AMC’s fortælling om død, råddenskab og verdens undergang er fortsat en af klodens mest sete tv-serier. Søndag sluttede sæson 6 af zombiefortællingen med en omdiskuteret cliffhanger. Vi har set nærmere på de bedste elementer i en af seriens bedste sæsoner hidtil, men også på de dele, der skuffede fælt.
Advarsel: Du skal selvfølgelig ikke læse videre, hvis du har endnu ikke har set søndagens sæsonfinale.
Det bedste nr. 6: Rick og Michonnes romance
Gennem det meste af sæson 6 har det ligget i kortene, at Carol måtte ende på listen over sæsonens mest fornøjelige aspekter, kulminerende med hendes undercover-raid på de invaderende Wolves i starten af sæsonen. Ingen karakter har gennemgået en større udvikling end den i starten skrøbelige Carol, som kun er blevet mere og mere badass, som historien er skredet frem.
Desto mere skuffende er det derfor, at AMC’s manuskriptforfattere mod slutningen af sæsonen har valgt at vende Carol-karakteren nærmest 180 grader og gøre hende til en selviscenesættende emo, der bare ikke kan tage det hele længere og forlader Alexandria, fordi hun holder for meget af alle. Det eneste gode, der kom ud af den hjerneblødning, var, at det tvang Morgan til at overkomme sit all life is precious-motto, som giver nul mening i zombie-apokalypsen.
Carol mister derfor pladsen til Rick og Michonnes nyfundne romance, som jeg faktisk ikke havde set komme, før vi fik et par et par clues undervejs i episoden. Sekvensen blev absolut heller ikke værre af, at de to lovebirds blev vækket på ganske akavet vis af den nye fanfavorit, fuldskægshipsteren ved navn Jesus.
Det bedste nr. 5: Aflivningen af Anderson-familien
Man kan mene, at det er en smule sygt at inkludere udraderingen af en mor og hendes to børn på listen over de fedeste ting ved den nye sæson. Efter en flad afslutning på første halvdel af sæson 6 tilbage i november var det dog forfriskende at se manuskriptforfatterne vise mod og starte anden halvdel med udryddelsen af Ricks daværende love interest, Jessie, og hendes to børn i løbet af episodens første minutter. Endda i en sekvens, hvor Rick er tvunget til at hugge Jessies arm over med en økse for at redde Carl.
At den voldsomme scene blev krydret med, at Carl fik pløkket et øje ud, og at Michonne uden betænkning førte sit samuraisværd gennem Ron, den mukkende teenager, løftede virkelig forhåbningerne til sæsonens anden halvdel. Forventninger, der langt hen ad vejen blev indfriet.
Tit får man fornemmelsen af, at AMC er bange for at dræbe fremtrædende karakterer – i hvert fald i forhold til en serie som ‘Game of Thrones’. Så selvom der ikke var tale om deciderede hovedpersoner, var det et klart højdepunkt i sæsonen og starten på et rigtigt godt run af episoder.
Det bedste nr. 4: Alexandria som base og forsøget på at etablere en ‘normal’ tilværelse
Siden fængslet kollapsede efter Guvernørens angreb halvvejs gennem sæson 4, tilbragte Rick og kompagni virkelig mange episoder på farten, traskende rundt i skove i episoder, der var svære at adskille fra hinanden hinanden. Det var derfor et friskt pust, at gruppen fandt frem til Alexandria i slutningen af sæson 5 og igen kunne begynde at leve en bare tilnærmelsesvist civiliseret tilværelse.
Og heldigvis har man valgt at beholde Alexandria som setting gennem hele den nye sæson. At karaktererne så bevæger sig uden for murene i tide og utide på selvmorderiske togter er så en anden ting. Men det har været fascinerende at følge med i, hvordan en gruppe mennesker, der har oplevet samfundets fuldstændige sammenbrud og været igennem oceaner af lidelse og nederlag undervejs, faktisk nu har fået chancen for at opbygge et forholdsvist normalt samfund med faste rammer, og hvor de forskellige personer har forskellige opgaver og ansvarsområder, således at man kan begynde at vende tilbage til et liv, hvor alt ikke er død og ødelæggelse hver dag.
Alexandria-basen har virkelig givet serien en klædelig ny tone efter et par sæsoner, hvor man nærmest var tvunget til at spise lykkepiller for at klare sig igennem den ultradeprimerende skildring af håbløshed.
Læs om de tre bedste og værste ting ved ’The Walking Dead’ sæson 6 på de næste sider.
Det bedste nr. 3: Spændingsopbygningen og Negan-teaserne
Efter at Wolves-gruppen lancerede en forfejlet invasion i starten af sæsonen, blev seriens nye primære antagonist, rockerbanden The Saviors, introduceret i første scene af premieren på anden halvdel af sæsonen, hvor Daryl blæste nogle af dem i småstumper med en bazooka.
Saviours-gruppen har været det primære omdrejningspunkt i forårets episoder, og lige siden introduktionen er der blevet bygget på og på i spændingsopbygningen frem mod den uundgåelige konfrontation med den ondskabsfulde gruppe, der allerede har undertrykt Hilltop-folkene på det groveste ved at kræve beskyttelsespenge.
Bevidstheden om den morderiske rockerbandes tilstedeværelse i området omkring Alexandria og uvisheden om, hvornår gruppens sagnomspundne leder Negan ville blive introduceret, har været med til at skabe en vellykket urolig fornemmelse.
Det bedste nr. 2: Færre filler-episoder
‘The Walking Dead’ er ofte – og på ganske retfærdig vis – blevet kritiseret for at opbygge en sæson på følgende vis: Først en eksplosiv sæsonpremiere, hvor der ikke holdes tilbage, efterfulgt af en række repetitive filler-episoder, hvor der ikke sker noget mindeværdigt. Derefter en konfliktoptrapning frem mod finalen på første halvdel af sæsonen. Samme mønster gentages derpå i anden halvdel.
En af de mest positive tendenser ved sæson 6 har imidlertid været, at historien har bevæget sig markant fremad i langt størstedelen af episoderne. Især anden halvdel af sæsonen startede uhørt stærkt med fem solide episoder i streg, hvilket er svært at erindre skulle have fundet sted på noget andet tidspunkt i serien.
Efter den kraftfulde premiere fik vi en sjov (!) episode, efterfulgt af introduktionen til Hilltop, snigangrebet på The Saviors og den efterfølgende gidseltagning af Maggie og Carol.
Det bedste nr. 1: Den dystopiske stemning afbalanceres af humor
Efter at vores helte fik nedkæmpet hele den horde af zombier, der havde invaderet Alexandria, i åbningsepisoden på sæsonens anden halvdel, fandt manuskriptforfatterne plads i fortællingen til at dedikere en hel episode til en overvejende humoristisk episode. Hvilket hidtil har været fuldstændigt fraværende i ‘The Walking Dead’-regi.
I episoden ‘The Next World’, som er sat to måneder efter nedkæmpelsen af horden, drager Rick og Daryl ud på et supply run, hvor de løber ind i den mystiske Jesus, som driver gæk med dem og snupper deres truck og kører af sted. Det er en skam, at så få episoder fokuserer på bare Rick og Daryl, for de to karakterer går godt i spænd.
Rick og Daryl får indhentet Jesus og erobret lastbilen tilbage, men Jesus er ikke sådan at slippe af med, og det hele ender lidt Gøg og Gokke-agtigt med, at lastbilen – fyldt med mad – går tabt, mens Rick og Daryl forsøger at få styr på Jesus, som de alligevel ender med at blive venner med til sidst (efter at Jesus bliver knockoutet først, ganske vist).
En befriende ny tonalitet i ’The Walking Dead’-universet.
Læs om de fire værste ting ved ’The Walking Dead’ sæson 6 på næste side.
Det værste nr. 4: Glenns ‘død’
Da den kujonagtige Nicholas valgte at skyde hovedet af sig selv og hive Glenn med ned i zombiehorden, mens de begge stod ovenpå en container, sluttede episoden med, at vi så den populære Glenn-karakter ligge på jorden og se på i rædsel, mens han tilsyneladende får sin mave sprættet op af zombierne. Der var dog noget mistænkeligt over det hele. I de næste tre episoder lod manuskriptforfatterne så situationen stå uforklaret.
Først fire episoder senere fik vi svar på, om Glenn var i live eller ej. Og det var han minsandten. Den mave og de indvolde, der blev fortæret, viste sig at være Nicholas’. I faldet var han landet oven på Glenn, der så lige kunne kravle væk uskadt.
Cliffhangers er jo selvsagt til for at pirre seernes nysgerrighed, men eksekveringen af Glenns ‘død’ fik en ret negativ omtale af både fans og anmeldere, og den var da også ualmindeligt klodset og plat. ‘The Walking Dead’ er værst, når serien forsøger at malke et mysterium, indtil man til sidst faktisk er faktisk ligeglad med, hvad der er sket. Hvilket leder os til næste punkt på listen…
Det værste nr. 3: Sæsonfinalens elendige cliffhanger
AMC’s manuskriptforfattere valgte nemlig at gentage fadæsen på en endnu større skala i søndagens sæsonfinale, der må betegnes som seriens hidtil værste sæsonafslutning og en af sjette sæsons dårligste episoder.
I afsnittet følger vi Rick og en lille gruppes forsøg på at få en gravid Maggie til lægen i Hilltop, men Saviors-gruppen blokerer alle veje for vores kære hovedpersoner, der ender med at blive fanget af en kæmpe gruppe af rockerbanditterne.
Efter en indtil da langtrukken og skuffende begivenhedsløs sæsonfinale var der for alvor lagt i ovnen til et ikonisk øjeblik for serien. I bedste ‘Game of Thrones’-stil fornemmede man, at en lang række af hovedpersonerne sandsynligvis måtte lade livet.
AMC valgte dog at slutte sæson 6 på den mest gennemført antiklimaktiske facon, som det overhovedet var muligt. Endelig kom superskurken Negan på banen til allersidst i en stram læderjakke, hvor han fortalte, at han ville slå én person fra Ricks gruppe ihjel med sit pigtrådsbeklædte baseballbat. Negan trak pinen ud, indtil han til sidst smadrede sit bat i hovedet på den uheldigt udvalgte.
Som seer må man dog vente til oktober for at få svar på, hvem der måtte lade livet, og til den tid er spændingen bare, for at sige det mildt, drevet lidt over. Sæsonfinalen har vakt ualmindeligt stor harme blandt seriens ellers loyale fanbase, og også anmelderne har slagtet den håbløse eksekvering af øjeblikket, som hele sæsonen har ledt op til.
Man kan snildt argumentere for, at den katastrofale sæsonfinale er den absolut værste ting ved sæson 6, men jeg vil dog argumentere for, at der er nogle gennemgående elementer, der var endnu mere irriterende…
Det værste nr. 2: Fremdrift via gentagen stupiditet
Udover deres hang til cliffhangers for cliffhangernes skyld virker manuskriptforfatterne bag ‘The Walking Dead’ ofte til at være dovne og fantasiforladte, når det kommer til at opfinde konflikter, der kan føre historien videre.
Især i anden halvdel af sæsonen tegnede der sig et mønster, hvor hovedpersonerne blev fanget af The Saviors, slap fri, blev fanget igen, slap fri og blev fanget igen igen. Det er svært at forestille sig, hvordan manuskriptforfatterne kunne komme frem til, at det skulle være den mest interessante måde at skabe spænding på.
Hvad værre var: Hver gang hovedpersonerne blev fanget, var det, fordi de havde besluttet sig for, at det var en god idé at bevæge sig ud i skoven, hvor de vidste, at The Saviors hører til, og tilmed søsætte højlydte diskussioner eller moralske monologer derude. Som seer er det svært ikke at tage sig til hovedet over, at manuskriptforfatterne har fundet det nødvendigt at lade karaktererne handle så hjernedødt.
Det værste nr. 1: Alexandria-borgernes tragikomiske inkompetence
Det giver mening, at ‘The Walking Dead’ fokuserer på en gruppe med overlevelsesinstinkt og et vist niveau af kompetence og klarsynethed, for ellers ville det være blevet en kort serie. Men at Rick og hans gruppe er deciderede overmennesker i forhold til, hvor åbenlyst åndssvagt de fleste af Alexandrias oprindelige beboere gebærder sig, var det værste irritationsmoment i den nye sæson.
Det er jo ikke, fordi Rick og de andre hovedpersoner havde gjort karriere som elitesoldater inden zombieapokalypsen, mens Alexandrias beboere var indsatte i et hjem for mentalt udfordrede. Der er tale om normale mennesker på begge sider. Og selvom Alexandria-beboerne er blevet afskærmet fra de værste rædsler bag de høje mure, mens Rick og kompagni kæmpede for deres liv, skærer det alligevel i øjnene at se, hvordan manuskriptforfatterne bliver ved med at udpensle Alexandria-beboerne uduelighed.
Tag bare Spencer, der i et anfald af galskab uprovokeret forsøger at rappelle over en zombiehorde og må reddes i sidste øjeblik. Eller Alexandrias eneste læge, Denise (der af uransagelige årsager blev hevet med på en lille mission og endte med at blive dræbt), der liiige skulle have en isboks fra en bil, hvori der var en zombie, som hun vælger at hive henover sig som en dyne.
Undergangsstemningen er perfekt udført i ’The Walking Dead’, men historien er ikke altid lige imponerende fortalt.