’True Detective’: Syv ting, du skal vide, før du ser den nye sæson

1. Nic Pizzolatto har skrevet hvert eneste ord

Noget af det enestående ved ’True Detective’s første sæson var, at den var resultatet af en enkelt forfatters minutiøse vision. Selvom store serier som ’The Sopranos’, ’Six Feet Under’ og ’Game of Thrones’ også har designerede showrunners, bidrager en lang række episodeforfattere til den færdige udformning, og æren for dialog og karakteropbygning må derfor deles i mindre bidder.

’True Detective’ blev naturligvis til i tæt samspil mellem forfatter og instruktør (se næste side), men man kan med god ret sige, at den i tv-regi ellers ganske uerfarne Nic Pizzolatto er seriens enerådige auteur. Han skrev hele manuskriptet på egen hånd, og det mærkes blandt andet i den prægnante og konsistente miljø- og karakterskildring.

Også manuskriptet til sæson to er udelukkende et resultat af Pizzolattos 39-årige forfatterhånd. Han er blevet kendt som en arbejdsom, visionær og kontrollerende skikkelse, der blander sig i alt, og som i nogle tilfælde kan være svær at arbejde med. En sand kunstner, med andre ord.

 

2. Dansker efterfølger ‘Fast & Furious’-instruktør

Ligesom tv-serier som regel har adskillige episodeforfattere tilknyttet, instrueres de nærmest uden undtagelse af en stribe forskellige folk. Tv-serien er forfatterens domæne, og instruktørerne er som regel ansat som håndværkere med opgave at forløse visionen bedst muligt.

Også her skilte første sæson af ’True Detective’ sig ud. Mexicanske Cary Fukunaga instruerede samtlige otte afsnit og havde således en væsentlig andel i æren for den dragende miljøskildring placeret i sydstaternes sump og det ofte virtuose greb om de enkelte scener – som den allerede legendariske, seks-minutter lange sekvens i én indstilling i afsnit 4.

Modsat Pizzolatto er Fukunaga ikke med på den nye sæson – han har blandt andet haft travlt med at gøre Netflix-filmen ’Beast of No Nation’ færdig – og i stedet er instruktørtjansen splittet op. Den såkaldt konceptuerende instruktør (instruktøren der udstikker stilen i seriens begyndelse) er Justin Lin, som mest er kendt for sit arbejde på ’Fast & Furious’-filmene. Han instruerer de to første afsnit, mens danske Janus Metz tager over på det tredje.

Det er ’Armadillo’-instruktørens første instruktionsopgave af betydning inden for fiktion, noget af en mundfuld, som han har tacklet med knopperne først – læs et stort interview med ham i det kommende Soundvenue.

Hvem, der instruerer de efterfølgende afsnit, vides endnu ikke, men William Friedkin – manden bag film som ’The French Connection’,’ Exorcisten’ og ’Killer Joe’ – har været nævnt.

3. Fra Louisiana til Californien

Matthew McConaughey og Woody Harrelson havde naturligvis hovedrollerne i første sæson, men en nærmest lige så stor rolle spillede Louisianas svedige sumpområder: Gennem de hede, suggestive billeder gav serien antydninger om den forrådnende ondskab, der gemte sig under magthavernes pæne overflade – og om det komplekse sind og tvetydige moralkompas, Marty Hart og Rust Cohle begge bar rundt på.

Anden sæson skifter Louisianas southern gothic ud med en anden solbeskinnet del af USA, nemlig Californien. En pæn del af sæsonen vil udspille sig i Los Angeles, og det betyder samtidig, at de øde markområder, der var så vigtige for første ombæring, bliver udskiftet med en mere urban og industriel setting.

Rammerne er nye, men man tør godt håbe på, at omgivelserne kommer til at spille en lige så stor, medfortællende rolle som sidste gang.

4. Dobbelt op på hovedroller

Efter første sæson mødte Nic Pizzolatto kritik for sit endimensionelle mandefokus – kvinderne i ’True Detective’ var enten prostituerede eller bare flade figurer.

Overvægten i den kommende sæson er igen lagt på de maskuline karakterer, men Pizzolatto har denne gang tilføjet en stærk, kvindelig hovedperson.

Rachel McAdams spiller sammen med Colin Farrell, Taylor Kitsch tre politifolk, som bringes sammen om at opklare et mord. Farrell er den korrupte detective Ray Velcoro, McAdams er den regelrette sherif Ani Bezzerides, og Taylor Kitsch er motorcykelbetjenten Paul Woodrugh, der opdager liget.

De er meget forskellige, og med hver deres uforsonlige attitude vil deres sammenstød utvivlsomt slå gnister. Men de har også klare fællesstræk, hvilket vi skal komme tilbage til.

I den anden ene af kriminalitetsspekret møder vi gangsterbossen Frank Seymon, spillet af Vince Vaughn. Og ud over de konkrete landskaber er det især gennem ham, at serien skifter miljø – se næste side.

5. Endnu en opklaring – et helt nyt udgangspunkt

Som nævnt er det også denne gang et mord, der sætter plottet i gang. Men der stopper fællestrækkene med opklaringen i sæson 1 formentlig også.

Den afdøde er en city manager, som er afgørende i Frank Seymons bestræbelser på at etablere et mere lovlydigt forretningsben gennem handel med jord. Dødsfaldet sætter ham under pres, og gennem ham bliver vi introduceret til Los Angeles’ magtelite på begge sider af loven.

Hollywoods underholdningsindustri vil tilsyneladende også komme til at spille en rolle, og vi kommer blandt andet til at møde en falleret skuespiller.

6. Flere martrede mænd

På hver deres måde var Rust Cohle og Marty Hart mænd i dybe livskriser. Rust skærmede sig bag sine besnærende filosofiske teorier, som blev en undskyldning eller distraktion for hans problematiske livsbane, mens Marty var en langt større hykler, end han selv turde indrømme.

Også den nye sæson svælger i mænd med skeletter i skabet og ar på sjælen. Colin Farrells fordrukne og bestikkelige Ray gør alt for at beskytte sin søn, som måske er resultat af en voldtægt på hans ekskæreste. Taylor Kitsch’ Paul har også svært ved at knytte sig til det modsatte køn og flirter med døden i helvedesræs på motorcyklen. Og Vince Vaughns Frank står i et afgørende vadested mellem lyssky aktiviteter og et liv på den rigtige side af loven.

Der er med andre ord masser af eksistentiel spleen og hårdkogt deroute i vente, når første afsnit af ’True Detective’ sæson 2 kan ses på HBO Nordic fra mandag den 22. juni.

7. Ny introsekvens – med Leonard Cohen på lydsiden

Første sæson gjorde The Handsome Family’s ‘Far from Any Road’ fra 2003 til et ikonisk hit i den brillante titelsekvens. Det siger sig selv, at sæson to må gå sine egne veje, for billedsiden var uløseligt forbundet med Rust Cohle, Marthy Hart og Lousiana.

Men hvad med lydsiden? Sæson to byder ikke i samme grad på en overset perle, men det skal ikke lide sangen eller sangskriveren til last: Det er nemlig ingen ringere end Leonard Cohen, hvis ‘Nevermind’ fra albummet ‘Popular Problems’ sidste år, der pryder introen og sætter en stemning af defaitistisk melankoli og henslængt coolness.

Læs også: Manden bag ‘True Detective’ i København –»sæson 2 kan blive enden på min karriere«