Kommentar: Er ’Birdman’s Oscar-sejr så uundgåelig, som den ser ud?

Kommentar: Er ’Birdman’s Oscar-sejr så uundgåelig, som den ser ud?

En af de værste ting, der kan ske i Awards Season er, hvis forudsigeligheden sætter ind. Hvis den samme film – eller den samme præstation – begynder at vinde alle de væsentlige priser (både i branche- og kritikerregi) i tiden mellem december og Oscar Night.

Man risikerer let, at ræset forvandler sig til en stor selvopfyldende profeti: Det første, der sker, er, at en klar frontrunner melder sig på banen for så herefter at blive båret i kongestol hele vejen til oscarpodiet i kraft af en kombination af bloggere, kritikere, brancheforbund, branchefestivaler (der hylder de forventede oscarvindere i de vigtigste kategorier) etc. På den måde risikerer man, at alt synes afgjort længe inden Akademiets stemmedeadline, der i år ligger fem dage før den store begivenhed, altså den 17. februar.

I de fire skuespillerkategorier synes al spændingen at være drænet bort, i takt med at en lammende konsensus er sat ind. BAFTA bekræftede, hvad alle godt vidste: J.K. Simmons, Patricia Arquette, Julianne Moore og Eddie Redmayne vinder med overvejende sandsynlighed en Oscar for deres præstationer om to uger. Det eneste lille spørgsmålstegn knytter sig til Eddie Redmayne: Kan en så ung, forholdsvis uprøvet skuespiller virkelig slå veteranen Michael Keaton, der har en stærkt comeback-fortælling i ryggen på dennes amerikanske hjemmebane? Ser man nøgternt på det, er svaret et rungende ja: Redmayne har vundet både en Golden Globe, skuespillerforbundets pris (SAG) og nu Bafta. Det er en kraftfuld trio af priser, som reelt peger på ham – og ham alene – som vinder for bedste mandlige hovedrolle.

Gentagelse af ’Kongens store tale’-året?
Forudsigeligheden har i de seneste par uger også sneget sig ind i bedste film-kategorien på en måde, der på nærmest uhyggelig vis ligner 2010, hvor kritikerkæledæggen ’The Social Network’ blev tilsidesat af det sikre, konventionelle valg i form af ’The King’s Speech’, da først branchens egne forbundspriser kom i fokus i sidste halvdel af januar måned.

I år blev kritikerfavoritten ’Boyhood’ ført frem som en forholdsvis sikker frontrunner, indtil det øjeblik hvor den første store branchepris, PGA (producenternes forbund), gav deres pris til den dyrere og mere teknisk avancerede ’Birdman’. Siden har ’Birdman’ snuppet både SAG’s ensemble-pris og DGA, instruktørforbundets pris, der traditionelt er den mest sikre strømpil for, hvem der vinder prisen for årets bedste film ved Oscar.

Med de tre afgørende priser i hus ligner ’Birdman’ på papiret en sikker vinder den 22. februar. Otte gange de sidste 20 år (siden 1995, hvor SAG begyndte at uddele en ensemblepris som en parallel til ’bedste film’-hæderen i andre sammenhænge) har en film vundet alle ’de tre store’ forbundspriser – skuespillernes, producernes og instruktørernes. Syv af de otte gange vandt selvsamme film også Oscar’en for bedste film. Undtagelsen var 1995, hvor ’Apollo 13’ tabte til ’Braveheart’. Ergo er ’Birdman’ storfavorit – er den ikke?

Lex ’Braveheart’
Når jeg ikke helt vil lukke årets kapløb før tid, skyldes det et par faktorer, der peger på, at ræset måske alligevel ikke er helt så lukket, som meget kunne tyde på overfladisk set. ’Birdman’ har nemlig forskellige handicaps, som ’The King’s Speech’ ikke havde i helt samme grad i 2010. Den tabte ved Golden Globes, endda i den traditionelt svagere komedie/musical-kategori (til ’The Grand Budapest Hotel’). Den tabte desuden Critics’ Choice Awards (til ’Boyhood’), og så tabte den søndag aften både priserne for originalmanuskript, instruktion og film (til henholdsvis. ’Budapest’ og to gange ’Boyhood’) ved det britiske svar på Oscar, BAFTA-uddelingen. Derudover tabte den ACE Eddie (filmklippernes forbund) i komediekategorien (igen til ’The Grand Budapest Hotel’).

Nok har ’Birdman’ vist sig overlegen hos de mest prominente forbund, men den mangler tilsyneladende opbakning både hos de mindre forbund og hos de stemmegrupperinger, der ikke eksklusivt taler for en enkelt faggruppering, men snarere er konsensusafstemninger på tværs af forskellige grupperinger (altså Golden Globes, Critics’ Choice og Bafta).

Her ligger der en åbning for ’Boyhood’, men det kræver nok, at Linklaters film vinder en WGA (manusforfatterforbundet), hvilket i 1995 netop udgjorde åbningen for ’Braveheart’. Det var her, Mel Gibsons film viste, at den stadig havde noget at skyde med. Det vil være uhørt, hvis ’Boyhood’ vinder en Oscar for bedste film uden hverken PGA, SAG, DGA eller WGA. Og ærlig talt: Jeg tror, Wes Anderson snupper WGA, ligesom han snuppede BAFTA i den kategori søndag aften.

87 års historik overflødiggjort
Noget andet, man skal tage højde for, inden man sætter det sidste kryds på den endelige oscarforudsigelsesseddel, er det forhold, at Akademiet siden 2009 har opereret med et nyt stemmesystem i bedste film-kategorien. Det vil sige, at al den historik og de mange statistikker, der knytter sig til valget af den fornemste pris, er gjort overflødig i en vis forstand, for nu hvor stemmeproceduren er anderledes, kan vi ikke regne med 87 års akkumulerede data. Vi kan reelt kun regne med de sidste fem år, siden ændringen fandt sted.

Det er også her, muligheden for et split mellem bedste film og bedste instruktion (formentlig) bliver mere sandsynlig, eftersom vinderen af instruktionprisen findes på den ’gamle’ måde (hvor den med flest stemmer vinder, uanset om det sker med 21 procent eller fx 60 % procent af stemmerne), mens bedste film-hæderen afgøres ved det nye præferentielle stemmesystem, der favoriserer konsensuskandidater over umiddelbare ’passions’-stemmer. Her er det ikke nødvendigvis filmen med flest nummer 1-stemmer, der vinder, men den film, som samtidig formår at hive flest mulige anden- og tredjepladser i hus, i takt med at filmene med færrest nummer 1-stemmer redistribueres til de øvrige film. Konsensus vejer tungt her, og reelt ved vi ikke, om det favoriserer ’Boyhood’ eller ’Birdman ’ (eller eventuelt ’The Grand Budapest Hotel’).

Den bedste strømpil, vi har i den forbindelse, er PGA, der bruger det samme stemmesystem som Akademiet og derfor (måske) giver det bedste billede af tingenes tilstand. Producenterne pegede som sagt på ’Birdman’, og de har peget på de samme vinderfilm som Oscar, lige siden Akademiet foretog regelændringen i 2009.

Men uanset hvad: Vi befinder os i endnu et år, hvor regler tilsyneladende er til for at blive brudt: Enten vinder en film, som ikke vandt en eneste af de store priser ved BAFTA (samt tabte Golden Globe for komedie/musical) og ikke har sikret sig den vitale nominering for bedste klipning. Eller også vinder en film, der har tabt alle de tre store branchepriser (samt formentlig også den fjerde, WGA). Alle de forhold lagt sammen peger på, at løbet måske er lidt tættere, end det umiddelbart kan forekomme.

Min chancevurdering for bedste film-kategorien per 10. februar:

1. Birdman (60%)
2. Boyhood (28%)
3. The Grand Budapest Hotel (7%)
4. American Sniper (2%)
5. The Imitation Game (1%)
6. The Theory of Everything (1%)
7. Whiplash (1%)
8. Selma (-)

Læs hele vores omfattende Oscar-dækning HER.

Lyt til særudgave af Soundvenue Filmcast: Oscar-diskussion med høj nørdefaktor

Læs også: Ekspertpanelet – sådan ender Oscar-ræset 2015 i alle kategorier

Læs også: Deltag i Oscar-quizzen – gæt alle vinderne 

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af