Syv CPH:DOX-film, Hollywood vil kaste sig over med frådende remake-mund

1. ’Town on a Wire’

»Det dokumentariske svar på ’The Wire’«, skriver CPH:DOX om denne israelske film, som udspiller sig i en israelsk grænseby, der er ved at falde fra hinanden.

Lod, som byen hedder, huser både ekstremistiske bosættere, palæstinsesiske narkokonger og racisme til overflod, og først på afgrundens rand beslutter den israelske regering sig for at gribe ind.

Sagen bliver lagt i hænderne på én mand, der skal udrede trådene i byens mange betændte konflikter, og allerede har vi oplagt materiale til en spillefilm: Én mands kamp mod racekonflikter, korruption og kriminalitet.

Måske ’The Wire’-forfatter David Simon, der netop har været ude i et lignende ærinde i ’Show Me a Hero’, selv kan gribe pennen, når (ikke hvis) Hollywood-udgaven skal skæres?

 

2. ’Nice People’

Kan I huske historien om Jamaicas bobslædehold, der blev til sportsnyklassikeren ’Cool Runnings’?

Well, nu kommer ’Nice People’. Her følger vi sytten somaliere, der er endt som flygtninge i en lille svensk by, hvorfra de tilmelder sig VM i den ishockeylignende sport Bandy.

Der er bare den lille hage, at ingen af dem har haft et par skøjter på fødderne før. Med seks måneder til VM er det bare om at komme i omdrejninger på isen, og filmen er nøjagtigt, som den lyder: En varm og skæv feelgood-historie, der naturligvis ikke bare handler om sport, men lige så meget om integration og den aktuelle flygtningekrise.

Det kan kun være et spørgsmål om tid, før Hollywood ringer.

3. ’Cartel Land’

Vi har været omkring den før, men heller ikke i denne sammenhæng kan vi komme uden om ’Cartel Land’.

For selvtægtslederen Dr. Mireles, som med ærefrygtindgydende mandsmod tager kampen op mod de skånselsløse mexicanske karteller, er nærmest som skabt til fiktion efter Hollywood-modellen: En høj og flot kirurg, der formår at samle folk omkring sig på en håbløs mission, og som sætter sit eget liv på spil for at genindføre sikkerheden for områdets mange lokale familier, men som også selv har lig i lasten.

Hvis ikke det er en rolle for Benicio Del Toro, så ved vi snart ikke.

Se filmen ved Soundvenues særvisning på søndag – læs mere og køb billet her.

4. ’Fear of 13’

Denne film består ganske enkelt af én lang samtale med en morddømt fange, Nick, der efter 23 år på dødsgangen selv beder om at blive henrettet. Men undervejs skifter den spor og overrasker gang på gang, så filmen langt fra ender så simpelt, som formen ellers kunne antyde.

Filmen kan måske sammenlignes med HBO-mesterværket ’The Jinx’, og det er guf for Hollywood, som nok skulle kunne komplicere historien, så de oplagte twists krydres med flashbacks og i det hele taget masser af backstory.

Vi foreslår Ben Mendehlson til hovedrollen.

5. ’Deprogrammed’

Menneskets påvirkelige sind finkæmmes i en inciterende beretning om ekstrem religiøsitet og psykologisk manipulation. Alt fra satanister til selvudslettende Jesus-disciple renses for kulternes indflydelse af Ted Patrick, en slags betvinger af det menneskelige sind, der bekæmper hjernevask med hjernevask.

‘Deprogrammed’ graver dybt i flere nagende etiske problematikker og kræver vores stillingtagen uden at pege fingre. Ted Patrick er en særpræget heltefigur af den slags, Hollywood elsker, og emnet er i sig selv besnærende for drømmemaskinen i L.A., som jo selv lever af en særlig form for manipulation.

De seneste år har vi fået film som ’The Master’ og ’Martha Marcy May Marlene’, og USA’s næste fortælling om manipulatorer og deres proselytter kunne sagtens komme til at tage udgangspunkt i ’Deprogrammed’.

6. ’Uncertain’

I en lomme mellem Texas og Louisiana leder fortabte eksistenser efter sjælefred og tilgivelse, afskåret fra det samfund, der udstødte dem. Dokumentaren om byen Uncertain, hvor tidligere kriminelle søger tilflugt fra ordensmagten – og sig selv – holder sig fra latterliggørelsens grøft, uden at humoren går fløjten.

Det er en bevægende menneskeliggørelse af ‘Deliverance’-folket, fortalt i dvælende, frodige naturbilleder. Vi kan lige se fiktionsudgaven for os – en film i stil med ’Winter’s Bone’ eller ’Beats of the Southern Wild’.

7. ’Homeland’

Abbas Fahdels film, som ikke skal forveksles med Showtimes tv-serie af samme navn, er en af mastodonterne på årets CPH:DOX-festival – og ikke kun fordi den er seks timer lang.

Det er en på én gang episk og intim skildring af instruktørens egen familie i årene op til og efter USA’s invasion af Irak. Den er et monument over livet under et diktatur, og hvilke konsekvenser det fik for en helt almindelig familie, da Saddam Hussein blev væltet.

Med sin frygtindgydende spilletid appellerer ’Homeland’ nok ikke til masserne, men den slags har Hollywood råd for: Mon ikke de snildt kunne skære en to timer lang spændingsfilm med masser violiner på soundtracket ud af historien om Irak før og efter?

Læs også: Her er filmene, du ikke må misse på årets CPH:DOX-festival