’The Duff’
Designated. Fat. Ugly. Friend. Du enten kender en, har en – eller er en. En DUFF er den mindre attraktive veninde eller ven, der til sammenligning stiller resten af vennekredsen i et flatterende lys, og som godmodig gate-keeper formidler kontakt mellem de smukkere venner og de fyre/piger, der vil i kontakt med dem.
DUFF’en spiller således en central, om end lidet ønskværdig rolle i teenagetyranniets high-school-hierarki og kender som regel sin plads – med mindre vedkommende altså ikke ved, at hun/han er en DUFF!
Det er rammen for ’The Duff’, hvor pigen Bianca (Mae Whitman) til sin forfærdelse informeres af sin lækre barndomsven og kaptajnen på fodboldholdet, Wesley (Robbie Amell), at hun da selvfølgelig er sin vennegruppes DUFF. No offence, darling.
Bianca var ellers ganske tilfreds med tilværelsen som kynisk gyserfilmnørd og har to søde veninder i pigerne Jess og Casey. De er godt nok mere populære end Bianca, men står ved hendes side i tykt og tyndt – også over for skolens Queen B(itch) numero uno, Wesleys onde on-off-kæreste Madison (Bella Thorne). Men da det går op for Bianca, at Wesley anser hende for en DUFF, slår hun omgående hånden af veninderne og kalder begge for et par whores, som har udnyttet hende til egen vinding.
Jess og Casey står mundlamme tilbage, mens Bianca allierer sig med trussetyven Wesley for at give sit image en sexet makeover. Så langt, så amerikansk. Desværre for Bianca er Madison imidlertid på krigsstien, og snart besværliggøres DUFF’ens liv yderligere af et grelt tilfælde af Youtube-mobning samt ulmende følelser for Wesley.
Det er svært at finde en grimasse, der kan passe, når ’The Duff’ som den mest naturlige ting i verden smækker mærkaterne ’fed’ og ’grim’ på en på en helt almindelig str. 38-teenagepige. Men næh, der er skam ingen grund til forargelse, forklarer Wesley pædagogisk – en DUFF behøver nemlig ikke nødvendigvis være hverken fed eller tudegrim. Hun kan sagtens bare være en taber. Så fik vi lige lagt god afstand til de ’ægte’ freaks derude, de grimme stakler!
’The Duff’ (baseret på teenageforfatteren Kody Keplingers bestseller) vil naturligvis gøre op med selvsamme teen-stereotyper, som den dyrker med metaironisk distance igennem Biancas snappy one-liners og lærestabens frustrationer over ungdommen nu til dags. Men det skurrer ikke desto mindre falskt, når Bianca i filmens start slår fast, at de traditionelle high-school-roller i dag er langt mere nuancerede end tidligere – den lækre pige kan andet end at være lækker, og sportsidioten spiller computerspil – for derefter at præsentere præcis samme kaloriefattige karakterer, teenpublikummet er blevet spist af med alt for mange gange før.
’The Duff’ indeholder et par spot-on stikpiller til selfie-generationen plus habile præstationer fra Mae Whitman og Robbie Amell. Desværre svigtes duoens gode kemi af det svage manus, der burde have skelet til langt mere vellykkede teenkomedier som ’Mean Girls’, ’Easy A’ og ’10 Things I Hate About You’. I det selskab er ’The Duff’ vitterligt den kiksede medløber, der får vennerne til at stråle.
Kort fortalt:
Hvad der med en dosis ’Mean Girls’ kunne være blevet en satirisk teenkomedie over selfie-generationens, Youtube-fikserede highschool-hierarki, er endt som en formularisk, småfalsk ’ode’ til verdens DUFF’s, designated ugly fat friends.