1. ‘Grave of the Fireflies’ (1988)
’Grave of the Fireflies’ er så langt fra den jævne Disney-animerede børnefilm, som man kan komme – et samfundskritik og et fantastisk humanitært drama, kun for voksne.
Seita og hans søster Setsuko må finde et nyt hjem, efter deres mor bliver dræbt ved et luftangreb under Anden Verdenskrig. De flytter kortvarigt ind hos deres tante, men smutter derfra efter et skænderi for at finde husly i en forladt bunker. De har ingen penge, og sultedøden truer, men lyser vinder over mørket, da de opdager nogle smukke ildfluer, og måske er der stadig håb.
Isao Takahatas japanske film er et storslået tragisk drama, der kigger på de menneskelige omkostninger af krig. Den store, nu afdøde filmkritiker Roger Ebert har kaldt filmen for en af de bedste i filmhistorien.
Kan ses på Viaplay.
2. ‘Rescue Dawn’ (2006)
Tyske Werner Herzog er kendt som en hård instruktør, som gerne gambler med sine skuespilleres velvære i jagten på den store kunst, og det fik Christian Bale at føle i krigsdramaet ’Rescue Dawn’, en af Herzogs få fiktionsfilm i nyere tid.
Filmen bygger på en sand historie om den amerikanske jagerpilot Dieter Dengler, der blev skudt ned over Laos og fængslet i en krigsfangelejr under Vietnamkrigen. Bale spiller hovedrollen som Dengler, der efter længerevarende mishandling fra soldaterne i lejren samler de andre fanger og får dem til at indse, at de alle må flygte.
Efter mere end seks måneders fangeskab er Dengler og de andre fanger svage og udhungrede, hvilket forringer chancerne for overlevelse i junglen. Til fangerollerne smed Steve Zahn og Jeremy Davies begge over 16 kg, mens Bale, der kom pumpet fra ’Batman Begins’, måtte smide hele 25 kg for at kunne inkarnere rollen som hårdtprøvet krigsfange troværdigt. En film, der finder en nærmest intim vinkel på krigsgenren, og som er fortalt med Herzogsk sans for poesi.
Kan ses på Netflix og Viaplay.
3. ‘The Hurt Locker‘ (2008)
Som Werner Herzog i ’Rescue Dawn’ finder Kathryn Bigelow med ’The Hurt Locker’ en meget specifik, afgrænset vinkel på at beskrive krigens rædsler.
Bigelows krigsthriller tager os med på en nervepirrende rejse til Irakkrigen, hvor et lille hold af eksperter med Jeremy Renner i front desarmerer sprængfarlige bomber.
Sergent William James ankommer til Camp Victory som afløser for den tidligere holdleder af bombeholdet, der måtte lade livet under en aktion. James er kendt for sine ukonventionelle metoder og uforsvarlige opførsel, og det varer ikke længe, før han skaber splid i gruppen.
Det er gennem dette skrækindjagende fag, som de menneskelige rullemarier bedriver, at Bigelow sætter krigen på spidsen, og i Renners karakter forstår vi præcist modstillingen mellem krigens adrenalin og den hjemlige hverdags trivialitet.
’The Hurt Locker’ blev årets overraskelse og den helt store vinder ved Oscar-uddelingen i 2010, hvor den blandt andet vandt bedste film for næsen af James Camerons ’Avatar’.
Kan ses på Netflix og YouSee Play.
4. ‘Jarhead’ (2005)
»Welcome to the suck.« Som i ’The Hurt Locker’ handler det om Irakkrigen – dog den første – i Sam Mendes’ ’Jarhead’, som er et slags velspillet drama forklædt som krigsfilm.
Jake Gyllenhaal ses i rollen som Anthony ’Swoff’ Swofford, der trænes som specialskytte sammen med sin værelseskammerat, Troy, for at tage del i Operation Desert Shield. Swoffs deling er pumpede med adrenalin, da de planter fødderne i ørkenen, kun for at finde ud af, at krigen, de har glædet sig til, endnu ikke er brudt ud.
Der er ikke meget bulder og brag i denne ’anti-krigsfilm’, og det er netop Mendes’ originale vinkel på stoffet, at han viser den anden side af krigens intensitet: Ventetiden, kedsomheden, soldaternes higen efter at komme i kamp.
Kan ses på YouSee Play.
5. ’Odd Man Out’ (1947)
Carol Reeds britiske film-noir thriller, der på dansk hedder ’Natten uden nåde’, handler sådan set ikke om krig, men den har så meget tilfælles med den aktuelle ’Bag fjendens linjer’, at vi næsten ikke kan forbigå den i denne sammenhæng.
’Bag fjendes linjer’ handler om en menig britisk soldat, der bliver efterladt i IRA-territorium, mens det modsatte gør sig gældende i den britiske mesterinstruktørs film fra efterkrigstiden. Her er det IRA-lederen Johnny McQueen, der såres og efterlades af sin gruppe efter et forfejlet røveri, der skal skaffe organisationen midler til at bekæmpe ordensmagten.
Ligesom Gary Hook, spillet af stortalentet Jack O’ Connell, i ’Bag fjendens linjer’ må McQueen nu kæmpe for sit liv, mens politiet sætter jagten ind. Hvem kan han nu stole på, og hvem vender ham ryggen?
Kan ses på Amazon Instant.
6. ’Bloody Sunday’ (2002)
Paul Greengrass’ film har ligesom ’Odd Man Out’ ret meget tilfælles med ’Bag fjendes linjer’, idet den dramatiserer dagen i 1972, hvor 26 nordirske borgerrettighedsdemonstranter blev skudt ned af britiske soldater.
Filmen følger dels de nordirske demonstranter, dels de engelske politistyrker, mens de hver især forbereder sig til den skæbnesvangre protestdemonstration. James Nesbitt spiller Ivan Cooper, en nordirsk parlamentariker, der prøver at stable en fredelig demonstration på benene og samle folket i Derry om sin sag. Dramaet eskalerer, og tumulten ender i en massakre, der bliver en mærkbar årsag til IRA’s fremgang i 1970’erne.
Den håndholdte, dokumentariske kameraføring, som Paul Greengrass (’Bourne’-filmene, ’Captain Phillips’) har gjort til sit varemærke, supplerer det kaotiske drama, der udspiller sig i gaderne. Det er måske ikke krig i traditionel forstand, men et borgerkrigslignende scenarie, som Greengrass gestalter med uforlignelig sans for konfliktens mekanismer. Instruktørens bedste film.
Kan ses på Netflix.
7. ’Ivans barndom’ (1962)
Barnets perspektiv er adskillige gange i filmhistorien brugt som en anderledes vinkel på krigsuhyrlighederne. Gennem det uskyldsrene blik forstår vi, hvor irrationelt blodbadet i virkeligheden er.
Andrei Tarkovskijs mesterlige filmdebut er en barsk fortælling om Anden Verdenskrig set fra et barns synspunkt på den sovjetiske side af krigen.
Den 12-årige, forældreløse dreng Ivan Bondarev vågner op på en hærget slagmark, hvor han opsamles af russiske soldater, der tager ham med til deres øverstbefalende, hvor vi lærer, at Ivans familie blev myrdet af tyske soldater, og han siden har svoret hævn.
På grund af hans størrelse bruger den sovjetiske hær ham til rekognoscering ved den østlige grænse, hvor han udspionerer de invaderende tropper. Under forhør insisterer Ivan på, at ’nummer 51’ i hovedkvarteret bør kende til hans ankomst, og hermed begynder en af filmens mange flashbacks til Ivans barndom.
Europæiske filmlegender som Ingmar Bergman og Krzysztof Kieślowski har lovprist filmen som en stor inspirationskilde, og den mirakuløse scene i klippet oven for giver et ret godt praj om hvorfor. ’Ivans barndom’ er langt fra nogen klassisk krigsfilm, men – som altid hos Tarkovskij – et metafysisk og dvælende filmdigt.
Kan ses på Hulu og Amazon Instant.
8. ‘Rom åben by’ (1945)
Første del af den italienske Roberto Rossellinis krigstrilogi, ‘Rom Åben By’, om italienske modstandsfolks kamp for overlevelse under den tyske besættelse er et af historiens store mesterværker og et hovedværk i den italienske neorealisme, der bragte en ny autenticitet til landets film i sidste halvdel af 40’erne.
Det nazibesatte Rom er blevet erklæret åbent, hvilket vil sige, at borgerne frit kan færdes på gaden igen. Modstandsfolkene Pina og Francesco vil nu gifte sig, men da Giorgio, der er jagtet af Gestapo, dukker og beder om hjælp, ændrer tingene sig.
Italien havde stort set ingen filmindustri i 1945, og Roms store filmstudier var ødelagte. Rossellini benyttede statens gamle kameraer, der var tiltænkt dokumentation af krigen. Krigens efterladenskaber var tilmed tydelige, Rosselini udnyttede denne ægthed til at skabe en forbløffende realistisk skildring af perioden.
Rossellini havde lagt hele sin personlige formue i produktionen, men da finansmændene så den endelige film, trak de sig ud af aftalen, fordi den i deres øjne var for deprimerende. I dag står den som et centralt humanistisk filmværk, der understreger, hvordan mange af de bedste krigsfilm handler om intime relationer i stedet for at lade sig rive med at de store eksplosioner.
Kan ses på Hulu.
9. ‘En hær af skygger’ (1969)
Den franske mesterinstruktør Jean-Pierre Melville står bag krigsdramaet ’En hær af skygger’, der handler om den franske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig og har den evigt fascinerende Lino Ventura i hovedrollen som bevægelsens overhoved, Gerbier.
En modstandsmand stikker Gerbier, der smides i en fangelejr og skal afhøres i Paris, men flygter derfra og får kontakt til sit netværk. For Gerbier og hans venner går jagten nu ind på forræderne i organisationen, og det ligner udadtil, at et af de mest loyale medlemmer ikke har rent mel i posem.
Melvilles film står som en af hans fineste og mest indflydelsesrige. Den danske instruktør Ole Christian Madsen har for eksempel udtalt, at den var en vigtig inspiration for hans egen film om modstandsfolk, ’Flammen og Citronen’, og med Melvilles brug af knugende intense, ofte ordløse scener er det da også en krigsfilm med sin helt egen stil og tone.
Kan ses på Hulu.
10. ’Das Boot’ (1981)
Det er ikke hverdagskost, at krigsfilm foregår i så klaustrofobiske omgivelser som en undervandsbåd, men det er ikke desto mindre tilfældet i Wolfgang Petersens tyske klassiker ’Das Boot’.
Filmen er fortalt fra den tyske løjtnant Werners perspektiv. Han sættes på ubåden U-96 som krigskorrespondent, inden de sejler ud for at patruljere Atlanten. De kommer i karambolage med en britisk destroyer og må trække sig med store skader. På trods af skaderne og mangel på brændstof sendes U-96 imod besætningens vilje til Gibraltarstrædet for at snige sig ind i Italien.
’Das Boot’ trækker på nervepirrende vis én med ned i dybet, hvor de røde alarmlamper konstant blinker, og desperationen hurtigt sætter ind. Filmen blev starten på Wolfgang Petersens internationale instruktørkarriere, og enhver film, der siden har beskæftiget sig med spænding i et klaustrofobisk miljø, har kigget over skuldrene på ’Das Boot’.
Kan ses på YouSee Play.
Læs også: On demand – det skal du stream i december
Læs også: Ny Soundvenue Filmcast – med dommen over det danske filmår