1. ’Game of Thrones’ sæson 5
Den alenlange ventetid når sin ende, når årets mest imødesete seriesæson omsider rammer skærmene i april.
Det tangerer det tåbelige at forsøge at sælge femte sæson af ’Game of Thrones’, for HBO’s flagskibsserie har for længst solgt sig selv. Det er noget af en bedrift, at den hypede fantasyfortælling har holdt niveau over fire sæsoner trods et kolossalt karaktergalleri, subplot i hobetal og en ubændig trang til at tage livet af bærende karakterer – og tage røven på os, der kigger på.
For en ting er at dreje plottet i uforudsete retninger, noget andet er at gøre det uden at skade den dramatiske fremdrift.
Med femte sæson indhenter ’Game of Thrones’ samtidig George R.R. Martins forlæg, og da forfatteren skriver romaner i samme tempo, som Daenerys nærmer sig King’s Landing (få hende nu derhen!), kan den nye sæson betragtes som overgangen til anden fase i ’Game of Thrones’-sagaen. Hvor skaberne D.B. Weiss og David Benioff hidtil har været tro mod originalmaterialet, begynder de efter sigende at forråde forlægget i femte sæson. Det er også på tide, at romanseriens læsere slutter sig til os andre på den gyngende grund.
Kan ses på HBO Nordic fra 13. april.
2. ’Daredevil’
Spillefilmen med Ben Affleck i gyselig, tætsiddende latex har sørget for, at forventningerne er i bund til Netflix’ serieudgave af ’Daredevil’. Men meget taler for, at streamingtjenestens take på Marvel-universet tørrer gulvet med sin filmforgænger.
Først og fremmest er der skruet gevaldigt ned for tegneserieoverdrevet. Traileren byder ikke på så meget som et glimt af rød latex, men skitserer i stedet et råt og realistisk udtryk, der står i skærende kontrast til Affleck-filmens ulidelige kitsch. Samtidig spilles mørkets djævel denne gang af talentfulde Charlie Cox, som gjorde sig fint bemærket i ’Boardwalk Empire’ og senest storspillede i ’Teorien om alting’, selv om hans præstation druknede i Eddie Redmaynes Oscar-buzz.
Synden hænger så tungt over New Yorks regnvåde gader, at titlens karikerede Marvel-font fremstår helt malplaceret.
Kan ses på Netflix fra 10. april.
3. ’Silicon Valley’ sæson 2
Hvordan kan en flok ustyrligt øretæveindbydende tech-nørder være så umådeligt godt selskab?
Først og fremmest udmærker HBO’s komedieserie ’Silicon Valley’ sig ved at gå op i sine karakterer – store som små – og skildre dem med såvel komisk tæft som stort hjerte. Midt i vrimlen af tech-lingo, hash og ostepops viser slænget af über-geeks sig ekstremt elskværdige, hvilket gør deres David vs. Goliath-opgør mod new age-tossen Gavin Belson og hans glubske, Google-inspirerede firma basalt vedkommende.
Første sæson bød på flere scener med klassikerpotentiale, som regel med T.J. Millers selvudråbte ledestjerne Erlich i centrum, og anden sæson byder utvivlsomt på mere komedieguld fra computernørdernes slaraffenland.
Kan ses på HBO Nordic fra 13. april.
4. ’The Trip to Italy’
Det er egentlig et under, at man kan lave ikke blot en, men to fremragende film om Michelin-mad og suveræne imitationer. For det er i grunden, hvad man kan koge ’The Trip’ og ’The Trip to Italy’ ned til.
Hvor Steve Coogan og Rob Brydon frekventerede Yorkshires fineste restauranter i ’The Trip’, er scenen noget mere eksotisk i efterfølgeren, hvor den italienske natur udgør den bjergtagende kulisse. Som i forgængeren gennemsyres de midaldrende mænds kulinariske road trip af en tung melankoli, men hvor Coogan har fået kål på rastløsheden og fundet indre ro i denne omgang, har midtvejskrisen nu skiftet ejermand til Brydon.
At det umage par spiller sig selv i Michael Winterbottoms road movie kan ikke betegnes som en simpel gimmick: Man har fornemmelsen af, at de oprigtigt kommenterer på deres egen livsituation, idet de valfarter fra restaurant til restaurant i det solbeskinnede ferieparadis.
Kan ses på Blockbuster fra 7. april.
5. ’Outlander’
Det er ikke mangel på ambitioner, der kendetegner Starz’ romantiske tidsrejsedrama ’Outlander’. Serien er baseret på Diana Gabaldons roman af samme navn og følger sygeplejersken Claire, der under Anden Verdenskrig ryger igennem en tidsportal og lander hovedkulds i 1700-tallet.
Her splittes hendes affektioner mellem to mænd fra to forskellige epoker, og hun må overveje, om hun skal lade sit fortidige (eller fremtidige?) jeg fortone sig i glemslen eller tage returbilletten til sin oprindelige ægtemand.
Det kunne lyde som en følelsespornografisk varmluftsballon båret af historiens vingesus, men skal man tro de amerikanske kritikere, gør ’Outlander’ fordommene til skamme i en rørende romance af storslåede proportioner.
Viaplay har tidligere frigivet første halvdel af sæsonen og vender altså tilbage med den sidste bid i april – med en uges interval mellem hver episode.
Kan ses på Viaplay fra 5. april.
6. ’Veep’ – sæson 4
Armando Iannucci brillerede med den politiske komedieserie ’The Thick of It’, hvor en ilter Peter Capaldi skød med verbale spredehagl mod gud og hvermand.
Bevæbnet med sit bedragerisk dokumentariske kamera tager Iannucci med ’Veep’ turen over Atlanten og udsætter USA’s politiske miljø for sit skarpe satiriske blik. I den altoverskyggende hovedrolle som vicepræsident – eller veep –er Julia Louis-Dreyfus slet og ret fænomenal.
Seriens titel er efterhånden er en anelse misvisende. Sidst ’Veep’ løb over skærmen, tog Meyer således det sidste skridt op ad magtens rangstige fra veep til prez, ikke helt ulig Frank Underwood i ’House of Cards’. Det er ikke helt til at sige, hvem der er farligst for bordenden af verdens mægtigste nation.
Kan ses på HBO Nordic fra 13. april.
7. ’The Babadook’
En god gyserfilm om gemene monstre i skabet? Så har man også hørt det med.
Genren synes at have permanent opholdstilladelse på kulturskribenternes skafot og ikke uden grund: Finkæmmer man internettet for lister over de bedste gyserfilm siden årtusindeskiftet, vil man hurtigt støde på middelmådighed i lange baner. Ambitionsniveauet er ofte skræmmende lavt.
Når originale værker for en sjælden gang sprøjter nyt blod i den stagnerede genre, er det svært at holde begejstringen i bero. Neil Marshalls ’The Descent’ gjorde det i 2005, den spanske zombiefilm ’[Rec]’ i 2007, og sidste år skræmte ’The Babadook’ Sundance-festivalen fra vid og sans.
Filmen integrerer klogeligt de obligatoriske jump scares i den mentale opløsning, mens grænsen mellem virkelighed og mareridt gradvist nedbrydes. Og så er det sandt for dyden nogle nederdrægtigt udseende kreaturer, som instruktør Jennifer Kent har bragt til live. Aldrig igen vil du tilskrive vinden dit skabs knirken!
Kan ses på amerikansk Netflix fra 14. april.
8. ’Happy-ish’
Det er en decideret utaknemmelig opgave, Steve Coogan har påtaget sig i ’Happy-ish’. Ikke blot skal han bære et kabeldrama som midaldrende mand med potensproblemer, men han skal gøre det i Philip Seymour Hoffmans tunge skygge. Den afdøde skuespiller var oprindeligt udset til at spille Showtime-seriens hovedrolle, så hvor god Coogan end er i det bittersøde komediedrama, vil man givetvis tænke, at Hoffman havde været bedre.
Det er dog formålsløst at fokusere på what might have been, og Hoffmans tragiske fravær skal ikke skygge over, at serien allerede i traileren byder på en række mindeværdige quotes. Som da Coogan giver Kathryn Hahn et skud livsvisdom, da han er slatten i sengen: »You are either soft and happy or miserable and hard«.
Kan ses på HBO Nordic 27. april.
9. ’Peaky Blinders’
Når man oplever Cillian Murphy i sit es i film som ’Batman Begins’, ’Red Eye’, ’The Wind that Shook the Barley’ og ’28 Days Later’, kan man undre sig over, hvorfor han ikke lander flere roller af betydning. Hans spillestil udmærker sig ved en uforlignelig intensitet, og særligt er han eminent til at udstyre sine karakterer med en småpsykotisk utilregnelighed – på både foruroligende og dragende vis.
Således også i BBC-serien ’Peaky Blinders’, hvor han inkarnerer gangsterbossen Thomas Shelby i den autentiske historie om en Birmingham-baseret bande, der med barberblade i kasketten gik til angreb på det etablerede samfund i slutningen af 1910’erne. Serien er kompetent eksekveret, fra levendegørelsen af den historiske setting til de stærke præstationer af Murphy, Sam Neill og Helen McCrory.
Kan ses på Netflix fra 17. april.
10. ‘A Girl Walks Home Alone at Night’
Det er ikke hver dag, man støder på en iransksproget vampyrwestern. Faktisk er ’A Girl Walks Home Alone at Night’ ifølge filmens producenter den første af slagsen.
Og filmen er akkurat så original, som den lyder. Den fiktive by Bad City emmer i Ana Lily Amirpours æstetisk overrumplende sort-hvid-billeder af død og ensomhed og nærmer sig yderligere helvede på jord, da en kvindelig vampyr begynder at sætte tænderne i indbyggerne efter mørkets frembrud.
Filmen slutter sig således til bølgen af originale vampyrfilm, der har ramt det store lærred i den seneste årrække, fra Chan-wook Parks filmiske blodfontæne ’Thirst’ til Tomas Alfredsons ’Lad den rette komme ind’, hvor et svensk betonhelvede udgør bagtæppet for blodsugningen. ’A Girl Walks Home Alone at Night’ tematiserer ligesom de nævnte film ensomhed og social udstødning, men ligner bortset fra det intet, du har set før.
Kan ses på amerikansk Netflix fra 21. april
Læs også: 10 grunde til, at du skal hoppe med på ‘Game of Thrones’
Læs også: ‘The Trip to Italy’ / Anmeldelse
Læs også: Her er serierne, HBO har i støbeskeen