CPH PIX: ‘Buzzard’
Joel Potrykys har selv instrueret, skrevet, klippet og medvirket i sin film nummer to i en såkaldt dyretrilogi, der startede med ’Ape’. Og det er en vanvittig film, helt enkelt.
Forestil dig en krydsning mellem humoren fra den britiske version af ’The Office’ og tempoet fra Kevin Smiths ’Clerks’. I centrum placerer du en ung slacker, Marty (Burge), med et moralkodeks beslægtet med drengene fra Larry Clark og Harmony Korines ’Kids’. Ham ansætter du som vikar på et deprimerende kontor, hvor han uden skyggen af dårlig samvittighed snyder alt og alle, så han til sidst bliver nødsaget til at flygte for livet.
Marty tager følgende ting med sig: En hjemmelavet variant af Freddy Kruegers hånd bestående af en handske, fem skarpe knive og en fjernbetjening. To stk. monstermasker, som han kan bruge til sovemaske i en bus eller en biograf. Og en bunke checks, som han har stjålet.
Du lader ham derefter flygte hjem til kollegaen Derek (Potrykus selv), en slags Gareth Keenan-klon fra førnævnte ’The Office’. Derek bor i sin fars kælder, som han kalder the partyzone, selvom det eneste, man kan foretage sig, er at spise frysepizza, bunde big-ass Mountain Dew, slås med lyssværd, lege absurde ostepops-lege og spille Super Nintendo. I the partyzone har Derek to regler, hvorefter han lister tre:
1. Du skal tage dine egne controllers med.
2. Det her er mine regler.
3. Hvis du ikke gider at feste, så er du kommet til det forkerte sted.
Så lader du Marty flygte videre til tonerne af et heavy-metal-soundtrack, mens et sår i håndfladen (som han har påført sig selv for at snyde sygeforsikringen!) bliver mere og mere betændt. Du tjekker ham ind på et hotel, hvor du lader ham spise en portion 20 dollar-spaghetti med kødboller i over fire minutter uden at klippe.
Til sidst skriver du en overraskende rørende telefonsamtale ind, hvor Marty lyver for sin mor og siger, at »alle virkelig godt kan li’ mig«. Og endelig lader du det hele kulminere på den mest sortsynede facon, du kan forestille dig.
Hvis du stadig hænger på, er det en klar kultfilmanbefaling herfra.
Læs også: CPH PIX – Amerikansk indie-film, når det er bedst
Læs også: CPH PIX – Fem små perler med store stjerner, du skal se under festivalen