Vi rangerer: Sportsfolk, der blev filmstjerner – de bedste og mest forfærdelige

Historien er fyldt med store atleter, der har taget turen fra sportsbanen til filmsettet. I anledning af HBO’s ’Ballers’ med eks-wrestleren The Rock i hovedrollen rangerer vi dem ud fra deres succes i filmbranchen.

De bedste nr. 10: O.J. Simpson

Efter en glorværdig karriere i NFL tog Simpson turen til Hollywood og fik sit gennembrud i ’The Towering Inferno’ fra 1974 over for Paul Newman og Steve McQueen.

Indrømmet, den tidligere NFL-stjerne var ikke en gudsbenådet skuespiller, men hans mekaniske spil passede som fod i hose i Zucker-brødrenes absurde ’Naked Gun’-film. Simpson spillede geniale Leslie Nielsens højre hånd, Nordberg, og var med i flere af filmseriens bedste øjeblikke, blandt andet da Nielsen misforstår hans vidneforklaring fra sygesengen og tror, at han tørster efter heroin, eller da hans astronomiske afrohår sidder fast i døråbningen til en discofest med stort D.

Simpsons skuespilkarriere fik en brat ende, da han blev anklaget for mordene på sin eks-kone Nicole Brown Simpson og tjeneren Ronald Goldman i 1994. Trods overvældende beviser blev Simpson løsladt i 1994, men tre år senere blev han pålagt at betale 33,5 mio dollar i erstatning. I 2007 blev han anholdt igen for kidnapning og væbnet røveri og afsoner nu en 33 år lang fængselsstraf.

De bedste nr. 9: Kareem Abdul-Jabbar

Kareem Abdul-Jabbar har primært haft små kuriøse roller, ofte som sig selv, men det tæller på plussiden, at den skyhøje NBA-legende, havde en uforglemmelig cameo i en af filmhistoriens bedste spoofs, ’Airplane!’.

Her spiller han af uransagelige årsager flyets andenpilot Roger Murdock, der genkendes som Kareem Abdul-Jabbar af en lille dreng. »Jeg synes, du er god, men min far synes ikke, du arbejder nok i forsvaret«, fortæller han ham, inden Abdul-Jabbar nedriver den anonyme facade og giver møgungen en lærestreg.

Sekunder senere ytrer Murdochs kaptajn det udødeligt upassende citat: »Har du nogensinde set en voksen mand nøgen?« spørger han den purunge knøs.

Udover ’Airplane!’ har Abdul-Jabbar også medvirket i ’Game of Death’, hvor han fik bøllebank af Bruce Lee, samt i tv-serierne ’Full House’ og ’Rap fyr i L.A.’, men hans filmkarriere er – trods en cameo i ’New Girl’ – stagneret mærkbart efter årtusindeskiftet.

De bedste nr. 8: Eric Cantona

Den tidligere franske fodboldspiller og notoriske enfant terrible fik sit internationale skuespilgennembrud i Ken Loach-komedien ‘Looking For Eric’, hvor han dukker op som en fodboldfanatisk arbejders mentale projektion. Cantonas skuespil er ikke Oscar-værdigt, men han formår at fastholde sin selvforherligende charme på det store lærred: »I am not a man«, siger han. »I am Cantona!«

Manchester United-legenden har øjensynligt tænkt sig at være mere end en kuriøs døgnflue i filmbranchen, for han har fra karrierens spæde stadier sat sigtet mod tunge, dramatiske roller. Han har haft adskillige roller i hjemlandet, og allerede i 1998 dukkede han op i en birolle i den stort anlagte kostumefilm ’Elizabeth’ med Cate Blanchett i titelrollen. Senest medvirkede han over for Mads Mikkelsen i Kristian Levrings western ’The Salvation’.

De bedste nr. 7: Gina Carano

Steven Soderbergh har i de seneste år taget flere store chancer i castingprocessen. I ’The Girlfriend Experience’ gav han pornostjernen Sasha Grey sin første filmhovedrolle, og i ’Haywire’ castede han kampsportsudøveren Gina Carano som hårdtslående marinesoldat.

Carano brændte igennem over for etablerede navne som Michael Fassbender, Ewan McGregor og Michael Douglas i Soderberghs actioneksplosion, og det gik ikke Hollywoods producentnæser forbi. Nok har den efterfølgende succes været undervældende (Carano har kun medvirket i ’Fast and the Furious 6’ og ’In the Blood’), men hendes kommende projekter giver løfter om mere.

Hun medvirker således i Marvel-filmen ‘Deadpool’ med Ryan Reynolds i titelrollen, ’Bus 657’ over for Robert De Niro og Jeffrey Dean Morgan og CIA-thrilleren ’Extraction’ med Bruce Willis.

De bedste nr. 6. Terry Crews

Crews fristede en tilværelse i NFL, inden han kastede sig over skuespilgerningen. Han brød igennem i Schwarzenegger-filmen ’The 6th Day’ og tilkæmpede sig via sin mægtige fysik en plads på Stallones tæskehold i ’The Expendables’.

Crews har dog primært skabt sit navn som komedieskuespiller, og han har flere gange vist, at han besidder forbløffende fin timing til trods for sin alternative baggrund. I ’Bridesmaids’ raser han hysterisk mod Kristen Wiig og Maya Rudolphs freeloaders som irritabel boot camp-instruktør, i ’Brooklyn Nine-Nine’ gør han sig som bamseblød familiefar ramt af angst for politijobbets farefulde situationer i felten, og i de syrede ’Old Spice’-reklamer er han herligt hyperaktiv.

De bedste nr. 5: Jason Lee

Jason Lee var et af de største navne i professionel skating, da ’Clerks’-instruktøren Kevin Smith gav ham chancen på det store lærred i ’Mallrats’. Han er siden blev fast inventar i Smiths film fra ’Chasing Amy’ til den kommende sequel, ’MallBrats’.

Andre prominente titler på filmografien tæller groupie-kultfilmen ’Almost Famous’ samt ’The Incredibles’, hvor han lagde stemme til superskurken Syndrome, mens de fleste forbinder ham med den småkriminelle titelkarakter i tv-serien ’My Name is Earl’.

Lee har til fulde formået at etablere sig i branchen – hvilket hovedrollen i den enerverende filmserie ’Alvin and the Chipmunks’ vidner om – men hans produktioner er dalet i kvalitet, i takt med at Kevin Smith mistede sin kunstneriske mojo.

De bedste nr. 4: Carl Weathers

Weathers havde en kort karriere i NFL hos Oakland Raiders, inden han indstillede karrieren og prøvede lykken i Hollywood. Han slog på tæven over for Sylvester Stallone i ’Rocky’ og lagde sammen med Arnold Schwarzenegger arm til filmhistoriens mest maskuline håndtryk i ’Predator’, John McTiernans våde actiondrøm fra junglens dyb (se ovenfor).

Weathers er ganske vist typecastet i begge roller, men han har flere gange vist, at han er mere end en muskuløs overkrop – særligt i ’Predator’, hvor han overbevisende fremmaner rygradsrislende frygt i konfrontationen med den ’usynlige abe’.

Weathers havde også en mindre rolle som mistroisk militærmand i Steven Spielberg sci-fi-klassiker ’Close Encounters of the Third Kind’, mens rollerne i det seneste årtusinde har været mere beskedne – med undtagelse af en selvparodisk cameo i ‘Arrested Development’.

De bedste nr. 3: Vinnie Jones

På fodboldbanen kompenserede Vinnie Jones for sin manglende teknik med indædt viljestyrke og vild aggression. Det samme gør han foran kameraet.

Jones var en af Premier League-historiens hårdeste nysere, en voldsmand forklædt som fodboldspiller, der tilsidesatte ethvert hensyn til modstandernes fremtidige førlighed. Han holder stadig rekorden for det hurtigste gule kort i turneringens historie: Tre sekunder tog det ham at save en modspiller i to.

Han kanaliserede raseriet fra fodboldbanen over i de glimrende Guy Ritchie-film ’Lock, Stock and Two Smoking Barrels’ og ’Snatch’, hvor han stråler som uregerlig voldsmand. Dialogen fra sidstnævnte, hvor han med fjendtlige pistoler rettet mod ansigtet køligt forklarer, at der er to typer testikler i verden – »big brave balls« og »little mincy faggot-balls« – er et højdepunkt i både Jones’ og Ritchies karriere.

Jones fik også smagt på Hollywood-blockbusteren med rollen som Juggernaut i ’X-Men: The Last Stand’, mens karrieren i de seneste år primært har budt på undseelige biroller. Men myriader af dem!

De bedste nr. 2: Dwayne ’The Rock’ Johnson

’Ballers’-aktuelle The Rock bliver aldrig en prissluger, men hvis parameteret er succes i filmbranchen, er det svært at argumentere imod den omvandrende biceps.

Den tidligere wrestler med det civile navn Dwayne Johnson brød igennem som The Scorpion King i ’The Mummy’-filmene og har siden cementeret sin position som Hollywoods foretrukne muskelbundt i ’Fast and the Furious’-serien, ’Hercules’ og senest ’St. Andreas’.

Hvor han ofte falder igennem som anker i ambitiøse actiondramaer, er han som regel fortræffelig, når han bevæbner sig med selvironi a la Terry Crews. Særligt var hans cameo i ’The Other Guys’ højoktane introsekvens af højeste komiske kaliber. I ’Ballers’ spiller han en tidligere football-stjerne, der nu prøver at få en tilværelse på benene som finansiel rådgiver for spillerne. Han har en sympatisk udstråling, mens det kniber mere med at være centrum for en serie, der helst skal vække latter, men lovlig sjældent gør det.

De bedste nr. 1: Arnold Schwarzenegger

Han er svær at komme uden om.

Som flere af de øvrige navne på listen er Arnold Schwarzenegger ikke just kendt for sit skuespiltekniske raffinement, og hans karakterer er ofte brovtende, mekaniske og en smule latterlige. Men som regel på den gode måde. Schwarzenegger har alle dage haft en unik evne til at puste liv og charme i outrerede actionfortællinger, og tanken om film som ’Commando’, ’Jingle All the Way’ og ’Collateral Damage’ uden den tidligere bodybuilder som karismatisk anker er slet og ret skræmmende.

Efter gennembruddet i ’Conan the Barbarian’ blev han castet i James Camerons ’The Terminator’ og senere ’Terminator 2: Judgment Day’, der til fulde så og udnyttede potentialet i østrigerens mekaniske spillestil. Øvrige glansroller som Douglas Quaid i ’Total Recall’ og Dutch i ’Predator’ indtraf i samme periode.

De demonstrerer alle Schwarzeneggers evne til at slippe afsted med replikker, der ville være karriereselvmord for andre skuespillere. For eksempel da han i ’Predator’ kaster en kniv i maven på en fjendtlig soldat med ordene »stick around«, eller da han som humorforladt dræbermaskine lærer at ytre ordene »Hasta la vista, baby« i ’Terminator 2’.

Efter en periode som Californiens guvernør har Schwarzenegger forsøgt at relancere sin karriere som skuespiller, men hidtil fremstår han desværre som en skygge af sit yngre jeg, med ’The Last Stand’ fra 2013 som en underholdende undtagelse. Snart kan han ses i ’Terminator Genisys’ og den eksistentialistiske zombiefilm ’Maggie’.

Se de tre værste på de næste sider.

De værste nr. 3: Dennis Rodman

Jean Claude Van Damme ligner Orson Welles i sammenligning med den flamboyante basketballspiller Dennis Rodman i buddy cop-filmen ’Double Team’. Med konstant skiftende hårfarver, piercinger fra top til tå og en bugnende garderobe af tætsiddende fastelavnsdragter snøvler Rodman sig gennem tanketomme replikker, så tæerne krummer. Hans præstation i Van Damme-fadæsen er omtrent så pinlig som hans real life-venskab med Kim Jong-un.

Generelt er det sjældent, at NBA-spillere overbeviser på det store lærred. Profiler som Wilt Chamberlain (’Conan den uovervindelige’), Michael Jordan (’Space Jam’) og Chris Bosh (’Entourage’) har alle forsøgt og fejlet som skuespillere, mens verdens i skrivende stund bedste basketballspiller LeBron James endnu har til gode at vise sit værd (han spiller over for Amy Schumer i Judd Apatows kommende ’Trainwreck’). Vi mangler dog fortsat den værste af dem alle (se næste side igen).

De værste nr. 2: Caitlyn Jenner (tidligere Bruce)

Jenner har været i vælten i medierne i den seneste tid på grund af sin kønsskifteoperation. Da Jenner stadig tilhørte det mandlige køn, vandt han guld i tikamp under De Olympiske Lege anno 1976.

Jenner svømmede lystigt i sin pludselige berømmelse og debuterede som filmskuespiller i 1980 med Village People-komedien ’Can’t Stop the Music’, hvor han slet og ret er rædsom. Hans møde med et fad koghed lasagne er tilstrækkeligt bevis herfor (se klippet ovenfor).

Jenner indså nok, at den guldrandede filmkarriere ikke ventede i horisonten, man han klæbede sig alligevel fast til de amerikanske skærme med optrædener i diverse reality-shows som medlem af Kardashian-familien.

De værste nr. 1: Shaquille O’Neal

Som center for Los Angeles Lakers var 2 meter og 16 centimeter høje og 150 kilo tunge Shaquille O’Neal en ustoppelig magtfaktor i den bedste amerikanske basketball-liga, NBA, og efterfølgende har han gjort sig som ekspert på tv med stor succes (han kompenserer fortrinligt for sine manglende analytiske evner med hæmningsløs humor). Som skuespiller er O’Neal dog en katastrofe.

I ’Kazaam’ spiller han en usigeligt irriterende lampeånd, der rimer på livet løs over orientalske trommerytmer, og i ’Steel’ giver han liv til den måske svageste superhelt i filmhistorien, en visionær våbendesigner (!) iklædt metalrustning og udstyret med hovedrystende one-liners som »It’s hammer time« (se klippet ovenfor).

Roller i makværkerne ’Blended’ og ’Grown Ups 2’ har intet gjort for at rykke ved det blakkede ry, som 90’er-fadæserne gav ham.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af