemer lige så massive som den sorte kohl, der indrammer hendes øjne. Jayden trigger noget i Grace, så hun pludselig begiver sig ud på et hævntogt bevæbnet med et baseballbat og 20 års ulmende had. »Don’t you think that’s a little extreme?« spørger Jayden med et glimt i øjet til Graces valg af våben, og endnu engang kommer Crettons humor ham til undsætning i en anstrengt situation, hvor overdrevent melodrama truer med at slå den dybfølte film ud af kurs.
De tunge emner, som ‘Short Term 12’ behandler, gør det svært for Cretton ikke til tider at tangere det lammende sentimentale. Men hvad gør det, når man til gengæld har et sublimt manuskript, smukt kameraarbejde og to komplekse, knuselskelige hovedkarakterer? ‘Short Term 12’ er så bundcharmerende og smækfyldt med kærlighed, at man skal have et hjerte af sten for ikke at falde pladask for den.
Kort sagt:
Yes! Endelig! Destin Cretton’s ‘Short Term 12’ var den store prissluger ved sidste års SXSW-festival, og nu får du chancen for at se hvorfor. Gå ikke glip af Brie Larson (’21 Jump Street’) som enigmatisk leading lady i denne stærke og ekstremt velskrevne glædesspreder.