Kommentar: Kun ét rigtigt valg som årets danske Oscar-kandidat

Kommentar: Kun ét rigtigt valg som årets danske Oscar-kandidat

Det er en lang og bumpet rejse, danske film skal igennem, før de kan hjemtage Oscar’en for bedste ikke-engelsksprogede film.

Først skal man klare cuttet på de tre film, en Oscar-komité bestående af repræsentanter fra filmbranchen vælger ud fra årets pulje af 20-25 danske film. Så skal man vælges som den endelige kandidat af selvsamme komité. Derefter vælger Oscar-akademiet en shortlist på ni film. Senere vælges de fem nominerede. Og endelig hyldes vinderen.

Mange andre lande vælger deres ene kandidat uden så meget pjat, men når man i Danmark starter med et udvalg på tre, er det formentlig, fordi man derved får mulighed for at sætte fokus på – og anerkendelse mod – flere film end bare en enkelt. En sympatisk tanke.

Men hvem bør komitéen så pege på i år? Hvilken dansk film har de bedste Oscar-chancer?

Elefanten Bille

I går blev det offentliggjort, at de tre film er Tobias Lindholms ’Krigen’, Joshua Oppenheimers ’The Look of Silence’ og Anders Thomas Jensens ’Mænd og høns’.

Lad os starte med at adressere elefanten i rummet: Hvor er Bille August? Fraværet af ’Stille hjerte’ skriger til himlen. Her har vi et tankevækkende drama, der kombinerer humor med alvor, og som er skabt af en af vores få tidligere Oscar-vindere (Bille vandt for ’Pelle Erobreren’ i 1988). Den burde ligge til højrebenet for Oscar-akademiet, og jeg kan kun komme i tanke om to grunde til, at den blev forbigået.

Pelle the Conqueror Wins Foreign Language Film: 1989 Oscars
Dels kan filmen, som er venligt stemt over for aktiv dødshjælp, tænde nogle af de konservative, gudsfrygtige amerikanere af. Og dels kan komitéen simpelthen have syntes, at andre film kunne nyde bedre af omtalen, fordi man bag de lukkede døre allerede ved, hvilken af de tre man vil sende afsted – eller i hvert fald ved, at det står mellem de to andre.

’Stille hjerte’ fik premiere i november sidste år, og den fik (ud over en fin udtagelse til San Sebastian) ikke det helt store festivalliv. Den har nu udspillet sin rolle i festivalkredsløbet – i modsætning til den film, som så i stedet nuppede dens plads…

Nemlig: ’Mænd og høns’

Det er nemmere at forestille sig Kanye West som amerikansk præsident, end at Anders Thomas Jensens rablende sorthumoristiske komedie bliver komitéens valg i sidste ende. For godt nok har den med Mads Mikkelsen i spidsen for et cast, der vækker internationalt genklang, men dens dybt kontroversielle emne (dyresex, blanding af arterne) får aktiv dødshjælp til at ligne en Benneton-reklame, og dens voldsomme humor vil næppe finde fodfæste i Oscar-akademiet.


Man kan indvende, at den ligeledes grovkornede, men langt fra lige så politisk ukorrekte ’Wild Tales’ blev nomineret sidste år, men komedier har det generelt meget svært i Oscar-sammenhæng, og ’Mænd og høns’ vil ligesom Anders Thomas Jensens andre film have svært ved at flyve i udlandet, hvor den danske humor sommetider falder til jorden.

Når komitéen alligevel har shortlistet ’Mænd og høns’, kan det skyldes, at den om få dage bliver vist på den prominente festival i Toronto, hvorfra man håber på, den kan blive solgt til hele det nordamerikanske marked. Her fungerer et lille Oscar-skulderklap måske som en slags blåstempling, og så har ’udtagelsen’ jo haft en slags betydning modsat et reelt betydningsløst valg af ’Stille hjerte’. Men ’Mænd og høns’ Oscar-eventyr slutter her.

Hellere to heste på taget

Så langt så godt. Oscar-komitéen har nu kun to film at vælge mellem, og herfra bliver det svært. Men lad os starte med ’The Look of Silence’.

Det er meget sjældent, at dokumentarfilm bliver nomineret til bedste ikke-engelsksprogede film, hvilket blandt andet skyldes, at det er sjældent, landene indstiller dem. I 2013 blev den cambodjanske ’The Missing Picture’ nomineret, og i 2008 overgik det Ari Folmans animerede ’Waltz with Bashir’. Begge var dog så langt fra at være traditionelle dokumentarer (den ene brugte lerfigurer, den anden var animeret), at de stikker noget ud.

Men med forbehold for, at jeg har overset noget, er ingen dokumentarfilm ud over disse blevet nomineret i kategorien.

Joshua Oppenheimer har med sin dobbelt-feature ’The Act of Killing’ og ’The Look of Silence’ skabt et uafrysteligt værk, som vil leve i eftertiden, og han fortjener al den hæder, han kan få. Men ’The Look of Silence’ har også rigtigt gode chancer i kategorien bedste dokumentar (hvor den vil få hård konkurrence fra en film som den amerikanske ’The Wolfpack’).

’The Act of Killing’ blev i 2013 skammeligt forbigået til fordel for den fine, men langt mere forglemmelige ’20 Feet from Stardom’, og man kan måske sætte sin lid til, at Oscar-akademiet kompenserer for fortidens synder i år. Som dengang de hædrede ’Ringenes herre’ med den tredje film i serien eller gav Scorsese en Oscar for en af hans mindre mesterlige film…

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Men styrker det ikke filmens chancer at være synlig i to kategorier? Hellere én fugl i hånden end to på taget? ’The Look of Silence’ har rejst på amerikanske festivaler og i USA’s biografer det seneste år, så det er klart den af de to film, som har mest medvind fra startlinjen. Men skal man tro på eksemplets magt, er det langt fra givet, at dokumentarlykke giver ’udenlandsk film’-succes. I 2011 blev Wim Wenders ’Pina’ nomineret for bedste dokumentar, ligesom den var årets tyske bud til bedste ikke-engelsksprogede film, hvor den dog ikke blev valgt.

’The Look of Silence’ står stærkt i dokumentarkategorien uanset hvad, så hvorfor ikke spille den danske statskasse på to heste? I mine øjne er der ingen tvivl om, at årets danske Oscar-kandidat skal være:

’Krigen’

Tobias Lindholm er ikke et stort navn i USA, men med ’R’ og ’Kapringen’ har han skabt et solidt fundament også i internationale arthouse-kredse. I USA vil han desuden høste respekt som manuskriptforfatter på den Oscar-nominerede ’Jagten’.

Med sin nye film rammer han desuden et tema, som virkelig vækker genklang hos amerikanerne: Soldater i krig. Krigsfilm har altid stået stærkt i bedste ikke-engelsksprogede film-kategorien, og ’Krigen’ har en ’The Hurt Locker’-vibe i sine stramt komponerede, intense kampscener. ’The Hurt Locker’ vandt som bekendt den helt store Oscar-pris.

Pilou Asbæk er naturligvis ingen Mads Mikkelsen, men han er godt på vej med internationale roller i den kommende ’Ben-Hur’ og i ’Game of Thrones’. Han er således et fint ansigt at lancere filmen på.

Det, der taler imod filmen, er måske dens lidt uanseelige ’nede-på-jorden’-realisme. Kigger man på de seneste års nominerede, har mange af dem haft et meget distinkt stilistisk udtryk. Noget radikalt, noget lækkert, noget højstemt, noget poetisk. Tænk på film som ’Ida’, ‘The Great Beauty’ og ’Amour’.

’Krigen’ har en rå realisme, der skaber en yderst intens oplevelse, men den vil måske ikke se ud af så meget i nogle akademimedlemmers øjne.

Ikke desto mindre er det ’Krigen’, vi skal sende på rejsen mod Amerika. Med tre fremragende film i træk fortjener Tobias Lindholm opmærksomheden – og ’Krigen’ har en god chance for at klemme sig ind blandt de fem nominerede. Lad os håbe på medvind og hjemmebanedommer.

Den danske Oscar-kandidat bliver fundet 23. september.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af