’Terminator Genisys’
Er tredje gang lykkens gang for Hollywood, som så gerne vil genrejse en slagen franchise?
Forventningerne er høje, fordi James Camerons to første film står som popkulturelle milepæle, men samtidig afmålte efter en række skuffende forsøg på at indfange storheden, som vi blev efterladt med for snart 25 år siden i scenen, hvor Arnold Schwarzenegger som den omprogrammerede dræbermaskine giver thumbs up, imens han nedsænkes i flydende metal.
Hvor den ligegyldige ’Terminator 3: Rise of the Machines’ fra 2003 havde en endnu mere avanceret robot som modstander, men ingen udvikling i historien, var der mere interessante tanker i ’Terminator Salvation’ fra 2009, der desværre var dramatisk maskinel og mudret.
’Terminator Genisys’ bruger reboot-strategien ligesom de nye ’Star Trek’-film, hvor der skabes en ny tidslinje med et andet forløb, end det vi kender fra de tidligere film.
John Connor (Jason Clarke) er blevet den mand, som vi i første film fik at vide, at han ville blive. Han er på vej til at lede de overlevende mennesker efter Dommedag til sejr over maskinerne, men han ved også, at Skynet har en trumf i ærmet: Tidsmaskinen.
En T-800 (en 1984-ung Arnold Schwarzenegger) sendes tilbage i tid for at dræbe Johns mor Sarah. Som modtræk sender John også en mand tilbage, sin bedste og mest loyale soldat Kyle Reese (Jai Courtney), som Sarahs beskytter. Kyle lander i 1984 og forventer – ligesom publikum – at finde en uvidende og svag Sarah Connor, her spillet af Emilia Clarke (Daenerys fra ’Game of Thrones’).
Men hun er allerede blevet til den seje, handlekraftige kvinde fra 2’eren. Som 9-årig blev hendes forældre slået ihjel, men en omprogrammeret terminator reddede den lille pige. Nu er hun vokset op sammen med dræbermaskinen som eneste faderfigur, hvis menneskelige væv uden på metalskelettet ældes som forklaring på Arnolds 67-årige udseende. Filmen gør sig ikke større umage med at gøre det klart, hvordan alt det her hænger sammen, altså bortset fra at den giver Arnold rollen som forklaringsrobot, der fremfører teoretiske bud på, hvordan tidsparadokset er blevet vredet som en karklud.
Man skal kunne sluge de manglende forklaringer, og man skal prøve at holde styr på et plot, der foregår i tre tidsperioder, men det er nu at foretrække frem for bare at se Sarah og co. flygte fra en terminator gennem hele filmen.
Der gives plads til de menneskelige karakterer, og Sarahs tilknytning til ’Pops’, som hun kærligt kalder gammelfar-terminatoren, er filmens følelsesmæssige centrum. Der er også gode scener med Kyle Reese, som får et svigerfar-agtigt forhold til robotten. Alligevel er filmen forjaget og skynder sig hellere frem til næste actionscene i stedet for den svære vej, hvor vi suges ind i personerne og bekymrer os om, hvorvidt de lever eller dør.
På intet tidspunkt er filmen så intens som de uforglemmelige scener fra 2’eren, hvor Linda Hamilton som Sarah prøver at fuppe sig ud af sindssygeanstalten ved at afsværge eksistensen af dræberrobotter, selvom hun ved, at Dommedag lurer i horisonten.
Ligesom en terminator er en populær franchise svær at slå ihjel, men det er også svært at forestille sig, at dræberrobotterne får en chance til, hvis ikke den her bliver en succes. ’Terminator Genisys’ er heldigvis det bedste eksisterende bud på en seriøs fortsættelse efter ’Terminator 2: Dommedag’.
Kort sagt:
Arnold er tilbage i signaturrollen som venligt omprogrammeret dræberrobot i både ung og gammel version i denne reboot, hvor tidslinjerne twistes endnu mere, og vi roder rundt i handlingen fra de to første film. Menneskelige følelser har igen fået plads i en ’Terminator’-film, og det løfter ’Genisys’ op til et reelt bud på en genoplivning af franchisen.
Læs også: 10 ting, du (formentlig) ikke vidste om ‘Terminator’
Læs også: Sportsfolk, der blev filmstjerner – de bedste og mest forfærdelige