»Hvis nogle havde fortalt mig for fem år siden, at jeg skulle arbejde sammen med Tilda Swinton og Ralph Fiennes, ville jeg have grinet og sagt, at de tog fuldstændig fejl. Jeg niver ikke mig selv, jeg slår mig selv for at overbevise mig om, at jeg ikke drømmer«.
Matthias Schoenaerts er tydeligvis tilfreds med livet, da vi møder ham til filmfestivalen i Venedig, hvor han er aktuel i intet mindre end to film. Den roste italienske film ’A Bigger Splash’ (instrueret af ’I Am Love’-instruktør Luca Guadagnino), hvor han spiller over for Swinton og Fiennes, og så Tom Hoopers ’The Danish Girl’, historien om den danske kunstner Einar Wegener, der som den første transperson fik en kønsskifteoperation og blev Lily Elbe. Matthias Schoenaerts spiller kunsthandleren Hans Axgil, en barndomsven til Einar, der involveres i et komplekst kærlighedsspil mellem Lily og hendes kone Gerda Wegener, der spilles af svenske Alicia Vikander.
Begge film handler om kunstnere, som, helt banalt sagt, har svært ved at få kærligheden til at fungere. Men hvis man spørger Matthias Schoenaerts, handler det ikke om at vælge mellem kunsten og lykken.
»Kan man være kunstner og lykkelig på samme tid? For at svare på det må vi definere, hvad lykke er. Det er svært. Men jeg tror, at lykke for mig kommer tæt på fredfyldthed. Men på den anden side ligger vanviddet tæt på lykken. Det handler om, hvilke valg vi tager i livet. Om at stå ved vores valg og tage konsekvenserne. Nogle gange er det oven i købet sjovt at tage fejl og træffe forkerte valg«.
Har du gjort det i din karriere?
»Når det kommer til film, foretrækker jeg ikke at tage fejl«, ler Schoenaerts, der for alvor blev en kendt figur i international sammenhæng, da han spillede hovedrollen som den stereoide-afhængige landmand i den belgiske film ’Bullhead’. Hans rå og fysiske præstation blev spejlet i Jacques Audiards fremragende ’Smagen af rust og ben’, hvor Schoenaerts spiller en fortabt sjæl, der arbejder som udsmider og drømmer om at blive bokser. De to roller gør ham til en af de skuespillere i verden, der bedst bruger sin fysik på film – ikke helt ulig engelske Tom Hardy og danske Roland Møller. Det er de kæntrede karakterer, der interesserer ham mest.
»Jeg har altid godt kunne lide karakterer, der skal overvinde en masse. Jo mere skadede de er, jo mere spændende er de at spille. Det er altid interessant at dykke ned i en sjæl, der har mistet en masse. Mennesker, der lever på kanten, tiltrækker mig, fordi de træffer radikale valg. De kaster desperat sten efter tilværelsen. Det fascinerer mig«.
Schoenaerts er efterhånden en international stjerner og i hvert fald én af Europas mest prominente skuespillere, der ånder Mads Mikkelsen og Javier Bardem i nakken. Schoenaerts har dog fødderne solidt plantet i den belgiske muld, og når han er hjemme i Antwerpen, hvor han bor, hænger han ud med sine barndomsvenner.
»Mange af dem er tidligere kriminelle og gangstere. Det er rigtigt. Jeg kan godt lide at være hjemme, hvor folk er ligeglade med, hvem jeg er. I L.A. handler det kun om film og branchen og auditions. Der kunne jeg aldrig bo«.
Dette interview blev først bragt i Soundvenue #98.