‘Bag fjendens linjer’

En ung soldat bliver skydeskive i en konflikt, han ikke begriber. Det er en historie, der kunne have udspillet sig i hvilken som helst krig, men i Yann Demanges debutfilm, ‘Bag fjendens linjer (originaltitel: ”71’), er bagtæppet den blodige konflikt i Nordirland i – du har gættet det – 1971.

Militæret synes at være en vej ud af elendigheden for den nye engelske rekrut Gary Hook (Jack O’Connell), der i en tidlig scene besøger sin lillebror på det børnehjem, han selv er vokset op på. Snart bliver han udsendt til Belfast, hvor delingens første opgave med at assistere politiet med at gennemsøge katolske hjem for våben går skævt. Efter et skudopgør med to IRA-medlemmer bliver Hook adskilt fra sin enhed og efterladt alene i den engelskfjendtlige katolske bydel. Det er starten på en mareridtsagtig nat, hvor den unge soldat famlende forsøger at finde tilbage til barakken og navigere mellem venner og fjender, mens både IRA og den britiske specialenhed MRF jagter ham. Som lysglimt i mørket skinner humanismen i form af barmhjertige samaritanere fra begge sider af konflikten.

Filmens rystede kamera, intense klipning, forvrængede lyd og ikke mindst uhyggelige production-design med labyrintiske gyder, sønderbombede gader og brændende bygninger skaber en klaustrofobisk stemning i grænsen mellem rå realisme og grotesk ekspressionisme: Et kaotisk helvede set fra øjnene af den skræmte unge soldat, hvis side vi sjældent forlader. Heldigvis bliver man ikke træt af at se på stjerneskuddet Jack O’Connell i en afmålt, men udtryksfuld præstation som sårbar tough guy.

‘Bag fjendens linjer’ giver et billede af konflikten i Nordirland fra en uforstående outsiders perspektiv. Det er både en styrke og en svaghed. Vi får et effektivt stemningsbillede af (borger)krigens brutalitet og meningsløshed, men bliver ikke meget klogere på selve konflikten. Hvem bekæmper hvem og hvorfor? Er man som jeg en anelse rusten i den nordirske historie, savner man mere baggrund. Filmen vil fortælle, at det ikke betyder noget, hvem der er de gode og de onde, men et mere fremtrædende politisk perspektiv ville give mere kød til det velkendte pacifismebudskab.

---

Kort sagt:
‘Bag fjendes linjer’ er et effektivt og mareridtsagtigt stemningsbillede af konflikten i Nordirland set gennem øjnene af en grøn britisk soldat, der efter en mislykket fredsoperation havner alene på fjendtligt territorium. Filmen viser krigens grusomhed og meningsløshed, men det snævre perspektiv udelukker en bredere politisk kontekst.

Læs også: On demand – alternative krigsfilm, alle bør se

Læs også: Anmeldelse af ‘Starred Up’ med sublim Jack O’Connell