Kun én ting er sikkert om nedenstående gæt på, hvem der vinderne priserne ved årets Cannes-festival: De kommer ikke til at holde stik!
Festivalen er notorisk uforudsigelig, og der vil altid være film, som juryen af professionelle filmfolk har et anderledes blik på end kritikerne. Forrige år ville jeg for eksempel ikke et sekund have troet på, at Sorrentinos ’Den store skønhed’ skulle forlade festivalen uden en eneste pris.
Samtidig er reglerne lavet sådan, at en film kun kan vinde én af de syv priser – bortset fra særtilfælde, hvor manus- eller juryprisen kombineres med en skuespillerpris. Gætter man forkert på Guldpalmen, falder hele korthuset af gætterier således på grund af den overvejende sandsynlighed for, at ens egen favorit hædres i en anden kategori, og man derfor også gætter forkert der.
Nedenfor kigger jeg på fordele og svagheder for mine fem favoritter til Guldpalmen – og til sidst vover jeg pelsen med et samlet bud på, hvordan prisfordelingen kommer til at se ud med mine personlige favoritter som appendix (også her er jeg gået frem efter reglen én pris per film) – no guts, no glory.
Årets jury ledes af Coen-brødrene og består derudover af instruktørerne Guillermo Del Toro og Xavier Dolan, skuespillerne Jake Gyllenhaal, Sienna Miller, Rossy de Palma og Sophie Marceau samt musikeren Rokia Traoré.
FAVORITTERNE TIL GULDPALMEN
’Son of Saul’
Fordele:
Laszlo Nemes’ koncentrationslejrdrama er vel nok festivalens mest kunstnerisk overrumplende film – en klaustrofobisk point of view-fortælling om en mand, der midt i infernoet af død og ødelæggelse kæmper for at give en dreng en værdig begravelse.
Filmen har den gravitas, der ofte kendetegner en Cannes-vinder (’Winter Sleep’, ’Det hvide bånd’, ’Amour’), og den kombinerer en gennemført stilistisk vision med et stort og vigtigt emne. ’Son of Saul’ vil være et progressivt valg, der baner vejen til verdensscenen for en ny auteur, som vil være Cannes-festivalens egen opfindelse – Nemes’ kortfilm ’With a Little Patience’ deltog på festivalen i 2007.
Ulemper:
Det er ekstremt sjældent, at en debutfilm vinder Guldpalmen – sidste gang var Steven Soderbergh med ’Sex, Lies and Videotape’ i 1989. Ofte virker det, som om nye instruktører må nøjes med en mindre pris ud fra en forventning om, at de får masser af chancer i fremtiden – tænk bare på Xavier Dolan og ’Mommy’ sidste år.
Coen-brødrenes jødiske baggrund kan også blive en ulempe, for det vil næsten være for oplagt, at de vælger den ene af årets film, som handler om holocaust. Også selvom det vil være et helt legitimt kunstnerisk valg.
’Youth’
Fordele:
Paolo Sorrentinos film om Michael Caines apatiske dirigent på ferieophold i Schweiz er en virtuos film, der kombinerer det filosofiske med det humoristiske på en måde, som meget vel kunne tænkes at falde i Coen-brødrenes smag – for slet ikke at tale om Xavier Dolan, der ligesom Sorrentino dyrker kitsch og kunst uden at skele til jordnær realisme.
Sorrentinos senere Oscar-vinder, ’Den store skønhed’, gik desuden tomhændet hjem fra festivalen for to år siden, og der kan i juryen opstå en følelse af, at han fortjener en revanche.
Ulemper:
’Youth’ deler vandene, og nogle ser dens højtsvævende stil som overfladisk indpakning, der dækker over banale budskaber. Det kan gøre den til en film, juryen får svært ved at samles om.
’Den store skønhed’ kan desuden vise sig at blive en ulempe for ’Youth’. For selv hvis man godt kan lide Sorrentinos engelsksprogede opfølger, kan man mene, at ’Den store skønhed’ stadig er tanden bedre. Ønsker man at give Guldpalmen til italienerens næstbedste film? At Sorrentino for nylig blev Oscar-præmieret for ’Den store skønhed’ er heller ikke en fordel. Den fisefornemme franske festival vil næppe være synderligt begejstrede for at følge i hælene på de smagløse amerikanere.
’Carol’
Fordele:
Todd Haynes hører til blandt moderne amerikansk films mest respekterede instruktører, og hans nye drama kan meget vel ses som et hovedværk i karrieren. Guldpalmen vil sætte en tyk streg under hans position og filmens betydning i hans ouevre, og så skader det heller ikke, at den handler om et aktuelt emne, homoseksuel kærlighed. Det vil formentlig tiltale den canadiske instruktør Xavier Dolan, der selv beskæftiger sig med homoseksualitet i sine egne film.
’Carol’ er desuden en film, som alle tilsyneladende kan lide, så hvis juryen har brug for et konsensus-valg, er den et oplagt bud.
Ulemper:
Filmen peger mere tilbage med 50’ernes klassiske amerikanske filmkunst end frem mod en ny avantgarde. Det adskiller ’Carol’ fra den type film, der normalt vinder i Cannes. Det tætteste, vi kommer på i nyere tid, er Ken Loachs’ historiske IRA-drama ’The Wind That Shakes the Barley’ i 2006 – og Bille Augusts ’Pelle Erobreren’ i 1988.
Desuden kan man tvivle på, af Coen-brødrene vælger at give prisen til en landsmand, tilmed en instruktør fra deres egen generation. Det vil gøre dem sårbare over for kritik, og ofte vil juryformænd gerne demonstrere, at de formår at se ud over deres eget snævre verdensbillede. I 2010 kom Quentin Tarantino i betragtelig modvind for at uddele Guldløven i Venedig til sin ekskæreste Sofia Coppolas ’Somewhere’, og selvom ’Carol’ står langt stærkere kunstnerisk, vil Coen-brødrene måske helst undgå en lignende kritik.
’The Lobster’
Fordele:
På overfladen passer ’The Lobster’s mix af en sorthumoristisk tone og et opfindsomt, selvomkransende univers godt til Coen-brødrenes mentalitet.
Det er en film, ingen andre nulevende instruktører end græske Yorgos Lanthimos ville have kunnet finde på, og så taler den til en tidssvarende tematik: Samfundets konventionelle forhippelse på, at det monogame forhold er det eneste rigtige.
Ulemper:
Mange mener, at filmen løber tør for ideer i sidste akt, og dens strengt konceptuelle udgangspunkt – en verden, hvor singler bliver forvandlet til dyr, hvis de ikke finder en mage inden for 45 dage – vil nogle jurymedlemmer muligvis finde for fortænkt.
’Dheepan’
Fordele:
Jacques Audiards fortælling om en tidligere tamilsk kriger, der får tildelt en ny familie og flygter til Frankrig, er en flot instrueret film, der kombinerer en dødsens aktuel tematik – immigrantidentitet i Europa – med en klar kunstnerisk vision. To forhold, der gør den til et stærkt vinderbud.
Franske Audiard er samtidig alment anerkendt som en af Europas største auteurs, og han har endnu ikke vundet Guldpalmen på hjemmebane. Han er i den grad due.
Ulemper:
’Dheepan’ har fået en flot modtagelse, men flere – inklusive undertegnede – mener ikke helt, at den kan leve op til instruktørens tidligere hovedværker, ’Profeten’ og ’Rust and Bone’. Modsat Oscar går Guldpalmen som hovedregel til instruktørens foreløbigt bedste film snarere end at være en pris for tro tjeneste.
Filmen har desuden en kontroversiel slutning, der kan dele vandene så meget, at juryen får svært ved at enes om den.
Mine bud på årets vindere
GULDPALMEN:
Vinder: ‘Son of Saul’
Den ungarske overraskelse er den reneste Cannes-film i årets førefelt – et kunstnerisk kompromisløs værk, hvis fremtidige succes festivalen vil kunne make eller breake. Med ’Son of Saul’ sætter juryen sin helt egen dagsorden.
Bør vinde: ‘Youth’
Med to mesterværker på tre år fortjener Sorrentino at blive skrevet officielt ind i annalerne over de største instruktører nogensinde.
GRAND PRIX
Vinder: ‘The Assassin’
Taiwanesiske Hao Hsiao-Hsiens tålmodige take på en martial arts-film er guddommeligt smuk – en stor billedmagers værk, en kunstner i fuld kontrol, filminstruktøren som kunstmaler simpelthen. Jeg tror, den er for langsom og passionsløs til at vinde Guldpalmen, men den går ikke tomhændet hjem.
Bør vinde: ‘Son of Saul’
Enhver form for hæder til det uudslettelige kz-drama vil være fuldt fortjent.
JURYENS PRIS
Vinder: ‘Dheepan’
De sidste 20 minutter af Jacques Audiards film deler vandene så meget, at den nøjes med en mindre pris, for eksempel ’tredjepladsen’, Juryens pris.
Bør vinde: ‘Carol’
Todd Haynes’ perfekte film fortjener en plads på podiet. Det kan dog lige så vel være for bedste instruktør eller hovedrolle.
BEDSTE INSTRUKTØR
Vinder: Paolo Sorrentino, ‘Youth’
Får ‘Youth’ ikke Guldpalmen, får den næppe heller Grand Prix eller Juryens pris, anden- eller tredjepræmien. Det vil på en måde virke for småt. Alligevel er det svært at forestille sig, at historien gentager sig, og filmen ligesom ‘Den store skønhed’ går prisløs hjem. Mit bedste bud er en pris til Sorrentinos sublime instruktion eller til Michael Caines hovedrolle.
Bør vinde: Hou Hsiao-Hsien, ‘The Assassin’
Selv synes jeg, at ’The Assassin’ var lidt af en sejtrækker, men man kan ikke komme uden om, at den er gudsbenådet smuk, og alene af den grund fortjener Hou Hsiao-Hsien en pris.
BEDSTE MANUSKRIPT
Vinder: ‘The Lobster’
Præmissen er godt tænkt og universet gennemført konstrueret. Instruktør Lanthimos har selv – sammen med Efthymis Filippou skrevet forlægget, så en manuspris vil også være en slags hæder til hans arbejde på filmen i det hele taget.
Bør vinde: ‘The Lobster’
En manussejr vil være fuldkommen fortjent.
BEDSTE MANDLIGE SKUESPILLER
Vinder: Vincent Lindon, ’The Measure of a Man’
Der er meget, der skal gå op, når juryen fastlægger priserne. De skal fordeles på syv forskellige film, og der skal helst være en vis geografisk spredning. Den franske ’The Measure of a Man’ har måske ikke helt tyngden til en pris til filmen i sig selv, men Lindon bærer fortællingen som den midaldrende mand, der er fanget i arbejdsløshed og økonomisk krise.
Lindon skal dog håbe på, at ’Youth’ (Michael Caine) og ’Dheepan’ (Jesuthasen Antonythasan) får andre priser og derfor ikke konkurrerer om skuespilhæder.
Bør vinde: Jesuthasen Antonythasan, ’Dheepan’
Ud over Caine er min favorit netop Antonythasan fra Audiards film. Han trækker på sin egen fortid som børnesoldat på Sri Lanka og leverer stor troværdighed til rollen, selv når filmen stikker af i sidste del.
BEDSTE KVINDELIGE SKUESPILLER
Vinder: Cate Blanchett, ’Carol’
Blanchett ligner allerede en sikker Oscar-nominering for rollen som ulykkelig rigmandsfrue med lesbiske affærer. Hvis ikke ’Carol’ får Guldpalmen, er hun et indlysende valg til skuespillerprisen.
Bør vinde: Zhao Tao, ’Mountains May Depart’
Hvis ’Carol’ får en anden pris end i skuespillerregi, tror jeg, æren for bedste skuespillerinde går til Zhao Tao fra Jia Zhangkes kinesiske episke ‘Mountains May Depart’. Og det vil da også være rimeligt. Hun spiller en køn middelklassepige, der bejles til fra flere sider, men under den altid smilende facade gemmer sig en fintmærkende sårbarhed – særligt som årene går, og den ubekymrede ungdom visner.
Årets Cannes-priser uddeles søndag aften fra kl. 19 – følg med her på Soundvenue.com.
Læs også: Cannes dag 10 – ‘Dope’ med ASAP Rocky charmer røven ud af bukserne på vores udsendte
Læs også: Alt om Cannes Film Festival