(Dette interview blev første gang bragt i Soundvenue #93)
True crime-fortællinger har i mange år haft et dårligt ry, associeret med miserabel litteratur, sensationslystne tabloidaviser og corny tv-programmer som ‘Dateline’ og ‘Cold Case Files’. Reality-serier som ‘Cops’ og ‘America’s Most Wanted’ har heller ikke ligefrem gjort mirakler for genrens blakkede renommé.
Alt det forandrede sig i oktober sidste år med noget så overraskende som en podcast. ‘Serial’ var efterårets helt store samtaleemne både i USA og herhjemme, og millioner af mennesker verden over fulgte fra uge til uge med i journalisten Sarah Koenigs suspense-rige optrevling af det 15 år gamle drab på highschool-eleven Hae Min Lee.
‘Serial’ skabte ny interesse for kriminalsager fra virkeligheden, og vi kommer med stor sandsynlighed til at se en bølge af ambitiøse, serialiserede true crime-programmer fremover. Men i kølvandede tårner de moralske spørgsmål sig også op: Kan man tillade sig over for de pårørende at skabe underholdende dramatik ud af begivenhederne? Og er det i orden at dyrke cliffhangers og falske spor, som var det en sæson af ‘Forbrydelsen’, når uskyldigt mistænkte risikerer at blive hængt ud af masserne og medierne?
‘The Jinx’, som kan ses på HBO Nordic, lægger sig i slipstrømmen på ‘Serial’. Dokumentarserien i seks afsnit handler om den virkelige millionærsøn Robert Durst, som er mistænkt for at have begået tre drab over de seneste 30 år.
Bag serien står den anerkendte instruktør Andrew Jarecki, der også lavede den mesterlige dokumentarfilm ‘Capturing the Friedmans’ om en middelklassefamilie med frygtelige skeletter i skabet. Da vi møder ham i Los Angeles, lægger Jarecki da heller ikke skjul på, at ‘Serial’s succes baner vejen for hans serie.
»Vi havde forestillet os, at vores serie skulle være først ude, men ‘Serial’ har været en god forløber«, siger han. »Den gav en god indikation af, hvad folk lader sig fascinere af, når det gælder den her type indhold. Personligt synes jeg, serien var rigtigt underholdende og interessant med alle sine twists og overraskelser. Jeg håber, at ‘The Jinx’ vil give publikum en endnu mere intens oplevelse, da den er visuel og ikke bare kan lyttes til«.
Robert Durst og i baggrunden instruktør Andrew Jarecki
I den voldsomme debat, der fulgte efter ‘Serial’, pegede flere på det moralsk tvivlsomme i, at Sarah Koenig lavede serien uden at være i kontakt med den afdøde Hae Min Lees familie. Desuden blev Jay Wilds, hvis vidneberetninger var den primære årsag til, at Adnan Syed blev dømt for mordet, udsat for alvorlige beskyldninger fra dedikerede lyttere. Efter seriens afslutning stod Wilds for første gang frem og fortalte, hvordan ‘Serial’-fanatikere havde truet ham og udspioneret hans hus. Han var, mildest talt, ikke imponeret over seriens fremstilling af ham.
På samme måde må familie og venner til de tre mennesker, som hovedpersonen i ‘The Jinx’, Robert Durst, er blevet anklaget for at have dræbt, nu finde sig i, at mordet på deres elskede bliver primetime-underholdning. Men Jarecki har under tilblivelsen af ‘The Jinx’ været meget opmærksom på ikke at komme ud i en situation a la ‘Serial’.
»Da vi gik i gang med optagelserne, tog vi kontakt til de pårørende. Jeg har for eksempel et tæt forhold til familien til Roberts kone Kathy, som forsvandt. Jeg har selvsagt meget sympati for dem og de grusomheder, de har været igennem«, siger han.
Alligevel er ‘The Jinx’ ikke et forsøg på at tale familiens sag, i hvert fald ikke udelukkende. Jareckis mål er at bringe alle siderne af historien frem, så publikum selv kan danne sig en mening om, hvem der er skyldig. Og han udfolder et rigt persongalleri, for serien handler ikke bare om Durst, men også om menneskene omkring ham.
»Alle, man møder i serien, er drevet af meget forskellige motiver, men de har alle en dagsorden. Det er også interessant at se, hvordan de reagerer på de forskellige hændelser, der fandt sted. For eksempel da Roberts nabo blev fundet parteret i Galveston, Texas. Hvad betød det for hans kone? For politiet? For hans bedste ven? Når du begynder at se historien ud fra alle de her forskellige perspektiver, begynder det at blive virkelig interessant«, mener Andrew Jarecki.
»Familierne ved jo godt, at vi ikke har samme agenda som dem, men det er vigtigt for os, at de føler sig respekteret og behandlet ordentligt under optagelserne. Jeg føler, at jeg har et stort ansvar for at gengive Dursts version af det, der skete, så korrekt som muligt, men samtidig har jeg et stort ansvar over for publikum og alle de andre mennesker, der medvirker i serien. Mit mål var at skabe en så retfærdig fremstilling som muligt af den her historie«.
Robert Durst med sin hustru Kathleen McCormack, der forsvandt i 1982.
De ord kunne nærmest være taget ud af Sarah Koenigs ord fra de interviews, hun har givet om ‘Serial’. Også hos hende var ambitionen den uhildede version af sandheden og en stor mængde kilder filtreret gennem skaberens blik og overblik. Der er dog stor forskel på sagen om Adnan Syed og Hae Min Lee, som kun var kendt i Baltimore-området, og sagen i ‘The Jinx’, som er en kendt historie i hele USA.
Robert Durst er søn af ejendomsmagnaten Seymour Durst og voksede op i Scarsdale, New York. Som syvårig var han vidne til sin mors selvmord. Han gik i terapi, og lægerne fastslog, at hans enorme vrede gradvist kunne føre til alvorlige psykiske problemer. Durst overtog aldrig virksomheden fra sin far. Det job gik i stedet til hans bror, og Durst distancerede sig fra familien.
I 1973 giftede han sig med Kathleen McCormack. Hun forsvandt i 1982, og sagen blev aldrig opklaret, men Durst kom i mediernes søgelys. Over hele USA gættede man heftigt på, om han kunne have haft noget med forsvindingen at gøre. Og også Jarecki lod sig fascinere af historien.
»Da jeg blev bekendt med den her unge mand, som egentlig havde alt og pludselig oplevede, at hans liv blev vendt på hovedet, fordi hans kone forsvandt, så fæstnede det sig i min bevidsthed«, siger han.
Siden blev Durst også anklaget for at have dræbt Susan Berman, en veninde, som blev fundet myrdet i sit hjem. Teorien var, at Berman lå inde med information om, hvad der var sket med Kathleen McCormack. Året efter, i 2001, blev Dursts nabo fundet parteret i Galveston, hvor millionærsønnen levede som transvestit. Durst indrømmede at have parteret naboen, men nægtede at have dræbt ham. Han blev frikendt for begge drab.
»Historien blev bare mærkelige og mærkeligere, så den slap mig på en måde aldrig«, siger Jarecki, der i 2010 lavede fiktionsfilmen ‘All Good Things’, som var baseret på historien om Durst og havde Ryan Gosling og Kirsten Dunst i hovedrollerne. I kølvandet på filmen tog Durst selv kontakt til Jarecki og spurgte, om filmskaberen var interesseret i at interviewe ham. Durst har ellers aldrig talt med pressen tidligere.
»Da vi lavede ‘All Good Things’, sagde jeg til min kollega, at jeg ønskede at lave en film, som ville få virkelighedens Robert Durst til at reagere følelsesmæssigt. Og det skete, for han ringede til mig, lige efter han havde set den, og sagde, at han rigtig godt kunne lide den. Han fortalte, at det var en meget rørende oplevelse for ham, og at han havde grædt tre gange«, fortæller han.
»Robert slog mig som en meget åben person, og det overraskede mig. Serien var hans idé. Og han sagde aldrig, at han ville have, at jeg skulle rense ham fra skyld – for ham var det vigtigere endelig at fortælle sin side af historien. Han sagde, ‘jeg vil have, at folk skal se, hvem jeg egentlig er’. Og det er en stærk motivationsfaktor. Ingen ønsker at dø, før de har nået at fortælle deres historie. Han er 71 år gammel nu«.
Egentlig var planen slet ikke at dyrke serieformatet, men at lave en traditionel dokumentarfilm om Robert Dursts liv.
»Men da vi begyndte at fordybe os i hans sag, opdagede vi hurtigt, at der var utroligt mange ukendte elementer i historien. Vi blev overrasket, efterhånden som vi fik adgang til flere og flere puslespilsbrikker. Der var små åbenbaringer rundt om hvert et hjørne. Til sidst erkendte vi, at det var helt umuligt at få det til at passe ind i en to timer lang dokumentar«, fortæller han.
Serieformatet giver andre fortællemuligheder end filmen, men for Jarecki er det især publikums oplevelse, der er anderledes. Og han ser ikke ‘Serial’ som det eneste forbillede i den henseende.
»Det er i det hele taget et fænomen, som står stærkt lige nu. Folk ser ‘Breaking Bad’ og ‘Game of Thrones’ og siger, ‘jeg er nødt til at binge det. Jeg vil se den næste store ting. Det betyder noget for mig, så jeg er villig til at investere mig i det’. Men selv med ‘Game of Thrones’ kender jeg ikke så mange, der mod slutningen siger, ‘jeg kunne slet ikke sove bagefter’. Der er ‘The Jinx’ anderledes, fordi Robert tager en ægte risiko ved at tale med mig. Han er en virkelig fyr med noget på spil. Det ser man ikke så ofte på tv«.
Men hvad er det, de her true crime-historier kan fortælle os på et dybere plan? Man kan indvende, at selve substansen i ‘Serial’ ikke adskiller sig meget fra mere banale krimifortællinger, blot var den sublimt velfortalt i podcastens originale ramme. Jarecki mener dog, at Dursts historie er af stor betydning.
»Det her er ikke en triviel historie om en eller anden fyr i Chicago, som har dræbt sin kone, fordi hun var ham utro. Det er en vigtig historie, blandt andet fordi den tager afsæt i et miljø af enorm rigdom og kolossale privilegier«.
Instruktøren tilføjer, at ‘The Jinx’ vil bringe mange helt nye aspekter af historien på banen.
»Vi introducerer for eksempel seeren for hans kone Debra, og hun er en meget speciel dame. På en måde er hun denne histories Lady Macbeth. Hun trækker i trådene, og det vil nok overraske mange. Der har næsten ikke været skrevet noget om hende tidligere. Og jeg tror, mange vil stille spørgsmålet: ‘Hvilken slags dame er det, der gifter sig med en mand, som er beskyldt for at have taget livet af sin tidligere kone?’ Hun er en meget stærk kvinde, stærkere end ham på mange måder. Men elsker hun ham? Ja. Og vil hun have hans penge? Ja. Hun er som sagt bare en lille del af historien, hvilket er et godt eksempel på, hvorfor vi var nødt til at lave en hel tv-serie«, forklarer Jarecki.
Mens det i ‘Serial’ gav Sarah Koenig store problemer, at kildernes hukommelse naturligt nok var tågede på 15 års afstand, tror Jarecki, at distancen giver ‘The Jinx’ en fordel.
»Mange har jo allerede dannet sig en mening om de her mennesker, så jeg har på en måde fået mulighed for at introducere offentligheden til dem på ny. Nu hvor tingene er faldet lidt til ro omkring Durst, er det lettere at tage et skridt tilbage og forsøge at forstå, hvad der egentlig skete«.
Ud over de vidtløftige moralske spørgsmål har Jarecki også stået over for et mere jordnært dilemma. For tør man godt tilbringe mange timer med og gå kritisk til en mand, som har parteret et andet menneske og muligvis også har menneskeliv på samvittigheden? Instruktøren fortæller, at selv om hans kone var bekymret, frygtede han ikke selv Durst.
»Men når du trykker ham i hånden, er det vanskeligt ikke at tænke på, at den hånd har skåret et andet menneske i bidder. Jeg var aldrig bange for ham, men jeg var forsigtig i min omgang med ham, forsigtig når jeg talte med ham. Vi har en slags forståelse for hinanden. Jeg vil ikke sige, at vi er venner, men vores forhold er bygget på en slags gensidig respekt«.
Jarecki tror også, at seerne – måske modvilligt – vil få en forståelse for Durst.
»Jeg gætter på, at publikum til sidst vil tænke, ‘jeg tror, at denne mand har dræbt nogen, men jeg synes alligevel, at han er interessant, intelligent, charmerende og morsom’. Den kompleksitet tiltaler mig. At man får et billede af hele mennesket og tænker, at selv om personen måske har gjort nogle grimme ting, kan man alligevel relatere til ham«.
Og hvad venter så én, når man har siddet gennem de seks afsnit på kanten af sædet? Kan man være sikker på, at ‘The Jinx’ ikke laver en ‘Serial’ og lader svaret blafre lovlig diffust i vinden?
»Jeg håber, publikum får samme oplevelse, som jeg havde, og i løbet af serien vil få en fornemmelse af, hvordan det hele hænger sammen. Det er ikke sådan, at du vil sidde og klø dig i håret efter sidste afsnit. Der var en del, der reagerede negativt på, at ‘Serial’ havde en så åben slutning. Sådan tror jeg ikke, folk vil have det med vores serie«.
Læs også: ‘The Jinx’ sender mordmistænkt rigmand tilbage på anklagebænken
Læs også: Anmeldelse af ‘The Jinx’