’Creed’
Med ‘Rocky’ blev Sylvester Stallone den første siden Charlie Chaplin og Orson Welles, der modtog Oscar-nomineringer for både skuespil og manus for den samme film. Manuskript-skrivning og instruktion lader han andre om i ‘Creed’, hvor han spiller den fiktive Philadelphia-bokser for syvende gang, men karrierens tredje nominering skulle nu være inden for rækkevidde.
Samlet set er den nye film ikke oppe i samme liga som originalen af John G. Avildsen fra 1976, men Stallone har aldrig været bedre end her. Den varme, der også kendetegnede hans spil i seriens forrige film, ‘Rocky Balboa’ fra 2006, gør igen den legendariske karakter sympatisk og elskelig, og det aldrende ikon fremstår – selvom hans storhedstid for længst er ovre – både værdig og elskværdig.
Pitchet til ‘Creed’ kunne ellers let have givet bange anelser om iskold kalkule, beregnet til at vride de sidste dollars ud af franchisen: Vi følger Adonis ’Hollywood’ Johnson (Michael B. Jordan), der aldrig har kendt sin far – Rockys ven, Apollo Creed, der mistede livet i ringen. Som dreng agerer den slagslystne Donnie kastebold mellem plejefamilier og ungdomsfængsler, indtil Apollos enke tager ham ind og opfostrer ham. Og som voksen drives han af trangen til selv at bokse.
Filmens instruktør Ryan Coogler, der i 2013 debuterede med ‘Fruitvale Station’ (ligeledes med Jordan i hovedrollen), bruger referencerne til de gamle film helt rigtigt. Der er de åbenlyse og vel næsten uundgåelige som statuen og trinene foran byens kunstmuseum, og så er der dem, der både går ud til Rocky-fans og tilføjer et ekstra lag til Stallones birolle: Et besøg på kirkegården og en ganske rørende monolog om, hvad han har tilbage at leve for.
Coogler kender ikke bare sportfilmgenrens arkitektur til hudløshed. Han forstår også, at plotbuen skal spændes med tålmodighed og et fast greb om det bagvedliggende drama. Derfor fylder selve de veleksekverede boksekampe og filmens træningsmontager kun omtrent en fjerdedel af spilletiden.
Filmen kommer en smule til kort i den del af dramaet, der ikke involverer Rocky. Donnies drøm om at hædre sin afdøde fader og hans forelskelse i dj’en Bianca (Tessa Thompson) løfter sig ikke op over det nogenlunde tilstrækkelige.
‘Creed’ er altså en jævnt god film, der hæver sig til den tungeste vægtklasse, når den bliver båret på skuldrene af gode gamle Sly.
Kort sagt:
Ja, du læste rigtigt: Man bør se Ryan Cooglers boksedrama ‘Creed’ for præstationen fra Sylvester Stallone, der for syvende gang inkarnerer den legendariske bokser Rocky Balboa. Med sin birolle får han en ny plads i solen og overstråler ubesværet filmens unge titelrolleindehaver, Michael B. Jordan.