Vi kårede det 26-årige vidunderbarn Xavier Dolans ‘Mommy’ som årets bedste film i 2015. Og særligt ét overrumplende øjeblik af filmisk vovemod vil gå over i historien: Da den plagede, ADHD-ramte Steve i et sjældent anfald af rendyrket lykke udvider filmens klaustrofobisk kvadratiske billedformat til et frigørende bredformat – som et symbol på hans forandrede mentale tilstand, tilmed til tonerne af Oasis’ ‘Wonderwall’.
Det er filmens følelsesmæssigt stærkeste øjeblik, men på den britiske udgave af Netflix, hvor filmen nu er ude, er det ødelagt til uigenkendelighed. Netflix har rodet med formatet, så filmen ikke bliver vist i det kvadratiske 1:1-format, og det centrale øjeblik udebliver derved.
Og det har – forståeligt nok – fået den canadiske instruktør til at rase på Twitter, hvor han i et brev til Netflix UK blandt andet skriver: »I instruerede ikke den her film. I producerede ikke den her film. Så kan nogen eller noget ud over mig godkende de friheder, I har taget med mit arbejde? Nej«.
Se hele hans brev til Netflix her
@NetflixUK @metrodomegroup @eOnefilms @LesFilmsSeville pic.twitter.com/U7MvgUtlcf
— Xavier Dolan (@XDolan) January 4, 2016