Et af de største skuespillertalenter i Danmark lige nu hedder Gustav Dyekjær Giese, og i Roni Ezras ’9. april’ spiller han den handlekraftige menig Andersen.
Filmen følger en deling danske cykelsoldater, der fra tidlig morgen til midt på formiddagen 9. april som nogle af de eneste danskere kæmpede mod den overlegne tyske hær.
Gustav Dyekjær Giese brød igennem som hårdkogt bandemedlem i ’Nordvest’ fra 2013, og det er således helt nyt territorium, når vi nu kan se ham i en historisk krigsfilm.
Hvad er forskellen for dig som skuespiller på at spille med i en krigsfilm som ’9. april’ og så en bandefilm som ’Nordvest’?
»Der er en verden til forskel. Der er stor forskel på karakterarbejdet, hvordan man taler og rammerne man agerer i. Det er noget helt andet at sige ’fuck’ i 1940. Man skal holde tungen lige i munden på en anden måde. Det er nemt at glemme. Jeg vil gerne have, at skuespil er organisk, men man skal holde sig inden for rammerne. Og det er en fed udfordring, for det er der, at skuespil bliver svært. Hvis vi lavede en film i 2015 om en ung knægt, der godt kunne lide at drikkere bajere, ville jeg have en anden frihed«.
Hvad har overrasket dig mest ved mødet med den professionelle filmverden?
»Før jeg havde været på et filmset, vidste jeg ikke, hvordan det foregik. Men det er jo meget forskelligt, hvordan folk arbejder. Det første, jeg lavede, var ’Nordvest’ (instrueret af Michael Noer, red.), som var meget rock ’n roll med ét kamera, improvisation og lange takes, og vi blev nærmest instrueret undervejs. At lave actionsekvenser i en krigsfilm, er en helt anden måde at arbejde på. Der kan man bruge flere dage på noget, der for en skuespiller ikke virker så interessant, når man optager en sekvens på otte sekunder om og om igen. Det kan være svært at holde energien oppe«.
Du har mest spillet tough guys i din karriere, både i ’9. april’, ’Nordvest’ og tv-serien ’Heartless’. Hvad tænker du om det?
»Der er jo ingen, der vil typecastes. Men da jeg blev castet til den her rolle, tænkte vi ikke på ham som en tough guy. Det blev han undervejs, da vi arbejdede med ham under prøverne før optagelserne. Jeg lagde mig selv i ham og kom til at gøre ham tough. Ellers var han egentlig skrevet som en soldat, som ikke nødvendigvis var den hårde i gruppen. Men jeg vil meget gerne arbejde mig væk fra kun at være tough. Det er vigtigt at gøre tingene flerdimensionelle. Det er ærgerligt, hvis jeg ender som tough guy, for jeg mener, at jeg kan meget mere end det«.
Men der er alligevel skrevet nogle scener, hvor din karakter, menig Andersen, er hård. Det er ham, der betjener det største gevær og tager stueformandens patroner.
»Jeg gik oprindeligt til casting på en anden rolle, og de scener opstod undervejs. Første gang jeg så rollen som Andersen, tænkte jeg ikke, at det var en tough guy anno 1940. Men forhåbentlig har jeg nogle nuancer i mit spil, der gør, at han ikke er ren tough guy«.
Du har arbejdet en del sammen med nye navne som Roni Ezra på ’9. april’ og Jonas Alexander Arnby på ’Når dyrene drømmer’, begge debutanter. Hvilke etablerede kræfter kunne du godt tænke dig at arbejde sammen med?
»Godt spørgsmål. Det har jeg faktisk ikke taget stilling til før. Jeg har været glad for at spille med hos nogle, som er sultne og relativt nye, fordi det er der, jeg også selv er. Men jeg har altid elsket Anders Thomas Jensens film og det skuespillerhold, han har med. Holdet i ’Mænd og høns’ er jo A-holdet, og det er nogle gutter, man ikke ville klage over at arbejde sammen med. Det ville gøre mig bedre. Jeg kan også mærke, at jeg er vokset af at have arbejdet sammen med Pilou Asbæk på den her film, fordi jeg på den måde har mødt nogen, der ved mere end mig«.
Hvor ser du din karriere om ti år?
»Jeg vil knokle for, at jeg til den tid har fået en hovedrolle eller to mere i Danmark. Og så har arbejdet lidt i udlandet. Udlandet er helt sikkert noget, jeg vil prøve«.
Rollen som menig Andersen er en typisk Tobias Lindholm-rolle, hvor man ikke ved så meget om ham. Hvordan giver man som skuespiller sådan en karakter kød og blod?
»Det er meget forskelligt. Jeg snakkede meget med instruktør Roni Ezra, fordi der i manuskriptet ikke var så meget info om ham. Jeg gik til Roni for at tale med ham om, hvad der er hans historie og hvorfor, han handler, som han gør. Roni var god til at lade os unge drenge selv være med til at fylde karakterne ud. Det var en proces, der startede før optagelserne og fortsatte under dem. Jeg kan huske, at vi havde en prøvedag, hvor han havde givet os lektier for. Vi skulle selv have opdigtet en historie på vores karakter, som vi så skulle fortælle in character. Det var grænseoverskridende, men det var en fed måde selv at være en del af processen på. Det var Roni sindssygt godt til. Jeg fortalte noget med, at min karakters far var skredet, og moren blev knaldet af en tysker«.
Vi bliver også lige nødt til at høre om din rolle som Peter Schmeichel i den kommende ’Sommeren 92’, om Danmarks EM-sejr i 1992. Mødte du ham som forberedelse?
»Jeg prøvede. Vi gik flere gange fejl af hinanden i planlægningen. Vores produktionsafdeling havde talt med hans agent og forsøgt at planlægge nogle møder. Men vi endte med at gå fejl af hinanden. Jeg har senere fået at vide af ham, at en af de gange, hvor vi skulle mødes, og han ikke dukkede op, var det, fordi han havde fået et andet tidspunkt. Men jeg har studeret ham og brugt lang tid på at se gamle dokumentarer, læse biografier og tale med hans bekendte for at få at vide, hvordan han var dengang«.
Læs også: 9. april-instruktør: »Hvert tabt liv er en tragedie«
Lyt til Soundvenue Filmcast: ‘House of Cards’ / ’9. april’ og danske krigsfilm / Klam kvindeserie udfordrer Tina Fey