‘Happyish’
Den midaldrende reklamemand Thom Payne møder ind på kontoret til nyheden om, at to unge, smarte svenskere har overtaget ledelsen af reklamebureauet. Virale kampagner og sociale medier er ikke godt nyt for Thom, som ikke har en Facebook-profil og læser filosofiske bøger i toget i stedet for at sidde med sin smartphone.
»At tænke er ikke nær så vigtigt som at tweete«, rådgiver Thoms kollega ham. Det passer skidt til en mand, som kæmper med tanker om dødelighed og eksistens, og som i øvrigt drømmer om selv at skrive en bog. Den er dog ikke lige om hjørnet, og premiereafsnittet efterlader os med en slagen hovedperson, der har taget skinny jeans på i erkendelse af, at han er nødt til at spille spillet og danse efter de unge svenskeres pibe.
Bagmand og manusforfatter Shalom Auslander, der har produceret fremragende indslag til radiofænomenet ’This American Life’, skriver, så tankerne ledes hen på Aaron Sorkin og sen-Woody Allen, men han kommer aldrig op på deres niveau, når de er bedst. I en nøglescene raser Thom mod sociale medier, men niveauet rejser sig ikke over middelgod standup, så scenen bliver aldrig definerende for karakteren.
Der er masser af dramatisk og komisk foder i den mandlige midtlivskrise, men serien har svært ved at skabe sympati for sin hovedperson. En smuk og dejlig kone, et sundt barn, et velbetalt job, gode venner – og alligevel er han nødt til at bekæmpe eftervirkningerne fra Prozac med Viagra. Hovedpersonen plasker rundt i en sø af førsteverdensproblemer, og det er lidt sølle. I mindre subtile serier som ’The Newsroom’, ’Californication’ og ’Mad Men’ har hovedpersonerne et strejf af genialitet og en grundlæggende hæderlighed på trods af talrige mangler. Jeg har (i løbet af de første tre afsnit) ikke fundet ud af, hvorfor jeg skal bekymre mig om Thom Payne.
Der er stort potentiale i ’Happyish’, som ikke står tilbage for at inkludere en halvanimeret drømmesekvens, hvor Steve Coogan ender i en sexscene med en tegnefilmfigur. Men ligesom hovedpersonen, der kun er sådan lykkelig-agtig, er ’Happyish’ desværre også kun sådan sjov-agtig.
Kort sagt:
Steve Coogan er god som midtvejskriseramt reklamemand, der kæmper for at finde en definition på lykke. De velskrevne replikker og det gode cast er desværre ikke nok til at skille sig ud i et film- og serielandskab fyldt med midtlivskriser.
Anmeldelsen er baseret på de tre første afsnit.