Supertalentet Ask Hasselbalch har med ’Antboy’ og efterfølgeren ’Antboy: Den røde furies hævn’ leveret to af de mest veloplagte danske børne-/ungdomsfilm i nyere tid.
Filmene følger teenagedrengen Pelle (Oscar Dietz), der efter et myrebid får superkræfter og bliver til superhelten ’Antboy’.
Hasselbalch har sammen med manuskriptforfatter Anders Ølholm omsat Kenneth Bøgh Andersens tegneseriebøger til to genrebevidste superheltefilm grundet i en dybtfølt fortælling om at være ung og udenfor.
Med udgangspunkt i ’Antboy’-filmene giver Danmarks førende superhelteinstruktør her sin guide til, hvad der skal til for at lave en ultimativ superheltefilm – og hvilke faldgruber man skal passe på.
1. Superhelten skal komme indefra
Hasselbalch kender sine superhelte. Det står hurtigt klart, når han behændigt jonglerer med referencer til Batman, Superman, Spider-Man, Hellboy, Kick-Ass og – ja – Antboy. På trods af deres individuelle styrker og svagheder ser han et fællestræk for dem alle sammen.
»Det, der kendetegner en god superhelt, er, at personens superkræfter fungerer som en overbygning på den, han eller hun er i forvejen. En slags superego-udgave af dit indre ’jeg’. Tænk på Superman. Han har en godhed i forvejen, som han så håndhæver med sine superkræfter. Batman er en anden type superhelt, en vigilante. Han vender sin indre frygt for flagermus til sin styrke«.
Netop dette går også igen i ’Antboy’-filmene.
»Pelle minder utroligt meget om Spider-Man. Ligesom Peter Parker bliver han bidt og får superkræfter. Nu skal han lære at tæmme sine kræfter, og det er sjovt at være vidne til. Men modet var der helt fra starten. Han har haft helten i sig hele tiden«.
2. Ingen superhelt uden superskurk
En superheltefilm kan bedømmes på kvaliteten af sin superskurk. Hvad var ’The Dark Knight’ uden Jokeren, hvad var ’Watchmen’ uden Ozymandias?
I ’Antboy: Den røde furies hævn’ introduceres en ny type superskurk: En ung, følsom pige – den røde furie. For Hasselbalch skal en superskurk nemlig være mere end bare superond.
»Det vigtigste ved en god skurk er, at personen engang havde noget godt og positivt i sig, som så forsvinder efter en traumatisk hændelse. Den røde furie er Antboys største fan, men da han svigter hende, breaker hun bad. I sidste ende handler det om nuancer«.
3. Stilen skal følge karakterudviklingen
Tendensen i superheltefilm fra og med Christopher Nolans ’Dark Knight’-trilogi kan beskrives som ‘jo mørkere, des bedre’. Mørket er dog ifølge Hasselbalch ikke et mål i sig selv, men snarere et resultat af karakterernes udvikling.
»Da vi skulle lave efterfølgeren til den første ’Antboy’, fandt jeg det helt naturligt at søge mørket. Simpelthen fordi karakterne har udviklet sig og fået mere dybde. Den røde furies skæbne er virkelig trist, og den vrede og sorg, der er i mange superheltefilm i dag, skaber automatisk mere mørke«.
Hasselbalchs største, stilistiske forbillede i arbejdet med ’Antboy: Den røde furies hævn’ har været Guillermo del Toro, manden bag film som ’Hellboy’ og ’Pans labyrint’.
»Han er eminent til at lyssætte sine film og skabe en orange lyseffekt, som jeg kalder ’varm nat’. Det står godt i kontrast til det blå lys, som vi har foretrukket i filmens dagscener«.
4. Vær tro mod mytologien
Når snakken falder på superheltegenrens fremmeste eksempler, er Nolans ’The Dark Knight’-trilogi ganske overraskende ikke på Hasselbalchs liste. Det er der en helt klar grund til.
»En superheltefilm må aldrig blive for realistisk. I forhold til Nolans trilogi mener jeg ikke, at man kan forene Batman-mytologien med noget virkeligt. I min verden er Tim Burtons Batman-film mere vellykkede og tro mod deres forlæg. Af den grund kan jeg faktisk også bedre lide Zach Snyders Superman end Nolans Batman«.
5. Men gør konflikterne virkelige
Selvom superhelteelementet er ren fiktion, skal karakterernes konflikter være virkelige, mener Hasselbalch. Det gælder i øvrigt alle film, uanset genren.
»De fleste superheltefilm handler i princippet om normale problemer: At være forelsket i en pige, men ikke kunne få det sagt, at være splittet mellem sit privatliv og sit ’arbejde’ som superhelt. Det er dybest set de normale problemstillinger, der gør publikum i stand til at genkende sig selv i karaktererne«.
Autenticiteten har dog en grænse.
»Hverken ’Antboy’ eller andre superheltefilm skal handle om seksualitet og kedelige ting som økonomi. ’Antboy på A-kasse’ eller ’Antboy skal skilles’. Det går sgu ikke«.
6. Lad dig ikke forblænde af actionsekvenserne
Med ’Antboy’ gav det sig selv, at der kom fokus på karakterne frem for på de store actionsekvenser.
»I en Hollywoodproduktion bruger man 14 dage på at skyde en actionsekvens. Vi skulle gøre det på seks timer. Dit budget sætter selvfølgelig begrænsninger for, hvor meget man kan springe i luften«, siger Hasselbalch, der dog mener, at det endte med at være en velsignelse for filmen.
»Det giver mere tid til karaktererne i den færdige film. Og man må aldrig glemme sine karakterer på baggrund af de kæmpe actionsekvenser. Se bare ’Transformers’-filmene«.
7. Gå all in på kostumerne
Når Ask Hasselbalch selv skal forklare ’Antboy’-filmenes succes, peger han på, at de tager sig selv seriøst.
»Det er meget vigtigt ikke at forfalde til at ironisere eller pege fingre af genren. Fra start sagde jeg: Hvis vi skal lykkes med det her, skal vi tage det seriøst og satse alt. Lad os betragte det som en rigtig superheltefilm, og så skal den fundamentale fornemmelse af dansk virkelighed nok følge med«.
Og den henseende er der en afgørende faktor: Kostumet.
»Den klassiske danske indfaldsvinkel til en superhelt vil være: Han forestiller sig det hele og laver sit eget kostume af sjove ting. Det er jeg helt uenig i. Lad os gå all in med kostumerne. Bare fordi man ikke har et Hollywood-budget, kan man jo godt tage en beslutning om at lave noget sejt«.
Læs også: Anmeldelse af ‘Antboy: Den røde furies hævn’
Læs også: Syv danske genrefilm, der kan måle sig med Hollywood