1. Mads Mikkelsen og Lars von Trier
Danmark er et lille land, og film-Danmark er endnu mindre. Så der er ingen god grund til, at vores største instruktør og største skuespiller ikke skulle arbejde sammen engang.
Der er da også håb om, at det kommer til at ske. Da en Guardian-journalist i 2013 spurgte Mads Mikkelsen, om han gerne ville være med i en Trier-film en dag, lød svaret: »Ja, absolut«. Det vakte Peter Aalbæks begejstring:
»Han SKAL med i en von Trier-film. Det ville være mærkeligt andet«.
49-årige Mikkelsen er et stort nok navn til at være kommerciel trækhest for en engelsksproget Trier-film – og et stort nok talent til at levendegøre den dæmoni, der bor i enhver Trier-karakter.
Det ville være et modigt karriereskridt i forlængelse af rollen som den ikoniske Hannibal Lecter, der dræber og spiser mennesker som en gentleman. Den yngste Mikkelsen-bror har altid været villig til at undergrave sit image som Mr. Perfect og gør sig gerne grim for Anders Thomas Jensen, og det ville være den ultimative underkastelse at lade sig klæde af til skindet af Trier, som nok har et mindreværdskompleks eller to at projicere over på dansk films præmietyr.
Det ville også være forfriskende at se Trier udfordre sig selv med en mandlig hovedperson for en gangs skyld. Hvad med seriemorderen i hans kommende tv-serie, ’The House That Jack Built’?
Her flirtede de:
Mads Mikkelsen var i spil til en rolle i Triers komedie ’Direktøren for det hele’ i 2006.
»Vi forsøgte at få ham med i ’Direktøren for det hele’, men vi kunne ikke få enderne til at mødes. Det kræver jo, at man kan blive enige om bl.a. lønninger. Det kunne vi ikke«, har Ålen sagt til Her&Nu.
2. Johnny Depp og Wes Anderson
Det er ikke meget kunstnerisk kapital, Johnny Depp har sat ind på saldoen de seneste år.
Tim Burtons foretrukne klæd-ud-dukke har været på autopilot med sikre roller i ’The Tourist’, ’Pirates of the Carribbean 4’ og den uinspirerede Burton-film ’Dark Shadows’, og med ’The Rum Diary’, ’The Lone Ranger’ og ’Transcendence’ syntes selv Depps potentiale som poster boy svækket.
Depp ligner en mand, der trænger til ny inspiration, og hvem bedre til at give ham den end USA’s førende filmformalist lige nu, Wes Anderson.
Med sin digre portfolio af excentriske karakterer virker Depp skræddersyet til Andersons snurrige univers. Samtidig er Wes Anderson en undervurderet personinstruktør, der kan få alt fra Ben Stiller over Edward Norton til Bruce Willis integreret sømløst i sit sirlige filmpuslespil.
Her flirtede de:
Tilbage i 2012 forlød det, at Depp skulle spille hovedrollen M. Gustave i ’The Grand Budapest Hotel’, men den gik som bekendt (og heldigvis) til Ralph Fiennes. Ved den lejlighed udtalte Anderson dog, at han »ville elske at arbejde sammen med Johnny en dag«.
Måske ærgrer Depp sig også. Ser man traileren til hans seneste film, ’Mortdecai’, er det i hvert fald svært ikke at studse over de mange ligheder mellem Depps titelkarakter og M. Gustave: Lapsetøj, moustache, vandkæmmet hår og samme affekterede diktion – og i begge film spiller et stjålet maleri en central rolle.
’Mortdecai’ er blevet sablet ned af de amerikanske anmeldere og ligner tilfældigvis en film, der kunne være blevet ganske god i Wes Andersons hænder.
3. Scarlett Johansson og Spike Jonze
All right, Scarlett og Spike Jonze har vist mere end bare flirtet, idet hun lagde stemme til Siri, undskyld Samantha, i den Oscar-nominerede ’Her’.
Men med tanke på, hvor meget liv hun bragte til et intelligent styresystem, kunne det være interessant at se hende i fuld figur i en af Jonzes finurlige film.
Hendes sexede, raspede stemme med de lækre små knæk var lige til at forelske sig i, og hun udviste stor indlevelse i sin skildring af Samanthas forslugne, forudsætningsløse barnlige blik på verden. Hun blev endda nomineret til bedste skuespillerinde ved Critics’ Choice Awards.
Mange har læst ’Her’ som Jonzes modsvar på ekskonen Sofia Coppolas ’Lost in Translation’, hvor den selvvigtige fotograf John var drejet over Jonze i et lidet flatterende portræt. Den film var tilfældigvis Scarletts gennembrud og står stadig som én af hendes mest mindeværdige præstationer. Selvom Jonzes plot og figurer er mere krøllede, har han og Coppola mange tanker og luner til fælles, som Scarlett har vist sig i stand til at give form – og stemme.
Her flirtede de:
Scarlett og Spike Jonze nåede til second base i ’Her’.
4. Jennifer Lawrence og Quentin Tarantino
Quentin Tarantino har givet os mange stærke, fyrige kvinderoller – med Uma Thurmans Mia Wallace (’Pulp Fiction’) og The Bride (’Kill Bill’) samt Mélanie Laurents Shoshanna (’Inglorious Basterds’) som de mest mindeværdige.
Det har Jennifer Lawrence også, og hun ville uden tvivl være et godt parti for QT.
Lawrence brød igennem med indiehittet ’Winter’s Bone’, hvor hun som 17-årige Ree demonstrerede sit talent for at portrættere selvstændige, viljestærke kvinder. Det er hun fortsat med i ’Hunger Games’-filmene, og både som Katniss og som Mystique i ’X-Men’ er hun sprunget ud som actionstjerne med magnetisk screen presence.
Hun har en naturlig sødme, men bag den ulmer et rapkæftet temperament, som er blevet bragt til sprængning i David O. Russell-filmene ’Silver Linings Playbook’ og ’American Hustle’, og som vil sætte hende i stand til at levere én af Tarantinos berømte kanonader med sviende smæld.
Her flirtede de:
J-Law blev af mange medier udråbt som favorit til at spille den lettere sindsforstyrrede Daisy Domergue i Tarantinos kommende western ’The Hateful Eight’. I stedet valgte han en ældre model – rollen gik til Jennifer Jason Leigh.
5. Casey Affleck og Alexander Payne
Det er endnu ikke lykkedes Casey Affleck at bygge videre på sit forrygende 2007, hvor han slog talentet fast i storebror Bens instruktørdebut ’Gone Baby Gone’ og filmen med den uendelige titel, ’The Assasination of Jesse James by the Coward Robert Ford’.
39-årige Casey fik dog et comeback i 2013 med stærke præstationer i ’Out of the Furnace’ og ’Ain’t Them Bodies Saint’, mens han i fjor havde en mindre rolle i ’Interstellar’. Han har desuden afløst vennen Matt Damon som hovedrollen i Kenneth Lonergans imødesete tredje spillefilm, ’Manchester-by-the- Sea’.
Men den yngste Affleck fortjener flere gode roller. Han har måske ikke storebroderens medfødte hovedrollekarisma, men han har en helt anden dybde og intensitet i sit skuespil og er eminent til at portrættere sammensatte figurer. Hans bedste rolle er stadig som kujonen Robert Ford, som med Afflecks nuancerede spil pendler mellem tilskueres sympati, medfølelse og deciderede foragt – en præstation, der indbragte ham en velfortjent Oscar-nominering.
Med sin mutte mine og karakteristiske halvkvalte stemme er Affleck en oplagt hovedrolle i en film fra Alexander Payne (’Sideways’, ’The Descendants’, ’Nebraska’). Han har nærværet og sørgmodigheden til at skildre melankolien, ensomheden og identitetskrisen i den typiske Payne-karakter, og hans mere letbenede roller i fx ’Oceans’s’-filmene viser, at heller ikke Paynes varme og humor falder ham fjernt.
Her flirtede de:
Lillebror Affleck var efter sigende førstevalg til at spille Bruce Derns søn i ’Nebraska’, en rolle som i stedet gik til Will Forte.
6. Al Pacino og Martin Scorsese
Det er dårligt til at tro, at Al Pacino aldrig har medvirket i en Scorsese-film.
De to er omtrent lige gamle, de er begge newyorkere med italienske aner, de er begge berømte for film om mafiosoer og machomænd, og de har begge været på toppen af deres metier i over 40 år.
Men Scorsese valgte altså Robert de Niro, dengang der ligesom var de to at vælge imellem til de roller, han skulle besætte. Og med årene har et samarbejde syntes ikke blot mere og mere usandsynligt, men også mere og mere redundant, i takt med at Pacino begyndte at brovte og overspille sig gennem sine roller, mens Scorsese genopfandt sig selv med sin nye mandemuse, Leonardo DiCaprio.
Man aner dog, at der måske er en sidste stor præstation i 75-årige Pacino efter hans Emmy- og Golden Globe-belønnede rolle i tv-filmen ’You Don’t Know Jack’ fra 2010 samt hans fine 2014 med ’Manglehorn’ og den ’Birdman’-agtige metarolle i ’The Humbling’. Man kan ikke beskylde den gamle mand for at underspille, men han er mere afdæmpet og nærværende i de to film end længe set på det store lærred.
Her flirtede de:
Det er ikke helt bekræftet endnu, men meget tyder på, at Pacino og Scorsese endelig finder sammen i ’The Irishman’. Der har været snakken i krogene i efterhånden mange år, og i fjor antydede Pacino, at projektet stadig bevægede sig fremad.
Med manuskript af altid skarpe Steve Zaillian (’Schindlers liste’, ’Moneyball’) og Joe Pesci og Robert De Niro på rollelisten er der dømt gangsternostalgi for alle blodpengene. Det vil vi svært gerne se.
7. Robert De Niro og Paul Thomas Anderson
Paul Thomas Anderson har en evne til at tvinge karrieredefinerende præstationer ud af sine skuespillere, og man kunne snildt argumentere for, at Daniel Day-Lewis, Philip Seymour Hoffman, Joaquin Phoenix, Julianne Moore, Tom Cruise, Mark Wahlberg, Burt Reynolds og Adam Sandler alle har leveret deres livs bedste skuespil i en PTA-film.
71-årige Robert De Niro kommer helt sikkert ikke til at overgå sine ikoniske roller i ’Taxi Driver’ og ’Raging Bull’, men han tog tilløb til en værdig sortie med sin veloplagte – og Oscar-nominerede – præstation i ’Silver Linings Playbook’.
Den lune, der har præget De Niros roller siden årtusindeskiftet, flugter fint med den tone, Anderson slog an i ’Inherent Vice’, og kan instruktøren få humoren forenet med de psykologiske udgravninger fra De Niros storhedstid, har han en exceptionel kandidat til den faderfigur, som er et tilbagevendende tema i hans film.
Her flirtede de:
Vi skal tilbage til januar 2003, hvor en ung og kry Paul Thomas Anderson gav et interview til The Guardian i forbindelse med premieren på ’Punch-Drunk Love’.
»Jeg ville rigtig gerne arbejde sammen med Robert De Niro, for han er stadig den mest talentfulde skuespiller derude. Måske træffer han nogle dårlige karrierevalg ind imellem, hvilket kan være frustrerende. På den ene side tænker man ’hvad fanden foregår der?’. På den anden side kan man ikke blive vred over, at han gerne vil arbejde, for de fleste skuespillere ville være mordere, hvis de ikke spillede skuespil«.
8. Robert Downey Jr. og Woody Allen
Med rollerne som Iron Man og Sherlock Holmes har Robert Downey Jr. manifesteret sig som Hollywoods førende selvfede, storsnudede speedsnakker.
Det passer svært godt på den intellektuelle masturbation og pikmåling, der kendetegner Woody Allens film.
Vi kan se Downey både som en skydeskide for Allens spot og udstilling a la Michael Sheens opblæste distanceblænder fra ’Midnight in Paris’ eller som Allens egen stedfortræder og talerør med et ir af selvhad bag den kække, glatte facade. Jeg forestiller mig en episk duel i verbal one-upping mellem Downey og en anden spydig hurtigsnakker, Jesse Eisenberg, som er én af Woodys yndlingsskuespillere for tiden.
Her flirtede de:
Allen ville gerne have haft Downey med i den lidt ferske ’Melinda and Melinda’ (2004), men det var for dyrt at forsikre skuespilleren, som kun lige var begyndt at genvinde lidt respekt og troværdighed efter sin årelange kamp med stoffer. I stedet castede han Will Ferrell.
Downey beskyldte efterfølgende Woody-lejren for at være nærige, så der skal nok klinkes nogle skår, før Downey og Allen kan smedes sammen.
Læs også: Woody Allens bedste film fra 10 til 1
Læs også: Wes Andersons film fra værst til bedst