Skuespillerdysten: Lie Kaas vs. Coster-Waldau vs. Ulrich Thomsen

De er alle med i Susanne Biers ’En chance til’. Men hvem er egentlig størst? Vi sender dem i ringen til en dyst på parametre som integritet, international succes, prishøst og skurkefaktor.

Coster-Waldau international succes

1. International succes

Ulrich Thomsen
Thomsen er blandt de danske skuespillere, der har arbejdet mest i USA, og han medvirkede allerede i 2005 i Ridley Scotts oppustede korstogsepos ’Kingdom of Heaven’. I de seneste år har Thomsen for alvor nærmet sig et egentligt gennembrud, navnlig via sin indsats som den ultravoldelige gangsterboss Kai Proctor i HBO’s testosteronbombe ‘Banshee’.

Derudover har han haft skurkagtige roller i Bond-filmen ’The World Is Not Enough’, den ræderlige ’Hitman’ samt Tom Tykwers ’The International’, hvor han sågar fik indført nogle danske gloser. Det er afgørende, at Thomsen ikke stiller sig tilfreds med at inkarnere den farlige udlænding i halvgode actionfilm, for meget kan man sige om hans internationale karriere, men han ses sjældent som førsteelsker.

Senere på året kan han opleves over for Johnny Depp i David Koepps stjernespækkede actionkomedie ’Mortdecai’ samt i dramaet ’In Embryo’, der samtidig er hans debut som instruktør.

Nikolaj Lie Kaas
Trods Lie Kaas’ status som et af de største skuespilnavne herhjemme, har han endnu ikke fået sit internationale gennembrud. Det tætteste, han er kommet, er rollen som navnløs lejemorder i den intetsigende Dan Brown-filmatisering ’Engle & dæmoner’. I 2010 spillede han over for Rachel Weisz og Benedict Cumberbatch i få minutter af ’The Whistleblower’, men ellers har karrieren uden for norden kun budt på roller i ‘The Half Life of Timofey Berezin’ med Paddy Considine og Oscar Isaac samt ’Mad Ship’ fra 2013. Du er tilgivet, hvis de ikke siger dig noget.

Det er dog muligt, at gennembruddet er under opsejling, da skuespilleren senere på året medvirker i svenske Daniel Espinosas ’Child 44’, der har Tom Hardy, Gary Oldman og Noomi Rapace i de bærende roller.

Nikolaj Coster-Waldau
Coster-Waldau tager første stik i overlegen stil. Den danske skuespiller forlod andedammen tidligt i karrieren og lod drømmen om Hollywood diktere sine professionelle valg. Med urokkelig dedikation har han tilsidesat alle lette løsninger, været i intensiv accenttræning og mødt op til et utal af castinger.

Efter små roller i blandt andet Ridley Scott-filmene ’Black Hawk Down’ og ’Kingdom of Heaven’ landede han hovedrollen som udødelig detektiv i serien ’New Amsterdam’, inden han fik sit definitive gennembrud som selveste »the kingslayer«, Jamie Lannister, i HBO’s megahit ’Game of Thrones’. Rollen som den incestuøse sværdfægter har for alvor etableret Coster-Waldau i subtoppen af Hollywood-hierarkiet, og han har i de seneste år spillet over for så prominente navne som Jessica Chastain (’Mama’), Juliette Binoche (’A Thousand Times Good Night’) og Tom Cruise (’Oblivion’).

Aktuelt har skuespilleren kun en enkelt titel på bedding, Alex Proyas’ ’Gods of Egypt’, hvor han spiller over for Gerard Butler og Geoffrey Rush. Proyas har tidligere stået bag de effekttunge sci-fi-film ’Dark City’, ’I, Robot’ og ’Knowing’, så der er lagt op til guddommelig krigsførelse i det gamle Egypten.

Vinder: Nikolaj Coster-Waldau

Se dysten på ‘integritet’ på næste side. 

Coster Waldau integritet

2. Integritet

Ulrich Thomsen
De fleste har heldigvis fortrængt det, men i 2005 dukkede Ulrich Thomsen op som frontfigur i en serie af aldeles ulidelige Bilka-reklamer. Thomsen overspiller som hverken før eller siden i rollen som rastløs direktør, der tager æren for sin underordnedes mere eller mindre skarpsindige idéer, en fejlslagen udgave af ’The Office’s David Brent. De dårlige jokes står i kø i en pærevælling af overgearede lydeffekter, hyperaktiv klipning og alt for nære indstillinger.

Til gengæld er Thomsen sjældent på rollelisten i tanketomme komedier, og særligt i dansk kontekst – eller bare bortset fra ’Hitman’ – har han holdt et højt niveau over den seneste årrække.

Nikolaj Lie Kaas
Det lignede et professionelt selvmord, da Nikolaj Lie Kaas dukkede op i gul spandex-dragt i en række reklamer for hvidevarefirmaet Punkt 1. Både reklamerne og Lie Kaas var så øretæveindbydende, at det ikke var til at begribe, at afsenderen var en anden end Søren Fauli: Thomas Villum Jensen stod i stedet bag kameraet i et af flere forsøg på at spolere Lie Kaas’ karriere (’Solkongen’, ’Sprængfarlig bombe’ og ’Ved verdens ende’ gjorde også deres).

Der skal dog ikke herske tvivl om, at reklamearbejdet skaber en vis økonomisk sikkerhed i et ellers ustabilt virke som skuespiller. Alene i 2013 indtjente Lie Kaas således over 800.000 kr. på reklamerelaterede aktiviteter.

På filmfronten har Lie Kaas’ store produktivitet resulteret i et par svipsere i karrierens løb, men selv i de film, hvor det meste går grelt, hører han som regel til lyspunkterne.

Nikolaj Coster-Waldau
Holdt op imod ovennævnte fadæser slipper Coster-Waldau mere stilfuldt fra sin medvirken i SAS’ »Så godt som hjemme«-kampagne, men det ændrer ikke ved, at reklamen er en fesen fortolkning af det moderne livs fremmedgørelse. »How does it make you feel?« skriges der på soundtracket. Fysisk utilpas, fristes man til at svare.

Coster-Waldaus filmografi bærer samtidig præg af en mangel på tunge dramatiske roller, hvilket kan ses som en naturlig følge af skuespillerens fokus på Hollywood-karrieren. Det er trods alt bedre for økonomien end integriteten at spille over for den evige Razzie-kandidat Cameron Diaz. Men i det mindste har han holdt sig langt væk fra tætsiddende heldragter.

Vinder: Delt mellem Ulrich Thomsen og Nicolaj Coster-Waldau

Se dysten på ‘variation i rollevalg’ på næste side. 

Sprængfarlig bombe

3. Variation i rollevalg

Ulrich Thomsen
Man skal have kendskab til østeuropæiske dialekter for at spotte variationen i Ulrich Thomsens internationale roller. Det er straks mere interessant, hvis man fokuserer på skuespillerens optrædener på den danske filmscene, hvor han ganske vist ofte har gjort sig som ubehagelig stodder (’Adams Æbler’, ’Sprængfarlig bombe’), men samtidig har leveret stilfærdigt gribende præstationer i ’Festen’, ’Arven’ og ’Hævnen’ (fordi seriøse dramaer skal have titler i bestemt ental). Skuespillerens særlige intensitet placerer ham ofte i den nederdrægtige ende af det moralske spektrum, men talentet rækker til langt mere end firkantede skurkeroller.

Nikolaj Lie Kaas
Alsidigheden er muligvis Lie Kaas’ største force som skuespiller. Skal man sætte ham i bås, kan man pege på en kikset usikkerhed som hans primære kendetegn (Punkt 1, anyone?), men skuespilleren har overbevist i en bred vifte af roller. Fra fingeret evnesvag i von Triers ’Idioterne’ over martret efterforsker i Adler Olsen-krimierne til semi-psykopat i Bornedals ’Kærlighed på film’. I Biers ’En chance til’ ses skuespilleren på samfundets bund med hanekam og iltre øjne i endnu en demonstration af hans brede repertoire.

Nikolaj Coster-Waldau
Coster-Waldau har naturligt søgt væk fra det billede af den pæne unge mand, som ’Nattevagten’ skabte ham i. Det antyder en vis alsidighed, at han ofte befinder sig i den moralske gråzone, men generaliserer man – og det gør vi jo – kan man mene, at variationen mellem hans roller er begrænset. Det var ganske vist befriende at se ham i en mere afdæmpet udgave i dramaet ’A Thousand Times Good Night’ – ligesom vi gjorde det i ’Manden bag døren’ fra 2003 – men ambitionen om at blande sig med Hollywoods »a-list’ere« sætter visse begrænsninger for rollevalget. Han går i hvert fald ikke full retard så ofte som Lie Kaas.

Vinder: Nikolaj Lie Kaas

Se dysten på ‘bankability’ på næste side. 

Lie Kaas bankability

4. Bankability

(Baseret på de seneste fem danske film)

Ulrich Thomsen
Havde filmholdet inviteret familie, venner og bekendte til billetlugerne, havde Simon Stahos ‘Miraklet’ fra sidste år nok været en større økonomisk succes, end tilfældet var. 742 solgte billetter blev det til. Til gengæld fik Susanne Biers Oscar-vinder ’Hævnen’ næsten en halv million danskere i biografen, mens Bornedals genrehybrid ’Vikaren’ og Villum Jensens metafilm ’Sprængfarlig bombe’ solgte henholdsvis 276.000 og 180.000 billetter. Samlet set har Thomsens fem seneste danske film afsat 956.809 billetter – hvilket er godkendt med tanke på, at der indgår en Staho-film i regnestykket.

Miraklet 742 billetter, Hævnen 448.282, Den du frygter 51.437, Vikaren 180.275, Sprængfarlig bombe 276.073

Nikolaj Lie Kaas
Nikolaj Lie Kaas vil begræde, at Christoffer Boes ’Beast’ er inkluderet i optællingen (trods positive anmeldelser solgte filmen blot 1.700 billetter). Omvendt kan man mene, at det er ufint spil at have hele to Jussi Adler-Olsen-filmatiseringer med i regnestykket, for både ’Kvinden i buret’ og ’Fasandræberne’ blev slugt råt af de krimigale danskere. Filmene står for omtrent 1,5 mio. af de i alt 1,7 mio. billetter, som Lie Kaas’ seneste fem danske spillefilm har afsat.

Fasandræberne: 764.002, Skytten: 45.670, Kvinden i buret: 724.509, Sover Dolly på ryggen? 200.703, Beast: 1.685

Nikolaj Coster-Waldau
Vi skal helt tilbage til 2003 for at samle fem danske film med Nikolaj Coster-Waldau på rollelisten. Overraskende nok afspejler skuespillerens medvind på den internationale scene sig ikke i det hjemlige billetsalg, hvor Villum Jensens ’Ved verdens ende’ er topscoreren med 119.707 solgte billetter (119.707 for mange). ’Supervoksen’ kæmpede sig også op på den sjove side af 100.000, mens ’De unge år’ floppede stort med et samlet billetsalg på blot 19.000. I alt når Coster-Waldaus fem seneste film inden for landets grænser kun op på små 280.000 solgte billetter, men mon ikke han overlever, så længe HBO-millionerne vælter ind.

’Ved verdens ende’ 119.707, De unge år 18.882, Supervoksen 106.489, Den gode strømer: 96.000, Manden bag døren 38.800

Vinder: Nikolaj Lie Kaas

Se dysten på ‘skurkefaktor’ på næste side.

Ulrich Thomsen skurk

5. Skurkefaktor

Ulrich Thomsen
Hvis man har spillet en gut ved navn Gorlacon i en Neil Marshall-film, har man pr. definition skurkefaktor, så det brager. Og det er ikke kun i ’Centurion’, at Thomsen er i sit djævelske hjørne. Om han vil det eller ej, typecastes han ofte som korrupt finansmand eller barbarisk slagsbror fra fjerne himmelstrøg, når han søger uden for landets grænser.

Nikolaj Lie Kaas
Lie Kaas gør sig sjældent i skurkeroller, men han brænder igennem som tikkende bombe i Bornedals ’Kærlighed på film’ og kynisk lejemorder i ’Engle & dæmoner’. Skurkefaktoren er ikke på Gorlacon-niveau, da skuespilleren sjældent fremmønstrer et stenansigt uden formildende træk, men hans til tider utilnærmelige facon kan give ham en ildevarslende udstråling. Personligt kunne jeg sagtens forestille mig solkongen som seriemorder.

Nikolaj Coster-Waldau
Coster-Waldau har det største heltepotentiale af de tre, men han har ikke desto mindre været ufin i kanten i flere roller (han knepper blandt andet lystigt udenom i Cameron Diaz-komedien ’The Other Woman’!). Bag Prins Valiant-facaden besidder skuespilleren en barsk utilregnelighed, tydeligst illustreret i den danske krigsfilm ’På fremmed mark’, hvor han inkarnerer en hærdet og hårdnakket jægersoldat.

Hvis man kan slippe afsted med at skubbe en uskyldig dreng ud fra et tårn uden at bryde illusionen, må man trods alt også kunne levere en sammenbidt grimasse eller to.

Vinder: Ulrich Thomsen

Se dysten i ‘produktivitet’ på næste side.

Lie Kaas produktivitet

6. Produktivitet (seneste fem år)

Ulrich Thomsen
Ikke blot har Thomsen været relativt produktiv i de seneste år, han har ligeledes optaget film i et væld af forskellige lande. Ud over 22 episoder af ’Banshee’ har han medvirket i 12 spillefilm og fire miniserier siden 2009, og han kan samtidig se frem til en begivenhedsrig tid med roller i ’Mortdecai’ og ’In Embryo’ foruden ’Sommeren ’92’ om det danske fodboldlandsholds usandsynlige EM-sejr, hvor han spiller Richard Møller Nielsen.

22 episoder af ‘Banshee’, et par episoder i to øvrige tv-serier, 12 spillefilm, 4 miniserier, 2 kortfilm

Nikolaj Lie Kaas
Hele femten spillefilm og en sæson af ’Forbrydelsen’ er det blevet til for Lie Kaas i løbet af de seneste fem år. Dertil kommer, at skuespilleren har bærende roller i langt størstedelen af filmene – heriblandt altoverskyggende hovedroller i ’Dirch’ og krimierne om afdeling Q. Er man i tvivl, om det har betydning for en skuespillers produktivitet, skal man blot nærstudere den evige birolleskuespiller Michael Madsens filmografi.

15 spillefilm, 1 tv-serie

Nikolaj Coster-Waldau
Dømt ud fra tal er Coster-Waldau den mindst produktive i feltet med otte spillefilm og fire sæsoners ’Game of Thrones’ på CV’et i de seneste fem år. Til skuespillerens forsvar kan man sige, at produktionen af store udstyrsstykker som ’Oblivion’ og næste års ’Gods of Egypt’ kræver mere tid på kontoret end lavbudgetsfilm optaget i instruktørens egen stue (’Beast’). Samtidig kan man hævde, at Coster-Waldau ikke har behov for at medvirke i et utal af film, da han sandsynligvis hæver flere penge pr. rolle end Thomsen og Lie Kaas.

29 episoder af ‘Game of Thrones’, 8 spillefilm, 1 tv-film, 1 miniserie (Blekingegade)

Vinder: Nikolaj Lie Kaas

Se dysten om prishøst og samlet vinder på sidste side.

Ulrich Thomsen pris

7. Prishøst

Ulrich Thomsen
Thomsen kan prale af 15 sejre og 9 nomineringer i løbet af karrieren. Han har lavet »the double« i to omgange, da han både modtog en Bodil og en Robert for sine præstationer i ’Arven’ (billedet) og ’Festen’. Sammen med det øvrige ensemble i Susanne Biers ’Brødre’ – heriblandt Nikolaj Lie Kaas – vandt han desuden juryens specialpris på filmfestivalen i Indianapolis. Han kan også skrive tre nomineringer til European Film Awards på cv’et.

Nikolaj Lie Kaas
12 priser og yderligere 15 nomineringer er det blevet til for Lie Kaas, heraf i alt ni sejre i Robert- og Bodil-uddelingerne. Skuespilleren har navnlig støvsuget de danske prisuddelinger med sine præstationer i dogmefilmene ’Idioterne’ og ’Elsker dig for evigt’ samt portrættet af den folkekære komiker Dirch Passer i ’Dirch’. Til gengæld har han ikke haft samme succes som Thomsen ved udenlandske prisuddelinger, ligesom de tre sejre og to nomineringer til Zulu Awards må betragtes som ugyldige.

Nikolaj Coster-Waldau
Coster-Waldau kan ikke just prale af et bugnende trofæskab. Skal man tro IMDb, har han faktisk aldrig vundet noget som helst. Han har været nomineret til fire individuelle priser for sin præstation som Jamie Lannister samt to Robert-statuetter og en enkelt Bodil – sidstnævnte for ’Nattevagten’ – men altså uden at trække det længste strå. Coster-Waldaus fokus på et internationalt gennembrud resulterer derfor i tørre tæsk i priskategorien.

Vinder: Ulrich Thomsen

Samlet vinder

Vi lagde fra land med at stille spørgsmålet: Hvem er størst? Efter gennemgangen af syv afgørende parametre, er det blevet tid til den endelige – helt og aldeles objektive – dom.

Med tre sejre ud af syv mulige trækker Nikolaj Lie Kaas akkurat det længste strå i duellen. Ulrich Thomsen følger snært efter med sejre i to og en halv kategori – kun Bilka står i vejen for en udligning – mens Coster-Waldau må indse, at Tom Cruise-tjubang og Diaz-fjant udgør en usikker sti til hæder.

Læs også: Anmeldelse af ‘En chance til’

Læs også: Nikolaj Lie Kaas’ værste og bedste roller

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af