Frontløbere: Otte fandenivoldske kvinde-squads på film, der viser vejen

Frontløbere: Otte fandenivoldske kvinde-squads på film, der viser vejen

»En kvinde uden en mand er som en fisk uden en cykel«, lyder et gammelt feministisk ordsprog. Om det er sandt i alle livets forhold er til diskussion – men i Deniz Gamaze Ergüvens premiereaktuelle ‘Mustang’ bidrager mænd og deres konservative normer i hvert fald ikke til noget positivt for filmens fem tyrkiske søstre, der spærres inde i deres hjem efter beskyldninger om upassende opførsel.

Trods den frustrerende fængselslignende tilværelse finder søstrene langt hen ad vejen styrke og glæde i hinandens selskab og var helst fri for de giftelystne mænd, familien konstant inviterer til te.

Som hyldest til filmens skildring af søstersammenhold har vi fundet otte fremragende film, der på forskellig vis fremstiller dynamikken i en kvindegruppe, og som viser vejen for en stadig alt for mandsdomineret filmverden.

Nogle film dyrker søstersolidariteten – andre lader kvinde være kvinde værst. Alle består dog Bechdel-testen.

1. ’The Virgin Suicides’ (Sofia Coppola, 1999)

Sofie Coppolas debutfilm er beslægtet med ‘Mustang’, i og med den skildrer fem søstre, hvis forældre forsøger at vogte deres dyd ved at isolere dem i et prinsessetårn. Filmen fortælles fra nabodrengenes synspunkt og handler i høj grad om deres fascination af søstrenes kvindelige mystik.

Men den stemningsfulde og poetiske film tager os også helt med ind i pigeværelserne med enhjørninger, slikpinde, hjertekruseduller, parfumeflasker og Nancy Drew-romaner og skildrer i et drømmeagtigt skær Lisbon-søstrenes sorg, længsel, spirende seksualitet og uskyldstab. Især Kirsten Dunst skinner igennem som den forførende Lux.

2. ‘Pigebørn’ (Gillian Armstrong, 1994)

Selvom far er i krig, og pengene er små, er der noget mere liv og glade dage blandt søstrene March, Meg, Jo, Beth og Amy i Gillian Armstrongs filmatisering af Louisa May Alcotts coming-of-age-klassiker, som byder på fine tidlige præstationer af Winona Ryder, Kirsten Dunst, Claire Danes og Christian Bale.

De livlige søstre udfolder sig kreativt sammen ved at skrive, spille teater, male og spille musik, engagerer sig i lokalmiljøet og lærer et par lektioner om livet med kyndig vejledning fra deres mor (Susan Sarandon). Søstrene er kærlige og støtter hinanden, altså lige bortset fra da lillesøster Amy brænder Jos manuskripter (vil hun nogensinde tilgive hende?!).

Drengepigen Jo, den primære hovedperson, er både i bog og film et feministisk forbillede, som stikker kønsforventningerne skråt op og afviser et ellers attraktivt frieri for at flytte til New York og prøve lykken som forfatter.

3. ’Bridesmaids’ (Paul Feig, 2011)

‘Bridesmaids’ var et kæmpe gennembrud for kvindecentrerede komedier. Filmen er centreret om et bryllup, men kernen er venskabet mellem barndomsveninderne Annie (Kristen Wiig) og Lillian (Maya Rudolph) og det konkurrenceforhold, der opstår, da Annie føler sin position som bedsteveninde truet af den glamourøse Helen (Rose Byrne).

Der er indlagt en romantisk sidehistorie med en sød politimand, men det væsentligste mål for Annie er Lillians gunst. Den spraglede brudepigegruppe tæller også Wendi McLendon-Coveys livstrætte Rita, Ellie Kempers nuttede Becca og ikke mindst Melissa McCarthys grovkornede og hundehvalpelskende Megan, der giver bedre livsråd, end man forventer.

4. ’Heathers’ (Michael Lehman, 1988)

Den mørke komedie ‘Heathers’ er en forløber til highschool-komedier som ‘Clueless’, ’10 Things I Have About You’ og ‘Mean Girls’, men er noget mere voldelig. Filmen følger Veronicas (Winona Ryder) møde med de populære og nådesløse piger, Heather 1, 2 og 3. Da hun forsøger at bryde ud af kliken, fører det til et destruktivt forhold med den psykopatiske bad boy J.D. (Christian Slater), (selv)mord og voldtægt. Alt sammen med et foruroligende glimt i øjet.

5. ’Mean Girls’ (Mark Waters, 2004)

»On Wednesdays, we wear pink«. »Stop trying to make fetch happen!« »Boo, you whore«. »You can’t sit with us!« »She doesn’t even go here«. »I just have a lot of feelings«. »You can’t just ask people why they’re white«. »You go, Glen Coco!« »It’s October 3rd«

De gif-venlige catchphrases i ny-teenklassikeren ‘Mean Girls” fortsætter i det uendelige. Tina Fey skrev manuskriptet på baggrund af Rosalind Wisemans selvhjælpsbog ‘Queen Bees and Wannabees’ om de sociale hierarkier blandt highschool-piger. Historien om den hjemmeskolede Cady (Lindsay Lohan), der optages af de populære Plastics (Rachel McAdams, Lacay Chabert og Amanda Seyfried) er en lyserød version af ‘Heathers’.

Den hudfletter fjollet, men effektivt klikementaliteten, unge kvinders destruktive popularitetskonkurrence og manglede selvværd. Pointen, som serveres direkte af Tina Feys matematiklærer Ms. Norbury: Hold sammen i stedet for at kalde hinanden ludere. Stadig et godt råd.

6. ’Girlhood’ (Céline Sciamma, 2014)

Den rå og energiske coming-of-age-fortælling følger 16-årige Marième, der bor i et socialt boligkvarter i en parisisk forstad med en fucked-up familie og ringe fremtidsudsigter. Da hun møder tre selvsikre piger, der lever på kanten af loven, dropper hun ud af skolen og finder i stedet en identitet og fællesskab i pigebanden (filmens franske titel er ‘Bande des filles’). Filmen beskriver pigernes liv og indbyrdes forhold uden at dømme. Og hvor tit ser man en film om en pigebande, der danser så dedikeret til Rihanna?

7. ’Bend It Like Beckham’ (Gurinder Chadha, 2003)

Jules (Keira Knightley) og Jess (Parminder Nagra) slås godt nok om deres fodboldtræner (Jonathan Rhys Meyers), men dog mere for at vinde deres kampe. Og fpr Jess’ vedkommende ikke mindst for at få lov til at forfølge fodbolddrømmene af sin indiske familie, der hellere så hende hjemme ved dahl-gryderne.

Jess er et udskud blandt kvinderne i sin familie, der kun går op i bryllupsforberedelser, men føler sig på grund af sin kulturelle baggrund i starten også udenfor blandt sine frimodige fodboldkammerater. Gennem venskabet med Jules, der også kæmper med sin mors forventninger, og træneren Joe åbner hun sig dog mere og mere og finder sin plads i pigetruppen og sit kald i livet.

8. ’8 kvinder – og et mord’ (Francois Ozon, 2001)

Stemningen i villaen er anspændt, da otte kvinder sner inde, og manden i huset, Marcel, bliver fundet med en kniv i ryggen. Er det hans kone, døtre, svigermor, svigerinde, søster, kok eller husholderske, der er den skyldige? Kvinderne, der spænder over ironisk parodierne arketyper i alle aldre, som den frustrerede hustru, sexede outsider, godtroende kokkepige og kække teenager, konfronterer hinanden, men har også tid til sang og dans.

På rollelisten er store franske stjerner som Catherine Deneuve, Fanny Ardant, Isabelle Huppert, Danielle Darrieux og Emmanuelle Béart.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af