Richard Linklater kaster sig over endnu et familiedrama

Richard Linklaters skabertrang er heldigvis ikke blevet svækket af at bruge 12 år på at indspille ‘Boyhood’. Udover sin næste film, en spirituel efterfølger til ‘Dazed and Confused’, har Linklater tilsyneladende allerede sin næste film i kikkerten i form af en bogfilmatisering.

Ifølge The Hollywod Reporter er den texanske instruktør favorit til at instruere filmatiseringen af Maria Semples amerikanske bestellerroman ‘Where’d You Go, Bernadette’ fra 2012. Manuskriptet er adapteret til det store lærred af Scott Neustadter og Michael H. Weber, der senest stod bag manuskriptet på teenage-tåreperseren ‘The Fault In Our Stars’.

Filmen bliver efter sigende et quirky familiedrama omhandlende en teenagepiges forsøg på at opklare sin mors pludselige forsvinden, og selv om Linklaters film sjældent byder på voldsomme ydre dramatikker, klager vi ikke over muligheden for endnu et indfølt og skævt familiedrama fra instruktørens hånd.

Læs også: Video: Se den hudløst ærlige trailer til ‘Boyhood’

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af