1. ‘Empire’
Først hader man Lee Daniels’ hyperpopulære hiphopserie. Senere hader man, at man elsker den. Det er en soapet skæbnefortælling om intriger og magtkampe i et hiphopimperium, hvis døende overhoved (Terrence Howard) spiller sine tre sønner ud mod hinanden i kampen om at blive hans arvtager – til lyden af Timbaland på auto(tune)pilot.
Som politisk debatindlæg er ‘Empire’ måske ikke så meget et angreb på undertrykkelsen af den afroamerikanske underklasse som en udstilling af tabuer internt i ghettoen, ikke mindst den udbredte homofobi. Serien afsender dog sporadiske giftpile, som da patriarkens yngste søn beskylder Obama for at være en sell-out.
‘Empire’ er årets mest sete netværksserie i USA, og det er et stærkt politisk statement i sig selv.
Kan ses på Viaplay.
2. ‘Halal in the Family’
Aasif Mandvis crowdfundede webserie er en parodi på amerikanske 80’er-sitcoms a la ‘The Cosby Show’. Familien Qu’osby (get it?) lever en tilværelse i et parcelhuskvarter, hvor far Aasif (spillet af Mandvi selv) ihærdigt forsøger at kappe det kulturelle bånd til Mellemøsten til fordel for ærkeamerikansk patriotisme.
Ironien er betontung, både i skildringen af USA’s populærkultur og i udstillingen af samfundets racisme: Tungt bevæbnede sikkerhedsstyrker overvåger familiens hjem, og konservative fremmedfjender dukker op på dørtærsklen med »Mooslim go home!«-skilte (til deres forsvar har Aasif til Halloween forklædt huset som terroristrede). Afsnittene slutter gerne i karikeret forstadsidyl med et vådt hr. og fru Qu’osby-smækkys, men den indignerede kritik af etniske fordomme og stereotyper syder og bobler bag de bedrageriske sitcom-klæder.
Kan ses på Halalinthefamily.tv.
3. ‘Fresh off the Boat’
I 90’ernes USA flytter familien Huang fra Washington til Orlando, hvor faren åbner et steakhouse med glødende rednecks som primær målgruppe, moren rulleskøjter gennem forstadskvarteret med fnisende housewives, og sønnen giver den som Harlem-gangster komplet med håndtegn, hiphop-slang og Notorious B.I.G. på t-shirten. Selv om ‘Fresh off the Boat’ hjertevarmt skildrer familiens akklimatisering til the land of the free, udstiller den samtidig civilisationernes gensidigt fordomsfulde sammenstød. Har man spicy nudler med i madkassen, er man fluks en skævøjet særling – og er man amerikaner, mæsker man sig i halvkilosbøffer og bryder sig ikke om andre end patrioter med sydstatsflag på terrassen.
4. ‘Jane the Virgin’
En streng katolsk opdragelse har rejst et forsvarsværk omkring den latinamerikanske Janes jomfruhinde, men en lesbisk læge befrugter hende kunstigt ved en fejl. Telenovela-æstetikken driver selvbevidst i det intrigante drama, der trods det parodiske tilsnit klinger forbløffende rent. Det skyldes ikke mindst åbenbaringen i titelrollen, Gina Rodriguez, der parrer sødme, sårbarhed og smerte og tilsætter et solidt stænk komisk timing.
Her skildres den etniske mangfoldighed mindre polemisk, men der er ikke tale om assimilering: Janes familie i Miami værner om sine rødder, kulturelle som religiøse, og serien gennemsyres af en smittende latinamerikansk charme, som inden for mainstream normalt kun gestaltes i skæve biroller.
5. ’Blackish’
Som i ’Halal in the Family’ er Cosby-show-referencen tydelig i ABC’s sitcom ’Blackish’ om en sort amerikansk middelklassefamilie med to forældre, fire børn og en bedstefar under samme hus. Anthony Anderson spiller familiefaren, der har gjort flot karriere på et reklamebureau og i det hele taget er så assimileret i det trygge, hvide forstadsamerika, at de sorte rødder så småt fordufter.
Hans børn identificerer sig således ikke ud fra race, og den ældste søn kender ikke engang ’the nod’, det lille nik alle sorte sender hinanden, når de møder hinanden på gaden i gensidig anerkendelse af, at de begge er på udebane, men har hinandens ryg.
Stilen er en klassisk network-sitcom, lovlig sukkersød og rosenrød, men faktisk er ’Blackish’ overraskende dristig i sin skildring af generationernes forskellige opfattelse af race: Fra Laurence Fishburne som bedstefaren, der er opflasket med racediskrimination, til faren, som er splittet mellem traditionerne og fremskridtet, og den yngste generation, der inkarnerer en post-racial verdensopfattelse.
Hvor går grænsen mellem at svigte sine rødder og tage vel imod en ny verdensorden? På sin egen traditionelle måde viser ’Blackish’ det sjovt og præcist.
Læs også: Her er de nye serier, vi kræver til Danmark
Lyt til Soundvenue Filmcast – om de nye amerikanske minoritetsserier og ‘Orange Is the New Black’