1. Anklagerne mod Woody Allen blussede op igen
Det skulle have været så godt for Woody Allen, der åbnede festivalen med sin nye film, ’Café Society’. Men ak, dagen efter filmens premiere trykte The Hollywood Reporter et indlæg fra Allens søn (i juridisk forstand) Ronan Farrow, der gentog de anklager om overgreb, hans søster Dylan har rettet mod instruktøren.
Ronan Farrow anklagede medierne for at lade Woody Allen slippe for nemt, og det overskyggede fuldstændigt instruktørens nye, fine, men dog forglemmelige nye film.
Selv siger Woody Allen, at han ikke læser det, der bliver skrevet, og at han bare koncentrerer sig om at lave sine film. Tidligere har han dog pure afvist anklagerne. Det må dog alligevel være en torn i øjet, at alle snakker om pædofili, når man står på den røde løber i sit stiveste puds.
2. Susan Sarandon blander sig i Woody-gate
Vi bliver lidt ved Woody Allen. For sammen med Geena Davis var Susan Sarandon i Cannes for at snakke ligestilling i filmbranchen og fejre 25-året for ’Thelma and Louise’, og under et panel blev hun spurgt til Woody Allens udtalelse om, at han ville have svært ved at lave film om en ung mand og en ældre kvinde (hans film handler ofte om romancer mellem ældre mænd og yngre kvinder), fordi han ikke havde noget at trække på.
»Jeg har ikke noget godt at sige om Woody Allen, så jeg tror ikke, at vi skal gå ned ad den vej«, sagde hun først, men blev så presset til at uddybe:
»Jeg tror, at han begik et seksuelt overgreb på et barn, og det synes jeg ikke er godt. Der bliver meget stille herinde, men det er sandt«.
Ouch.
3. Refn tager Trier-maddingen
Havde han planlagt det? En kalkuleret strategi for at skabe overskrifter? Diskussionen kørte på højtryk blandt de danske Cannes-gæster efter Nicolas Winding Refn ved det officielle internationale pressemøde fortalte, at sidste gang han mødte Lars von Trier, prøvede Trier at komme i bukserne på Refns kone. En afsløring, han fulgte op med udtalelsen: »He found some other slut«.
Kald mig naiv, men jeg tror ikke, det var planlagt, for han kunne jo ikke vide, at en tilfældig journalist ville spørge til konkurrenceforholdet mellem de to danske auteurs. Til gengæld virkede han oprigtigt irriteret over igen at skulle sammenligne sig med Trier, og frem for at forholde sig til substansen besluttede han sig for provokerende – og måske helt i Triers ånd – at affeje sin landsmand totalt.
Uanset hvad blev det festivalens mest omtalte pressemøde.
4. Verdens værste pr-stunt
På festivalens tredjedag sejlede seks commando-klædte mænd i en gummibåd og med IS-lignende flag ind mod luksushotellet Hotel du Cap-Eden-Roc lidt uden for Cannes.
Det skabte naturligvis vild panik ved hotellets swimmingpool ned til klippebredden, men der var heldigvis ikke noget at være bange for: Det var et pr-stunt fra luksusfirmaet Oraxy, der åbenbart må have et hold af forbløffende inkompetente marketingfolk. Efter de seneste års terrorangreb var sikkerheden på det højeste ved årets festival, og netop sikkerheden og terrortruslen var på manges læber de første dage.
Oraxy skyndte sig da også at undskylde efterfølgende.
5. Sean Penn og Charlize Theron – mellem film og skilsmisse
Først blev det rapporteret, at Charlize Theron ville holde sig langt væk fra Cannes, hvor hun ellers var aktuel med en hovedrolle i Sean Penns nye film som instruktør, ’The Last Face’. Hun og Penn havde nemlig lige slået op, så det ville blive rimeligt akavet at skulle sidde side om side under pressekonferencer og interviews.
Men så forlød det pludselig, at Theron alligevel meldte sin ankomst, og det må hun havde fortrudt bitterligt. Filmen blev nemlig høvlet ned af anmelderne og var en suveræn vinder af titlen som årets dårligst anmeldte film.
Og pressekonferencen blev en anstrengt affære som frygtet. Penn og Theron kiggede ikke på hinanden en eneste gang, og Theron skyndte sig ud af lokalet, mens Penn blev som den sidste. Næppe den Cannes-festival nogen af dem havde drømt om.
6. Pamela & Paris hænger ud
Det er de mærkeligste personer, der dukker op på Cannes-festivalen for at nasse lidt på stedets feterede glamour.
Jeg har tidligere skrevet om, hvordan Katy Perry lagde vejen forbi visningen af Viggo Mortensens nye film, men hun var langt fra den eneste celeb, der kom til festivalen uden de store film-credentials.
Både Kendall Jenner og Victoria Beckham blev spottet under festivalen, og også Pamela Anderson havde taget turen til det sydfranske. Her hang hun ud med veninden Paris Hilton, der naturligvis også fløj ind for at socialisere med resten af kendiseliten. Gad vist hvor mange rumænske film Pamela & Paris fik set?
7. Kannibalerne æder festivalen op
Alle spiser alle i Cannes, hvor det handler om at komme først og slå den bedste handel af.
Men også i filmene var der et forbløffende markant kannibalistisk tema i år. ’The Neon Demon’, Bruno Dumonts groteske komedie ’Ma Loute’, togzombiefilmen ’The Train to Busan’, exorcismefilmen ’Goksung’, den roste ’Raw’ og vampyrdramaet ’The Transfiguration’ har alle menneskeædende indslag – ja, selv i Steven Spielbergs ’The BFG’ spiser kæmperne børn (hvilket vi dog, modsat i bogforlægget, ikke oplever).
Normalt lever journalister højt på at identificere en tendens med tre eksponenter, men det her er jo en hel tsunami. The Hollywood Reporter spekulerede i, at det skyldes, at filmen beskæftiger sig den stigende globale ulighed, og det lyder da meget fornuftigt.
8. Soveværelserne var utrygge
En tilsyneladende ekstremt professionel tyvebande stjal værdier for 30.000 euro fra en distributørs hus i Cannes, hvilket bragte minder om festivalen for to år siden, hvor juveleren Chopard blev ramt af et højprofessionelt diamanttyveri.
Men det var ikke kun grisk pengejagt, der gjorde sengene utrygge i Cannes. Berlingskes filmredaktør vågnede en nat op ved, at en mand pludselig lagde sig oven på ham i sengen på sit hotelværelse. Og det tog åbenbart noget tid for den ubudne gæst at forstå, at han havde ramt den forkerte dør.
Rygtet vil vide, at han ikke var helt appelsinfri.
9. Sex på kryds og tværs
Der har været så mange sexscener på tværs af alder og køn i årets konkurrenceprogram, at det snart er mere chokerende, når Jim Jarmusch laver en film om et forhold uden en eneste sexscene.
Park Chan-wooks ’The Handmaiden’ har lesbiske scener af en kaliber, der ville gøre ’50 Shades of Grey’ røde kinder, Kristen Stewart masturberer i ’Personal Shopper’, Shia LaBeouf og Sasha Lane har godt gang i den i ’American Honey’, og i Alain Guiraudies ’Staying Vertical’ er der intim og eksplicit kontakt mellem unge og gamle mænd. Én scene kombinerer endda en baghyler med en dødsscene, og sex og død er således en underkategori i denne sexmani: Også i Nicolas Winding Refns ’The Neon Demon’ kombineres de to på overraskende vis.
Hvor sex tidligere har været noget farligt og tabubelagt, omfavnede årets film eskapaderne med den største vellyst.